Oversigtsartikel: Kroniske rygsmerter og behandling

Rygproblemer er en af de hyppigste sundhedsrelaterede smerteklager i Danmark. Omkring hver 4. dansker har tilbagevendende lænde-/rygsmerter, mens 11-12% har så svære vedvarende rygsmerter, at det påvirker både sociale, fysiske og psykiske forhold i livet, herunder evnen til at gå på arbejde og udføre basale dagligdagsaktiviteter.

Ondt i ryggen dækker over både smerter, ømhed, stivhed og ubehag i den øvre del af ryggen eller lænden.

Når man har døjet med tilbagevendende eller vedvarende rygsmerter i mere end 6 måneder, taler man om ”kroniske” rygsmerter. Du kan læse mere om kroniske smerter her.

Behandling af kroniske rygsmerter er en specialistopgave, som vi blandt andet varetager i Guldimplantationsklinikken. Vi behandler også patienter med langvarige rygsmerter og føleforstyrrelser ud i benene (iskiassmerter).

I denne artikel kan du læse om kroniske rygsmerter, hvad der kendetegner ondt i ryggen og hvordan smerterne kan lindres og behandles.

Hvad kendetegner kroniske rygsmerter?

Kroniske lænde-/rygsmerter viser sig ved ubehag eller smerter i ryggen. Det bevirker, at musklerne bliver spændte og ryggen føles stiv. Lændesmerter er den hyppigste form for rygsmerter.
 
Smerterne kan variere meget i sværhedsgrad fra person til person. De fleste rygpatienter har lette til moderate smerter og kan i perioder være helt eller delvist uden symptomer. Andre har så svære, invaliderende smerter, at de hverken kan sove eller være for bare smerter. Her er der behov for særlig specialistbehandling, hvilket du bl.a. finder i Guldimplantationsklinikken.
 
Nogle patienter med lændesmerter har også iskiassmerter. Det viser sig ved, at det ene eller begge ben sover. Andre har en fornemmelse af, at det stikker eller snurrer i sæderegionen eller ned i benene.

Hvad skyldes kroniske rygsmerter?

Kroniske rygsmerter skyldes ofte en kombination af flere faktorer. Smerterne kan f.eks. være udløst af en kombination af dårlig kropsholdning, dårlige arbejdsforhold og aldersbetingede slidgigtsforandringer.
 
Overbelastning af rygmusklerne kan bl.a. opstå af:
• Dårlig kropsholdning
• Fysisk tungt arbejde, f.eks. som portør, sygehjælper og brolægger
• Langvarigt ensidigt arbejde, f.eks. kontorarbejde, frisør, smed eller arbejde som chauffører
• Overvægt
• Skæv ryg (scoliose) som øger risikoen for fejlbelastning af ryggen
 
Når de belastende forhold vedligeholdes over en længere periode, bliver ryggens muskler også belastet. Det giver medfølgende muskelspændinger i ryggen, som siden kan vise sig ved smerter.
Er der alene tale om muskelsmerter uden nogen underliggende årsag, som f.eks. en diskusprolaps, kommer og går ryggenerne typisk i begyndelsen.

Rygsmerter, der skyldes muskelspændinger, kan ikke diagnosticeres vha. røntgen eller MR-scanning. De udgør op mod 85% af alle rygproblemer og kan være en vigtig medvirkende spiller ved kroniske rygsmerter.

En af forklaringerne på, at smerter med tiden bliver kroniske, er, at smerter giver flere smerter. Måske tænker man over, at det gør ondt eller bliver ubevidst bange for at lave bestemte bevægelser. Det betyder, at man bliver anspændt og kommer til at spænde i ryggen og belaste ryggen på en måde, som kroppen ikke er vant til.
 
Der kan også være andre årsager til, at rygsmerter bliver kroniske. Disse tilfælde kan undertiden diagnosticeres vha. en røntgen-undersøgelse eller scanning.
 
De såkaldte mekaniske årsager til kroniske rygsmerter udgør kun 15% af alle rygproblemer og omfatter blandt andet følgende årsager:
Slidgigt i ryggen
Diskusprolaps
• Modic forandringer
• Rygmarvsforsnævring (spinalstenose)
• Skred af ryghvirvel i rygsøjlen (spondylolistese)
• Skæv ryg (skoliose)
• Følge efter knoglebrud i rygsøjlen, f.eks. efter en ulykke eller knogleskørhed
• Andre gigtsygdomme, f.eks. leddegigt, spondylitis, Bechterews sygdom
 
Slidgigt i ryggen med involvering af båndskiverne mellem ryghvirvlerne (diskus) er en forholdsvis almindelig årsag til kroniske lænde-/rygsmerter, især hos ældre. Som regel er der også en muskulær komponent, som sammen med slidgigtsforandringer vedligeholder smerterne.
 
