Behandling: Diskusprolaps, kroniske rygsmerter og iskias-smerter i benene

En diskusprolaps i lænden er en hyppig lidelse, der kan opstå både hos unge og ældre og give kroniske smerter i ryggen med eller uden udstråling til benene.

Smerterne går ofte i sig selv med tiden, men hos en del patienter bliver rygsmerterne kroniske. Man taler om ”kroniske” rygsmerter, når man har vedvarende ondt i mere end 6 måneder.

Hos ældre er der som regel slidgigt på flere niveauer i rygsøjlen og ikke kun på det niveau i rygsøjlen, hvor diskusprolapsen sidder, og mange har i forvejen døjet med smerter i ryggen.
Unge mennesker har sjældnere forudgående problemer med ryggen.

Behandling af kroniske rygsmerter efter en diskusprolaps i lænden er en specialistopgave, som vi blandt andet varetager i Guldimplantationsklinikken.

I denne artikel kan du læse om diskusprolaps og de forskellige behandlinger af kroniske smerter som følge af diskusprolaps.

Hvad er en diskusprolaps?

Hele rygsøjlen består af ryghvirvler og mellemliggende båndskiver (diskus).
 
Hver diskus består af en blød central del, som er omgivet af en ydre, hård bindevævsring. De fungerer som en slags støddæmper, så tryk og belastning forplanter sig gennem rygsøjlen.
 
Allerede fra 20-årsalderen bliver vandindholdet i båndskiverne mindre, hvilket bevirker, at båndskiverne falder sammen. Med tiden kan der opstå sprækker i den ydre bindevævsring i diskus.
Revner den ydre bindevævsring, for eksempel ved et forkert løft, kan den bløde centrale del presse sig ud gennem diskus og dermed trykke ind på rygmarven eller en afgående nerverod, som ligger umiddelbart bagved diskus i rygmarvskanalen.
 

En diskusprolaps er en udposning på en af de båndskiver (diskus), der ligger mellem rygsøjlens hvirvler, og som medfører tryk ind på rygmarven eller på en afgående nerverod.

 
Klik på linket her for at få en bedre forståelse for, hvad en diskusprolaps er.

Symptomer på diskusprolaps

Symptomer på en diskusprolaps opstår typisk i forbindelse med et forkert løft eller vrid i ryggen. Det giver intense smerter, som kan stråle ud i det ene eller begge ben.
 
Langt de fleste diskusprolapser opstår i lænden, men der kan også forekomme diskusprolaps i nakken.
 
Diskusprolaps i lænden
Ved en diskusprolaps i lænden kan der opstå:
• Lændesmerter
• Udstrålende smerter til sæderegion og ned i benet (iskiassmerter) (sjældnere begge ben)
• Føleforstyrrelser ned i benet
• Føleforstyrrelser i skridtet (ridebukse-området)
• Nedsat kraft eller lammelse i benet
• Manglende kontrol over vandladning og/eller afføring
 

Ved pludseligt indsættende kraftnedsættelse, føleforstyrrelser eller manglende kontrol over vandladning og/eller afføring skal du straks søge læge.

Hvorfor giver en diskusprolaps kroniske rygsmerter?

Ved en diskusprolaps er der sprækker i båndskivens yderste lag, hvor der ligger fintfølende nerver. Påvirkning af disse fintfølende nerver medfører øget frigivelse af smerteimpulser fra nerverne, så man får ondt.
 
Der sker også en øget frigivelse af stoffer, der gør nerverne mere følsomme. Det betyder, at smertetærsklen bliver lavere, så man lettere får ondt. Nervesystemet ændrer sig altså og bliver overfølsomt for smerte (læs mere om kroniske smerter).
 
Når nervesystemet bliver permanent overaktiveret, bliver den omkringliggende rygmuskulatur også overaktiv. Det giver vedvarende spændinger i ryggen og sidenhen muskelsmerter, som er et vigtigt ledsagefænomen til de slidforandringer i rygsøjlen, som ofte ses hos mennesker, der har haft en diskusprolaps (læs mere om muskelspændinger som årsag til kroniske smerter).
 

