Kroniske muskelsmerter (kronisk myofascielt smertesyndrom)

Godt 15 % af den voksne befolkning har langvarige, kroniske smerter. Dette gælder alle aldersgrupper, men med en stigende tendens gennem livet, hvor især kvinder rammes i de ældre aldersgrupper.

I denne artikel kan du læse om kroniske muskelsmerter (myofasciel smertesyndrom), årsager, symptomer og behandling.

Klik på emnerne nedenfor for at læse mere:

Hvad skyldes kroniske muskelsmerter?

Det er usikkert, hvor stor en andel af kroniske smerter der kan tilskrives smerter fra muskler, men der er ingen tvivl om, at muskelsmerter er et vigtigt ledsagefænomen til de fleste sygdomme i bevægeapparatet, herunder slidgigt, leddegigt, fejlstilling af led samt følger efter knoglebrud.
 
Resultatet er, at musklerne omkring det sygdomsramte led bliver ømme og spændte.
Den slidgigtsbetingede muskelsmerte ses blandt andet ved slidgigt i nakke, ryg, hofte og knæ.
 
Ud over at muskelsmerter kan være udløst af sygdom i et led, kan kroniske muskelsmerter også vedligeholdes af stressfaktorer, der står på over lang tid.
Provokerende faktorer omfatter blandt andet fysisk hårdt og især uvant arbejde, dårlig arbejdsstilling eller dårlig kropsholdning generelt.
 
Desto længere tid stressfaktorerne får lov til at stå på, desto større er risikoen for at udvikle muskelsmerter. Selvom en stressfaktor fjernes (f.eks. ved at man bedre sin arbejdsstilling), kan smerterne varer ved i lang tid efter.
 
Behandles smerterne ikke rettidigt, er der en stor risiko for, at muskelsmerterne bliver kroniske og forværres over tid. Det skyldes, at smerterne medfører ændret bevægemønster og dermed overbelastning af andre muskler.
 
Enkeltstående uheld, som for eksempel et piskesmæld (whiplash-traume), kan også forårsage permanente muskelsmerter i et område. Mekanismen for vedligeholdelse af smerterne er her overordnet den samme som for de øvrige muskulært betingede smertetilstande.
 
 
For at opsummere kan kroniske muskelsmerter (kronisk myofascielt smertesyndrom) skyldes en eller flere af følgende faktorer:
• Fysisk overbelastning af muskler
• Direkte traume mod muskler
• Slidgigt eller leddegigt
• Kropslige forhold (f.eks. uens benlængde, fejlstilling af led, skoliose, Scheuermanns sygdom, Bechterew’s sygdom)
• Fysisk inaktivitet (f.eks. på grund af eksisterende smerter)
• Dårlig kropsholdning eller arbejdsstilling
• Bekymringer, stress og depression

Hvor hyppige er kroniske muskelsmerter?

Myofascielle smerter er en meget hyppig årsag til kroniske smerter.
 
• Omkring 1 ud af 3 patienter, der henvender sig til alment praktiserede læge på grund af smerter, har ondt enten primært som følge af smerter fra muskler eller som følge af muskelsmerter som ledsagefænomen til anden bevægeapparatssygdom, såsom slidgigt.
 
• Hos omkring 8 ud af 10 med svære kroniske smerter spiller muskelsmerter en afgørende rolle.

Hvad er symptomerne på kroniske muskelsmerter?

Tegn og symptomer på myofascielt smertesyndrom er:
• smerter lokalt i musklen
• smerter diffust i området grundet spændingstilstande i den øvrige muskulatur
• meddelt smerte andetsteds
 
Ved kroniske muskelsmerter er der en tendens til, at anden muskler bliver medinddraget med det resultat, at muskelsmerterne over tid spreder sig til andre områder på grund af afledte spændingstilstande. Det kan give en oplevelse af diffuse udbredte smerter til en stor del af kroppen.
 
Den rene muskelsmerte er ikke overraskende værst ved brug af den afficerede muskulatur. Der ses yderligere forværring ved brug efter stilstand, og patienten klager sig ved fornyet aktivitet efter længere tid i siddende stilling eller om morgenen. Smerten er i de tilfælde ofte ledsaget af stivhed, som fortager sig med opvarmning.
 
Mere komplicerede tilstande karakteriseres ved smerter i hvile og/eller forværring efter arbejde.
 
Ud over selve smertetilstanden døjer mange kroniske smertepatienter også med søvnproblemer. Det skyldes ofte, at stillingsændring i løbet af natten medfører smerter eller at langvarig hvile forværrer muskelsmerterne.
En del kroniske smertepatienter oplever også søvnbesvær som følge af bivirkninger fra smertestillende medicin i form af morfin og andre opioid-holdige præparater.

Hvordan diagnosticeres muskelsmerter?

Muskelsmerter, der er en hyppig årsag til kroniske smerter, kan hverken diagnosticeres med røntgen, CT- eller MR-scanninger.
Scanninger kan derimod have relevans ved diagnosticering af en evt. underliggende årsag, hvortil muskelsmerter er et ledsagefænomen. Det gælder bl.a. ved slidgigt i et knæled eller slidgigt i ryggen.
 
