Meniskskader: Kroniske knæsmerter, prognose og behandling

Kroniske knæsmerter kan undertiden tilskrives en skade på menisken.

Behandlingen er ofte en meniskoperation. Imidlertid viser ny forskning, at en meniskoperation ikke fremmer resultatet hos midaldrende og ældre mennesker sammenlignet med almindelig fysisk aktivitet.

Ved fortsatte smerter efter en meniskoperation anbefaler man i dag genoptræning og smertestillende medicin.
Af andre behandlingsformer skal også nævnes guldimplantation, som har dokumenteret langvarig og undertiden blivende smertelindrende virkning ved kroniske ledsmerter. Guldimplantation er også et godt alternativ til en egentlig knæoperation som følge af slidgigt i knæet.

I denne artikel kan du læse mere om:

Hvad er menisken?

I knæleddet er der to halvmåneformede bindevævsskiver mellem lår- og skinnebenet. Hver af disse bindevævsskiver kaldes menisker. De glider frem og tilbage under knæets bevægelser og kan beskadiges.
 
Meniskernes funktion er primært at optræde som støddæmper og fordele vægten, så brusken i knæet slides mindre under gang og løb. Hvis meniskerne mangler, vil ledfladerne hurtigere slides med slidgigt i knæet til følge.
 
Klik på linket her for at få et bedre indblik i meniskernes placering og knæets opbygning.

Hvad er en meniskskade?

En meniskskade er en skade på menisken.
 
Skaden opstår som regel i den tynde kant af menisken, som ligger ind mod knæets midte. Et lille stykke af menisken kan så komme i klemme mellem ledfladerne, når knæet bevæges. Denne type skade ses oftest hos unge mennesker i alderen 15-45 år i forbindelse med sport (klik her for at se figur af meniskskade).
 
Hos midaldrende og ældre mennesker skyldes meniskskader hyppigere et generelt slid af menisken (degenerativ menisk), som er et forstadie til slidgigt i knæet.

Hvilke årsager er der til meniskskader?

En meniskskade kan opstå som følge af slid eller vrid i knæet:
• Traumatisk vrid i knæet er hyppigst hos unge
• Slid af menisken (degenerativ menisk) er hyppigst hos midaldrende og ældre
 
Hos unge opstår meniskskader oftest, når knæet vrides samtidig med, at det er belastet. Herved kommer menisken i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebenet, og menisken vrides i stykker.
 
Hos ældre skyldes skaden, at der er kommet slid af såvel brusken som meniskerne i knæet.
 
Slitage af meniskerne ses hyppigst hos:
• Ældre mennesker
• Overvægtige
• Personer, der gennem mange år har haft erhverv eller idræt med stor belastning af knæene.

Hvilke symptomer ses ved en meniskskade?

De klassiske symptomer på meniskskade er:
• Smerter i knæet, især ved belastning
• Evt. fastlåsning af knæet, når benet har været bøjet (fx i hugsiddende stilling)
• Evt. hævelse af knæet i større eller mindre grad
 
Knæsmerterne vil som regel komme og gå, og kan forværres af fysisk belastning. Smerter udløses især ved rotationer i knæet. Det kan derfor være svært at vende sig i sengen. Trappegang kan ligeledes være smertefuldt.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og en klinisk undersøgelse af knæet.
 
Ved kroniske knæsmerter og mistanke om meniskskade, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere med en MR-scanning.
 
Diagnosen hviler dermed på:
• Din sygehistorien
• En lægelige undersøgelse af knæet
• Evt. MR-scanning af knæet
• Evt. kikkertundersøgelse
 
En kikkertundersøgelse (artroskopi) af knæet skal så vidt muligt undgås (på grund af risiko for skade på brusken i knæet ved indgrebet). Undersøgelsen bør kun foretages, hvor der findes indikation for en meniskoperation.

Hvordan behandles kroniske knæsmerter ved meniskskade?

Ved valg af behandling af kroniske knæsmerter som følge af en meniskskade er det vigtigt at skelne mellem, om der er tale om:
 
• En traumatisk skade, som er opstået i forbindelse med et vrid i knæet (hyppigst hos unge)
 
Eller
 
• Alders-betinget slitage af menisken, som er et forstadie til slidgigt i knæet (hyppigst hos midaldrende og ældre).
 
 
Nedenfor er de generelle behandlingsprincipper beskrevet.
 
Der er i beskrivelsen skelnet mellem unge (under 45 år) og midaldrende/ældre med kroniske knæsmerter som følge af meniskskade, da menisk-operation ikke er indiceret ved alders-betinget slitage af menisken.
 
 
Kroniske knæsmerter hos unge (under 45 år) som følge af meniskskade
 
Mindre skader på meniskerne læges af sig selv og man kan derfor i mange tilfælde undgå en operation.
Mindre meniskskader kan behandles med aflastning af knæet kombineret med optræning under fysioterapeutisk vejledning.
 