En del af forklaringen på, at en diskusprolaps kan give kroniske rygsmerter er, at sprækker i diskus påvirker fintfølende nerver på overfladen af diskus og gør nervesystemet permanent overaktivt. Det overaktive nervesystem bevirker, at muskulaturen i ryggen bliver kronisk spændt og øm.

Hvordan stilles diagnosen?

En diskusprolaps kan ofte diagnosticeres ud fra symptomerne, en klinisk undersøgelse af ryggen og en neurologisk undersøgelse for udfaldssymptomer i form af kraftnedsættelse og føleforstyrrelser i benene.
 
Hvis der ikke er kraftnedsættelse eller udstrålende føleforstyrrelser til benene (iskiassmerter), mindsker det sandsynligheden for, at der er tale om en diskusprolaps.
Omvendt er føleforstyrrelser i benene heller ikke ensbetydende med, at man har en diskusprolaps, da føleforstyrrelser i benene også kan skyldes meddelte symptomer fra spændte muskler i lænd og sæderegion (for eksempel et piriformissyndrom).
 
For sikkert at bekræfte diagnosen skal der foretages en MR-scanning af ryggen. Scanningsbillederne anvendes til at tage stilling til, om det er nødvendigt med en operation eller om det er bedre at se an.
 
Hvis rygsmerterne varer ved i lang tid efter en diskusprolaps eller efter en operation for diskusprolaps og bliver kroniske, kan det undertiden være nødvendigt at foretage en ny MR-scanning af ryggen for at udelukke en ny diskusprolaps.
 
Ved kroniske rygsmerter vil scanningsbillederne i mange tilfælde kun vise følger efter en diskusprolaps, uden at der er tegn til egentligt tryk ind på rygmarven eller afgående nerverod. En diskusprolaps heler nemlig med tiden. Omvendt vil der ofte være tegn til slidgigt på flere niveauer i rygsøjlen.
 
Slidgigt i ryggen er en anden diagnose, der skal overvejes ved kroniske rygsmerter med eller uden føleforstyrrelser til benene.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Langtidsudsigten afhænger af årsagen til dine smerter og valg af behandling.
 
De fleste har også før en diskusprolaps døjet med smerter i ryggen. Det vil som regel være udtryk for generelt slid i rygsøjlen.
 
Langt de fleste er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps. Nogle må dog gå ned i tid, og nogle få har så svære smerter, at de bliver nødt til at trække sig fra arbejdsmarkedet.
 
Cirka 5-10 % får en ny diskusprolaps inden for de første 5 år efter en diskusprolaps.
Den nye diskusprolaps kan komme det samme sted som første gang eller i en diskus mellem to andre ryghvirvler. Det kan give fornyede smerter.

Hvordan undgår du en ny diskusprolaps?

For at mindske risikoen for en ny diskusprolaps i lænden er det generelt vigtigt, at du følger nedenstående råd:
 
• Hold dig i gang
• Vægttab for at aflaste ryggen (hvis du er overvægtig)
• Styrke din ryg med træning
• Undgå uhensigtsmæssige løft med ryggen

Behandling af den nyopståede diskusprolaps

Cirka 90 % af alle patienter med en symptomgivende diskusprolaps får det bedre af sig selv inden for få måneder ved aflastning og smertestillende medicin.
 
Efter nogen tid kan man forsigtigt begynde at genoptræne med hjælp fra en fysioterapeut for at smertelindre og styrke ryggen.
 
Hos 10 % vælger man at fjerne diskusprolapsen ved en operation. Det sker som regel efter en længere periode, hvor man har forsøgt med aflastning, smertestillende medicin og fysioterapi uden nogen større effekt.
 
En operation har i de fleste tilfælde god effekt på især smerter ned i benene, mens effekten på smerter i ryggen ofte er mindre ved en operation.
Smerterne i ryggen skyldes som regel, at den omkringliggende rygmuskulatur er blevet spændt og øm på grund af overaktivering af nervesystemet. Det kan en operation ikke afhjælpe, men må i stedet afhjælpes med behandlingsformer såsom guldimplantation, smertestillende medicin eller rygtræning.

