Guldimplantation er et godt alternativ til et kunstigt knæ

Hvert år får adskillige tusind mennesker indsat et kunstigt knæ i Danmark. Det foregår ved en operation, hvor ledfladerne i det slidte knæ erstattes med en knæprotese. Desværre er mange af den tro, at “et nyt knæ” er forbundet med total smertelindring. Sådan er det desværre langt fra altid.

• Efter indsættelse af en knæprotese har 44% af alle patienter fortsat kroniske smerter i knæet i varierende grad.
• Hos 15% af de knæopererede ses svære knæsmerter i adskillige år efter knæoperationen.

Derfor er det vigtigt, at man har forsøgt andre behandlingsformer, inden man beslutter sig for en knæoperation — Derudover skal man vide, at der ved en knæoperation er risiko for komplikationer foruden genoptræning i mindst et år efter operationen.
 
Guldimplantation er én af de behandlinger, som er værd at overveje, inden man takker ja til en knæoperation.
 
I denne artikel kan du læse mere om, hvad en knæoperation indebære. Vi vil også komme ind på andre behandlingsformer til behandling af varige slidgigtsmerter i knæet.
 

Fakta om implantation af guld:
Der er mange fordele ved at vælge at blive behandlet med guld i stedet for en knæoperation. Nogle af fordelene ved en guldimplantation er anført nedenfor:
 
✓ Det er videnskabeligt dokumenteret, at guldimplantation kan afhjælpe langvarige og kroniske smerter.
✓ En guldimplantation kan udskyde tiden til – eller helt overflødiggøre en knæoperation.
✓ Én guldbehandling omkring knæleddet er som regel nok.
✓ Varig smertelindring eller smertefrihed ses hos flertallet af patienter.
✓ Behov for smertestillende medicin efter behandlingen bliver mindre eller forsvinder.
✓ Ingen indlæggelse.
✓ Kan foretages uanset alder og evt. hjerte-/lungesygdom.
✓ Ingen bivirkninger.
✓ Ingen genoptræning.
✓ Ingen sygemelding efter en guldimplantation.

Guldimplantation er derfor et væsentlig alternativ til en knæoperation. Guldimplantation anvendes til behandling af overvejende moderate til svære slidgigtsmerter i knæet. Behandlingen kan også anbefales ved utilstrækkelig effekt af øvelsesterapi, smertestillende medicin og vægttab.
 
Som nævnt oplever hovedparten langvarig eller blivende smertelindring eller smertefrihed efter en guldimplantation. Derfor kan en guldimplantation i mange tilfælde udskyde tiden til en knæoperation og i bedste fald forhindre, at du overhovedet får brug for et kunstigt knæ.
 
En guldimplantation er et skånsomt indgreb, som hverken kræver indlæggelse, genoptræning eller sygemelding (læs mere om guldimplantation).

Du kan læse videre på artiklen ved at klikke på emnerne nedenfor:
 

Hvornår skal man mistænke slidgigt i knæet?

I starten varierer smerterne i sværhedsgrad, så man både oplever gode og dårlige dage. Man skal især mistænke slidgigt i knæet ved:
• Kroniske ledsmerter
• Knæsmerter der forværres ved gang
• Stivhed og evt. nedsat bevægelighed i knæet
• Evt. hævelse af knæet
 
I starten døjer man med stivhed og smerter i knæet, når man skal i gang. Smerterne lindres som regel efter nogen tids aktivitet. Ved langvarig eller kraftig aktivitet forværres smerterne igen.
 
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan der komme hvilesmerter og smerter om natten, hvilket giver forringet søvnkvalitet.

Hvor god smertelindring giver et kunstigt knæ?

• Hovedparten af patienterne bliver smertefri og får bedret funktion i knæet.
 
• 44% har fortsat kroniske smerter efter at have fået indsat et kunstigt knæ. Smerterne er almindeligvis mildere og forekommer sjældnere end før operationen. Det betyder, at man kan genoptage aktiviteter, såsom at cykle, svømme og bevæge sig rundt.
 