 
Af anbefalede behandlingsformer til unge skal nævnes:
• Akupunktur
• Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
• Svagtvirkende smertestillende medicin
• Vægttab (ved overvægt)
• Evt. menisk-operation
Guldimplantation (ved manglende effekt af ovenstående behandlingsformer)
 
Ved større skader hos unge, som har vedvarende gener, behandles ved en kikkertoperation. Indgrebets art afhænger af skadens omfang. Efterfølgende skal knæet skånes i op til 3 måneder. Det frarådes derefter, at man vender tilbage til knæbelastende sport.
 
Én af grunden til fortsatte kroniske knæsmerter efter en meniskskade og evt. meniskoperation hos unge kan være, at musklerne omkring knæet bliver stive og ømme, når knæet – på grund af smerter – belastes anderledes i for lang tid. Disse kroniske muskelsmerter skal i så fald behandles med andre behandlingsformer, såsom træning, akupunktur, massage.
 
Ved fortsatte kroniske knæsmerter efter evt. meniskoperation eller hvor andre behandlingsformer er forsøgt, kan anbefales guldimplantation (guldakupunktur), som generelt er en mere effektiv behandlingsform til behandling af kroniske ledsmerter.
 
Guldimplantation er videnskabeligt dokumenteret at have langvarig og undertiden blivende smertelindrende effekt på kroniske muskel- og ledsmerter.
 
 
Kroniske knæsmerter hos midaldrende og ældre som følge af meniskskade
 
Behandling af knæsmerter hos midaldrende og ældre er forskellig fra den behandling, som unge almindeligvis har gavn af. Forskellen skyldes, at knæsmerter hos midaldrende og ældre i langt højere grad er betinget af et generelt slid i knæet. Det kan en menisk-operation ikke afhjælpe (se nedenfor).
Af anbefalede behandlingsformer til midaldrende og ældre skal nævnes:
 
• Akupunktur
• Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
Guldimplantation
• Svagtvirkende smertestillende medicin
• Vægttab (ved overvægt). Overvægt øge belastningen af knæene og dermed risikoen for senere slidgigt i knæet.
 
Er der tale om alders-betingede slitage af menisken, kan det ikke anbefales at få foretaget en kikkertoperation på menisken.
 
Ny forskning publiceret i British Medical Journal viser, at de udbredte kikkertoperationer ved knæsmerter eller skader på menisken hos midaldrende og ældre slet ikke nytter og i nogle tilfælde ligefrem gør skade. Bortset fra en kortvarig smertelindrende virkning på smerterne, ser man stort set ingen effekt af operationerne hos midaldrende og ældre mennesker.
Dette skyldes, at midaldrende og ældre kun sjældent har akutte skader i knæet, men derimod lider af alders-betinget slid af menisken (degenerativ menisk).
 
Overordnet set har midaldrende og ældre mennesker større gavn af træning, som til forskel fra en operation kan øge funktionen i knæene.
Ved kroniske knæsmerter er det dog ikke altid muligt at blive tilstrækkeligt smertelindret gennem fysisk træning.
 
Ved kroniske knæsmerter i mere end ½-1 år eller ved utilstrækkelig effekt af behandlingsformer såsom akupunktur, smertestillende medicin og fysioterapi, kan guldimplantation (guldakupunktur) anbefales.
 
Guldimplantation anvendes med god effekt til behandling af blandt andet kroniske knæsmerter som følge af slidgigt samt alders-betinget slid af menisken, som er forstadiet til slidgigt i knæet. Behandlingen er videnskabeligt dokumenteret at have langvarigt eller blivende smertelindrende effekt på kroniske ledsmerter.
 
Klik på billedet nedenfor for at høre mere om den første patient i klinikken, som i 1996 blev behandlet med guld omkring et knæ:

Røntgen-billede af knæ efter guldimplantation. Billedet viser placeringen af guldstifterne omkring knæleddet.
 
 
Andre behandlingsformer kan også anbefales ved decideret slidgigt i knæleddet, som undertiden udvikles som senkomplikation til meniskskader. Læs mere om behandling af slidgigt i knæet. Du kan også læse mere om fordelene ved guldimplantation i forhold til en knæoperation ved at klikke her.

Hvordan er prognosen ved meniskskade?

Unge
 
Hos unge mennesker heler en meniskskade i løbet af kort tid og symptomerne svinder ofte i løbet af nogle uger.
 
I nogle tilfælde blusser smerterne op igen ved mindre belastninger, såsom trappegang eller løb. Efter meniskoperation er nogle få smertefrie efter cirka 2 uger.
Halvdelen af de opererede har stadig smerter efter 6 uger. De fleste er uden symptomer efter 6 måneder.
 
En del udvikler senere i livet kroniske knæsmerter som følge af slidgigt i knæet.
 
 
Midaldrende og ældre
 
Hos midaldrende og ældre mennesker er der ofte tale om alders-betinget slid på menisken (degenerativ menisk).
Prognosen er derfor generelt dårligere end hos unge. Ofte ses et tilbagevendende forløb med kroniske knæsmerter.
 
Alders-betinget slid på menisken vil i en del tilfælde udvikle sig over en årrække til behandlingskrævende slidgigt i knæet. Læs mere om behandling af slidgigt i knæet.