Behandling af diskusprolaps ved en operation

I nogle tilfælde anbefales en operation inden for få måneder. Det gælder, når ryg- og bensmerterne ikke lindres på aflastning, smertestillende medicin (paracetamol og NSAID-præparater) og rygtræning, eller hvis der tilkommer betydelig nedsat kraft i det ene eller begge ben sammenholdt med, at diagnosen kan bekræftes ved MR-scanningsbilleder af ryggen.
 
Er der udelukkende rygsmerter uden føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse i benene, taler det imod at foretage en operation, da det har begrænset effekt.
 
Man er generelt tilbageholdende med at tilbyde operation for diskusprolaps i ryggen.
Det er der flere grunde til: Dels er der tale om et forholdsvist stort indgreb, dels kan der opstå komplikationer, og dels får en del det bedre af sig selv uden en operation.
 
Den væsentligste grund til at undlade at operere synes dog at være, at en operation ikke er en garanti for at blive smertefri og i nogle tilfælde kan forværre eksisterende rygsmerter.
 

En operation for diskusprolaps er ikke en garanti for at blive smertefri.

 
Ved operationen fjerner man den del af diskus, som trykker ind på rygmarven eller en nerverod, for at lindre iskiassmerter, føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i benene. Hvis nervetrykket har stået på i flere uger eller måneder, kan det vare længe før nervevævet at fuldt ophelet, og dermed før symptomerne i benene reduceres.
Effekten på kroniske rygsmerter er som regel mindre ved en operation, da mange også har slidgigt i rygsøjlen og ledsagende muskelspændinger foruden den erhvervede diskusprolaps.
 
Efter operationen er det vigtigt at genoptræne ryggen i samarbejde med en fysioterapeut og være flittig med rygøvelser i hjemmet efter fysioterapeutens instruks.

Hvad er effekten af en operation for diskusprolaps?

To ud af tre patienter, der opereres for en diskusprolaps, er tilfredse med resultatet på lang sigt, mens de resterende patienter (ca. 30 %) fortsat har kroniske smertegener (såkaldt ”failed back-surgery”).
 
En operation for en diskusprolaps er dermed ingen garanti for at blive smertefri. Forværring af eksisterende rygsmerter ses hos en mindre del af patienterne efter operation for diskusprolaps.
 
 
Effekt af en operation på udstrålende smerter eller føleforstyrrelser
En operation har generelt bedst effekt på udstrålende smerter (iskiassmerter), føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i benene, da disse symptomer ofte kan tilskrives tryk fra en diskusprolaps ind på en nerverod.
 
 
Effekt af en operation på rygsmerter
Effekten af en operation på rygsmerter er derimod mindre lovende.
 
Mange midaldrende mennesker, der får en diskusprolaps, har forinden døjet med smerter i ryggen som følge af aldersbetinget slidgigt i rygsøjlen og vedvarende muskelspændringer som ledsagefænomen.
Konsekvensen af forandringerne i ryggen er, at muskulaturen i ryggen bliver spændt og øm (læs mere om kroniske smerter).
 
I mange tilfælde involverer slidgigten flere niveauer i rygsøjlen og er en vigtig medvirkende årsag til, at rygsmerterne også varer ved lang tid efter diskusprolapsen. Man kan sige, at en diskusprolaps i disse tilfælde er en eskalering af underliggende slidforandringer i ryggen.
 
Når der i forvejen er slidgigt i ryggen med involvering af flere båndskiver i rygsøjlen, har en operation ofte kun begrænset effekt på rygsmerterne.
 
Forværring af rygsmerter efter en diskusprolaps skal ses i sammenhæng med, at en diskusprolaps giver en kraftig overaktivering af nervesystemet med øget signalering af smerteimpulser til hjernen.
Det bevirker samtidig at den omkringliggende rygmuskulatur spænder op og bliver øm.
Overaktivering af nervesystemet er med til at intensivere smertesignalerne, så selv små bevægelser i ryggen gør ondt.
 

Efterhånden bliver ryggen så spændt og øm, at det er vanskeligt at komme af med smerterne igen ved almindelig øvelsesterapi eller en operation.

Kroniske rygsmerter er altså betinget af både muskulære forhold og slidforandringer i ryggen, som ikke nødvendigvis kan afhjælpes ved en operation.
 
En operation for diskusprolaps har primært til formål at lindre symptomer i benene.