• 15% af de knæopererede oplever ingen bedring, men har derimod svære til meget svære kroniske knæsmerter i mange år efter en protese-operation.
 
• Der er altid behov for genoptræning i mindst et år efter en knæoperation samt risiko for komplikationer.

Hvordan foregår en knæoperation?

Selve operationen foregår ved, at kirurgen åbner knæet op via et snit på forsiden af knæet. Herefter afsaves de slidte ledflader og kirurgen indsætter i stedet en knæprotese af metal og plastik. Når protesen sidder på plads, kan knæet lukkes igen.
 
I forbindelse med en knæoperation er man typisk indlagt på hospitalet i 2-4 dage.

Smerter de første dage efter en knæoperation

Indsættelse af en knæprotese er en stor operation. Selvom der bliver givet smertestillende medicin efter operationen, oplever mange at have ondt i dagene efter indgrebet. Hvor ondt man har er individuelt.
 
Der vil også komme hævelse i knæet, som medvirker til at give smerter. Hævelsen og ømheden i knæet varer i nogle måneder, men aftager stille og roligt. Nogle enkelte oplever, at knæet og benet er hævet i helt op til 1 år efter en knæoperation.
 
På nogle kirurgiske afdelinger lægger kirurgen en lille tynd plastikslange ind i knæet hen mod slutningen af operationen, hvorigennem der gives smertestillende medicin. Slangen fjernes dagen efter operationen.
Derudover bliver man tilbudt en kombination af svagtvirkende – og stærkere smertestillende medicin, som ofte er tilstrækkeligt til at tage de værste smerter.
 
Nogen får forstoppelse, kvalme og evt. opkastning af den medicin, som gives under og efter operationen.

Genoptræning efter en knæoperation

Efter en knæoperation er der et langt genoptræningsforløb på mange måneder. I dag anbefales det, at genoptræningen vedligeholdes i mindst 1 år efter en knæoperation med daglig træning.
 
Genoptræningen er vigtig, fordi der efter en knæoperation kommer arvæv inde i knæet. Arvævet er kroppens reaktion på det kirurgiske indgreb. Hvis knæleddet ikke bevæges efter operationen, gør arvævet knæet stift.
 
For at mindske risikoen for at knæet bliver stift efter en knæoperation, skal man allerede den dag, man er opereret, i gang med at lave bøje- og strækkeøvelser i knæet. De fleste hospitaler har tilknyttet fysioterapeuter, som instruerer i, hvordan knæøvelserne skal laves.
 
Når man udskrives fra hospitalet, skal man selv fortsætte med at træne på daglig basis i mindst et år efter knæoperationen.
 
Genoptræningen består i begyndelsen af knæøvelser, styrketræning og gang på trapper og med krykker. Der udleveres krykkestokke fra hospitalet, som man typisk har brug for i nogle uger til måneder efter operationen, før der kan forventes normal gangfunktion. Nogen har brug for krykkestokke i længere tid (mere end 3 måneder).
 
Hensigten med genoptræningen er, at man bliver bedre, og efterhånden genvinder sin funktion i knæet.
Efterhånden kan træningen suppleres af cykling eller svømning. Cykling er rigtig god træning efter en knæoperation.

Sygemelding efter en knæoperation

Hvor længe man skal være sygemeldt efter en knæoperation, afhænger af hvor knæbelastende ens arbejde er. For de fleste er der tale om 3 måneders sygemelding.
 
Hvis man har tungt og knæbelastende arbejde, kan det være nødvendigt med længere sygemelding end 3 måneder.

Hvad må man efter indsættelse af et kunstigt knæled?

Som udgangspunkt må man støtte fuldt på det opererede knæ, men der kan være undtagelser.
Knæøvelser er en del af genoptræningen, når man har fået indsat et kunstigt knæ.
 