I Guldimplantationsklinikken diagnosticerer vi sædvanligvis kronisk myofascielt smertesyndrom på baggrund af din sygehistorie og en grundig klinisk undersøgelse sammenholdt med billede-diagnostiske undersøgelser for at udelukke eller bekræfte anden underliggende årsag til kroniske smerter.
 
Diagnosering af et kronisk myofascielt smertesyndrom bygger på en kombination af:
1. En beskrivelse af dine symptomer
2. Lokalisation af smerterne og smertekarakteren
3. Bestemte fund ved den kliniske undersøgelse
4. Billede-diagnostiske undersøgelser (for at bekræfte/afkræfte andre årsager til smerterne)

Eksempler på muskelsmertesyndromer

Det myofascielle smertesyndrom optræder ved en lang række smertetilstande og kan både være en udløsende årsag såvel som medvirkende årsag til udvikling af kroniske smerter.
 
Nogle eksempler er vist nedenfor:
 
• Rygsmerter
• Nakkesmerter
• Knæsmerter
• Hoftesmerter
Piskesmæld (Whiplash syndrom)
Spændingshovedpine (muligvis også migræne og klyngehovedpine)
• Skuldersmerter (frossen skulder)
• Albuesmerter (tennisalbue og golfalbue)
• Bækkensmerter
• Iskiassmerter (udstrålende smerter til benet)
• Kæbesmerter
 
En del af disse tilstande vil som oftest også være betinget af degenerative slidforandringer i tilstødende led medførende ændret bevægemønster samt overbelastning af musklerne i de pågældende regioner.

Hvordan behandles muskelsmerter?

Behandling af myofascielt smertesyndrom og kroniske smerter er en specialistopgave, som kræver mange års erfaring, og ikke alle terapeuter formår at behandle kroniske smerter effektivt.
 
Med ovenstående forbehold har vi vist nogle eksempler på behandlingsformer mod myofascielt smertesyndrom nedenfor:
 
 
Lette til moderate smerter (varighed mindre end 1-2 år)
• Akupunktur
• Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
Guldimplantation (guldakupunktur)
• Massage
• Smertestillende medicin (især paracetamol og NSAID-præparater)
• TENS (transkutan elektrisk nervestimulation)
• Udstrækning og kuldebehandling
 
Svære smerter eller lette til moderate smerter (varighed over 1-2 år)
• Hjælpemidler
• Guldimplantation (guldakupunktur)
• Stærkere virkende smertestillende medicin
 
 
I Guldimplantationsklinikken har vi mangeårig erfaring i diagnosticering og behandling af kroniske smertetilstande, herunder diagnosticering af ledsagende muskelsmerter.
 
Guldimplantation (guldakupunktur) er en behandlingsform med videnskabeligt dokumenteret effekt på kroniske smerter, herunder myofascielt smertesyndrom og slidgigtsbetingede smerter.
 
Mange patienter med kronisk smerter bliver enten vedvarende smertelindret eller smertefri efter en guldimplantation.

Hvad kan du selv gøre?

• Det er vigtigt, at du sørger for at holde dig i gang. Vær ikke nervøs for at bevæge dig. Det er bedre, at du bevæger dig, end at du hele tiden går og passer på, da fysisk inaktivitet kan forværre et myofascielt smertesyndrom over tid.
 
• Gå så vidt muligt normalt på arbejde, selvom du har ondt. Specielt bedre langvarig sygemelding ikke situationen, da det øger risikoen for ikke at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
 
• Milde til moderate muskelsmerter kan undertiden holdes nede med smertestillende medicin, herunder paracetamol og NSAID-præparater. Denne behandling kan være et godt supplement til samtidig øvelsesterapi og bevægelse.
 
• Det er vigtigt, at du sørger for at gøre noget ved dine kroniske smerter.
 
Desto længere tid, man har ondt, desto større er risikoen for, at et kronisk myofascielt smertesyndrom udvikler sig og at muskelspændinger spreder sig til større muskelgrupper med risiko for forværring af smerterne.
 
Ved spredning af et myofascielt smertesyndrom til flere muskelgrupper bliver det vanskeligere at holde smerterne nede med smertestillende medicin og behandlingsformer såsom akupunktur, fysioterapi, massage og TENS.
 
• Har smerterne stået på i mere end ½-1 år eller har der ikke været væsentlig effekt af andre behandlingsformer, kan det anbefales at blive behandlet med guldimplantation (guldakupunktur), som er særligt udviklet til behandling af kroniske smerter.

I Guldimplantationsklinikken er vi parate til at tage hånd om dine smerter med et stort kendskab til diagnostik og behandling af led- og muskelsmerter.
 
Guldimplantation (guldakupunktur) er videnskabeligt dokumenteret som en effektiv smertebehandling.
Vores resultater med guldimplantation viser, at langt hovedparten af vores patienter, der behandles for en mangeårige smertetilstand, bliver signifikant smertelindret eller smertefri efter en behandling med guldimplantation.
 
Du er velkommen til at kontakte Speciallæge Hans Kryger Kjerkegaard for en uforpligtende samtale vedrørende behandling af dine kroniske smerter.
Du kan læse mere om vores patienters gode erfaringer med guldimplantation på linket her.