Behandling af kroniske rygsmerter efter diskusprolaps

I nogle tilfælde hjælper hverken aflastning, fysioterapi eller en operation på smerter som følge af en diskusprolaps, og man ender ud med at få kroniske rygsmerter, der kan være svært invaliderende.
 
Spørgsmålet er derfor, hvilke andre behandlingsmuligheder der findes mod kroniske rygsmerter som følge af en diskusprolaps?
 
 
Moderate til svære grader af rygsmerter med iskiassmerter – varighed over 12 måneder, eller hvor andre behandlingsformer er uden nævneværdig effekt.
 
I de tilfælde hvor rygsmerterne ikke lindres efter en operation, anbefaler vi, at man forsøger nedenstående behandlingsformer:
 
Guldimplantation
• Medicin mod nervesmerter (for eksempel antidepressiva og/eller antiepileptika)
• Rygmarvsstimulation
• Smertestillende medicin
• Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS)
 
Ved varige iskiassmerter efter en diskusprolaps, der ikke lindres efter en operation eller anden behandling, kan det anbefales at forsøge med medicin mod nervesmerter (neuropatiske smerter) i form af receptpligtig antidepressiva og/eller antiepileptika. Denne type medicin har sædvanligvis ikke effekt på kroniske smerter i ryggen, men kan til dels lindre bensmerterne.
 
Ved svære iskiassmerter ned i benene efter diskusprolaps kan også anbefales rygmarvsstimulation. Denne behandling foregår ved en mindre operation, hvor en elektrode implanteres indtil rygmarven, hvor den leverer en konstant elektrisk strøm. Resultatet af behandlingen er, at smerterne i benene erstattes af et andet sanseindtryk end smerter.
Rygmarvsstimulation har ingen effekt på kroniske smerter i ryggen.
 

Til behandling af kroniske rygsmerter efter en diskusprolaps, med eller uden operation, anbefales i stedet guldimplantation, som er en væsentlig mere effektiv behandlingsform til lindring af kroniske rygsmerter end de ovenfor nævnte.
 
Guldimplantation anses også for at være en bedre smertebehandling af kroniske rygsmerter efter diskusprolaps end aflastning, afspændingsøvelser, akupunktur, kiropraktorbehandling, TENS, massage, yoga og fysioterapi (rygtræning).
Guldimplantation har undertiden også god effekt på udstrålende smerter og føleforstyrrelser i benene, eftersom disse symptomer også kan skyldes meddelte symptomer fra spændte muskler i lænd og sæderegion (for eksempel et piriformissyndrom).
 
I lokalbedøvelse indlægges små guldstykker via tynde kanyler ind til leddene i rygsøjlen. Guldets anti-inflammatoriske virkning hæmmer frigivelsen af smertefremkaldende stoffer, så nerverne bliver mere normalt følsomme. Derved får guldet rygmusklerne til at slappe af, så muskelsmerterne lindres eller forsvinder.
 
Resultatet af guldimplantation er, at størsteparten af de patienter, der behandles med guldimplantation i vores klinik, oplever signifikant smertelindring efter en enkelt guldimplantation.
Behandlingen egner sig til alle sværhedsgrader af rygsmerter uanset varighed.

Hvorfor vælge guldimplantation til behandling af kroniske rygsmerter

Guldimplantation er generelt en effektiv behandlingsform til lindring af kroniske rygsmerter, der udvikles efter en diskusprolaps og har dokumenteret langvarig effekt på kroniske smerter.
 
Behandlingen er udviklet særskilt til behandling af kroniske smerter.
Størsteparten af kroniske rygpatienter, der behandles med guldimplantation, bliver enten væsentlig smertelindret eller helt smertefri.
 
Almindeligvis er en enkelt behandling tilstrækkelig, men i nogle få tilfælde, især ved svære kroniske rygsmerter, er det nødvendigt med en supplerende guldimplantation efter et halvt år.
 

Guldimplantation har dokumenteret og varig effekt på kroniske smerter.

 
Foruden at guldimplantation er en effektiv behandling, er metoden hverken forbundet med komplikationer, bivirkninger, indlæggelse, genoptræning eller sygemelding.
 
Du kan læse mere om guldimplantation ved at klikke her.
Læs også om vores patienters erfaring med guld.