Det kan også anbefales at dyrke let til moderat fysisk aktivitet på daglig basis i mere end et år efter en knæoperation på grund af motions mange fordele. Motion kan bl.a. medvirke til, at man taber sig i vægt, styrke musklerne i låret og smertelindre.
 
Man må gerne begynde at dyrke lette aktiviteter såsom let gymnastik, svømning, gåture og cykling nogen tid efter en knæoperation.
 
Efter en knæoperation skal man derimod:
• Undgå kontaktsport
• Undgå hårdt løftearbejde, herunder meget knæbelastende arbejde med gentagne løft eller meget stående/gående arbejde
• Undgå lange gåture
 
Det anbefales, at man ikke kører bil (sidder i førersædet), før det opererede knæ er stabilt og med god muskelkraft; det vil sige, når man kan gå sikkert uden krykkestokke. De fleste kan på forsvarlig vis føre en bil efter 1-3 måneder.

Hvilke komplikationer ses ved en knæoperation?

Ved store operationer såsom hofteoperationer og knæoperationer er der altid risiko for komplikationer. Komplikationerne forekommer med varierende hyppighed.
 
Nedenfor er anført de hyppigste komplikationer ved at få indsat en knæprotese (risikoen er anført i parentes):
 
• Kroniske smerter i knæet af varierende sværhedsgrad (44%). Hos 15% af de knæopererede ses svære knæsmerter i adskillige år efter operationen
• Løsning af knæprotesen (2-5%) og behov for udskiftning af knæprotesen
• Betændelse omkring protesen (1-3%), hvilket ofte kræver udskiftning af det kunstige knæled
• Betændelse i operationssåret (1-2%). Det kræver i nogle tilfælde kirurgisk oprensning af såret
• Føleforstyrrelser i benet eller dropfod pga. nerveskade (1%)
• Blodprop i benet (1-7%)
• Urinvejsinfektion (4%)
 
Der er ingen garanti for, hvor længe et kunstigt knæ kan holde. Holdbarheden er begrænset.
Overordnet set får 5% behov for at få udskiftet knæprotesen inden for 10 år, mens 10% får behov for at få udskiftet knæprotesen inden for 15 år.

Hvornår er der indikation for at få indsat et kunstigt knæ?

Der er ingen tvivl om, at kroniske knæsmerter kan være meget invaliderende og påvirke livskvaliteten i negativ retning.
Derfor er det naturligt at overveje en knæoperation i forhåbning om at få det bedre – især når man ikke kender til andre behandlingsmuligheder.
 
Knæsmerterne skal være af en vis sværhedsgrad før operation er indiceret. Tilbageholdenhed i forhold til at operere skyldes bl.a. at:
• Der er risiko for komplikationer
• Der er behov for langvarig genoptræning
• 15% har svære kroniske smerter efter en knæoperation og i nogle tilfælde ses en forværring af knæsmerterne
• Der findes andre behandlingsformer, som er langt mere skånsomme end en knæoperation, og som bør forsøges, inden man kaster sig ud i en stor operation
 
En knæoperation skal med andre ord altid betragtes som sidste udvej.
 
 
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige behandlingsmuligheder, der evt. kan udskyde eller erstatte en knæoperation.

Alternativer til en knæoperation ved milde til moderate knæsmerter

Før man vælger at lade dig operere, er det vigtigt, at man undersøger muligheden for andre, mere skånsomme behandlingsformer.
 
Valg af behandlingsform bør afhænge af smerternes sværhedsgrad og hvor meget ens hverdag og livskvalitet er påvirket af sygdommen. Af andre behandlingsformer kan man overveje følgende:
 
 
Lette til moderate slidgigtsmerter i knæet
• Akupunktur
• Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
• Elektrisk impulsbehandling (TENS-behandling)
• Guldimplantation
• Svagere smertestillende medicin
• Varme- og kuldebehandling
• Vægttab (ved overvægt)
 
Knæpatienter med lette til moderate smerter kan som regel lindre deres smerter ved hjælp af let træning.
Hvis du er i tvivl om, hvilken træning der kan hjælpe på knæsmerter, kan du søge råd og vejledning hos en fysioterapeut. En fysioterapeut kan bl.a. hjælpe dig med at lave et øvelsesprogram, som er tilpasset din funktionsevne.
 
Udover let træning anbefaler man et vægttab til personer med et BMI over 25. Vægttabet skal gerne være i en størrelsesorden, der svarer til 10% af kropsvægten. Vejer man for eksempel 80 kg, skal man tabe sig minimum 8 kg, før der kan forventes effekt.
Når man taber sig i vægt, belastes det slidgigtramte knæ mindre. I mange tilfælde kan et vægttab udskyde tiden til en operation og i bedste fald gøre en operation overflødig.
 
Vægttabet opnås gennem sunde motionsvaner og diæt. Mild til moderat fysisk aktivitet (f.eks. øvelsesterapi, cykling, svømning eller lav-intensitet aerobic) kan være en måde at tabe sig på.
 
Behandling af lette til moderate slidgigtsmerter kan også forsøges smertelindret med smertestillende medicin (f.eks. Pinex®, Pamol®). Der kan evt. suppleres med svagtvirkende morfinholdige præparater, som du kan få på recept hos din læge.
 
Er det ikke tilstrækkeligt med ovenstående smertepræparater, kan du få din læge til at udskrive recept på et NSAID-præparat, også kaldet gigtmedicin. Eksempler på disse præparater er Ipren, Brufen og Bonyl.
Langvarig behandling med gigtmedicin kan imidlertid ikke anbefales pga. risikoen for alvorlige bivirkninger, herunder mavesår, blødning i maven og risiko for blodpropper og hjerteproblemer.
 
Ved manglende effekt af ovenstående behandlingsformer eller ved kroniske knæsmerter, der har stået på længere end et halvt år, kan anbefales guldimplantation, som i mange tilfælde kan udskyde – og i bedste fald overflødiggøre en knæoperation.

Alternativer til en knæoperation ved moderate til svære knæsmerter

Af gode alternativer til en knæoperation skal især nævnes guldimplantation og vægttab.
 
Nedenfor er anført en række behandlingsformer, som kan forsøges ved moderate til svære knæsmerter:
 
Moderate til svære slidgigtsmerter i knæet
• Fysioterapi for at vedligeholde funktionen i knæet (begrænset smertelindrende effekt)
Guldimplantation
• Indsprøjtning af hyaluronsyre
• Knæoperation
• Stærkere smertestillende medicin
• Evt. vægttab (ved overvægt)
 
 
Ved moderate til svære slidgigtsmerter anbefales fortsat øvelsesterapi for at vedligeholde knæets funktion, selvom den smertelindrende effekt er begrænset.
Det kan undertiden blive nødvendigt at behandle med stærk smertestillende medicin i form af morfin. Denne behandling har desværre bivirkninger, hvor de hyppigste bivirkninger omfatter afhængighed, sløvhed, forstoppelse og kvalme.
 
Gentagne indsprøjtninger af hyaluronsyre i knæleddet, kan anvendes til behandling af svære slidgigts-betingede smerter. Behandlingen giver kun midlertidig smertelindring og er derfor ikke en holdbar løsning ved kroniske slidgigtsmerter i knæet.
 
Guldimplantation er en anden behandling, som anvendes ved kroniske knæsmerter. Behandlingen er videnskabeligt dokumenteret at have signifikant smertelindrende effekt på kroniske ledsmerter hos mennesker.
 
Som udgangspunkt skal en knæoperation altid betragtes som sidste udvej ved kronisk knæsmerter, da behandlingen ikke kan gøres om. Desværre er det ikke alle, der bliver smertelindret efter en knæoperation.
En knæoperation er desuden forbundet med komplikationer og kræver langvarig genoptræning og sygemelding.