Modic forandringer, der er en irritationstilstand i én eller flere ryghvirvler, kan også medvirke til at vedligeholde kroniske rygsmerter. Denne tilstand giver ofte moderate til svære rygsmerter, som forværres ved rygtræning.

Hvordan stilles diagnosen?

Rygsmerter er subjektive og personlige og kan som sådan ikke diagnosticeres. Undertiden kan man dog diagnosticere årsagen til smerterne.
Smerterne er per definition ”kroniske”, når de har varet længere end 6 måneder.
Både diagnose og behandling af kroniske rygsmerter er en lægelig specialistopgave.
 
Diagnosen bygger sædvanligvis på en kombination af:
1. En beskrivelse af dine symptomer
2. Lokalisation af smerterne og smertekarakteren
3. Evt. udstrålende smerter til det ene eller begge ben
4. Bestemte fund ved rygundersøgelsen
 
En røntgen-undersøgelse kan tages i brug til at vise, om der er slidgigt i rygsøjlen. Tilsvarende kan en MR-scanning komme på tale, hvis man mistænker en diskusprolaps, spinalstenose, ondartet sygdom eller en infektion i rygsøjlen.

Hvad kan vedligeholde og forværre rygsmerter?

Vedligeholdelse af rygsmerter:
Rygsmerter kan persistere og blive kroniske, når ryggens muskler og led vedvarende overbelastes af:
• Dårlige arbejdsforhold, f.eks. vedvarende dårlig arbejdsstilling eller vedvarende hårdt manuelt arbejde
• Dårlig kropsholdning
• Overvægt
• Aldersbetingede slidgigtsforandringer
• Uvante bevægelser som følge af smerter andre steder i kroppen
• Skæv ryg
• Gigtsygdom i rygsøjlen (f.eks. leddegigt, spondylitis, Bechterews sygdom)
 
Gradvis forværring:
Kroniske rygsmerter kan forværres ved:
• Fysisk inaktivitet og langvarig sengeleje
• Overbelastning af ryggen, f.eks. hvis man starter for hårdt ud med rygtræning
• Langvarigt ensidigt arbejde
• Manuelt tungt arbejde
• Modic forandringer i ryggen – kan formentlig forværre kroniske lænde-/rygsmerter
 
Pludselig forværring:
Pludselig forværring af rygsmerter kan være et faresignal, som man altid skal reagere straks på ved henvendelse til en læge.
Voldsom forværring af eksisterende kroniske rygsmerter kan bl.a. skyldes:
• Diskusprolaps
• Knoglesammenfald i ryggen (f.eks. ved knogleskørhed eller kræftsygdom)
• Hold i ryggen
 
En diskusprolaps er en forholdsvis almindelig årsag til pludselig forværring af smerter hos såvel kroniske rygpatienter som personer, der aldrig før har døjet med ryggen.
Ved en diskusprolaps ses undertiden kraftige smerter, som kræver indlæggelse og behandling med stærk smertestillende medicin. Smerterne klinger typisk lidt af i løbet af 1-2 uger, men rigtig fremgang ses normalt først efter 2-3 måneder.
 
Når diskusprolapsen sidder i lænden, kan smerterne stråle ned i det ene eller begge ben.
 

Hvis du oplever pludselig smerteforværring, føleforstyrrelser i skridtet, tømningsbesvær ved vandladning, besvær med at holde på afføring og evt. kraftnedsættelse i et ben med faldtendens, er det vigtigt, at du straks tager kontakt til en læge.

Hvilke konsekvenser har kroniske rygsmerter?

Kroniske ryg- og lændesmerter påvirker ofte både hverdag, arbejdsliv, familieliv, nattesøvn, hukommelse, koncentration og livskvalitet. Jo sværere smerterne er, desto større er risikoen for, at smerterne bliver kroniske og får vidtrækkende konsekvenser.
 
Ryggen bruges det mest af dagen til at holde kroppen oprejst, så man ikke falder sammen. Når man har rygsmerter, er den fysiske formåen og evnen til at bruge ryggen derfor noget af det første, der påvirkes. Evnen og lysten til fysisk aktivitet begrænses. Det kan f.eks. være noget så basalt som at komme ud af sengen om morgen, tage tøj på, løfte et barn, bære madvare hjem og arbejde ude i haven. Det kan også være, at man bliver nødt til at lægge sig i sengen flere gange i løbet af dagen på grund af smerter.
 
Har du rygbelastende arbejde, kan kroniske rygsmerter også få betydning for din evne til at gå på arbejde. Det øger risikoen for sygemelding, behov for at ændre arbejdsopgaver, og evt. arbejdsskift eller førtidspension. I værste fald går det ud over familiens økonomi.

I en del tilfælde kan der tilstøde iskiassmerter, som viser sig ved føleforstyrrelser (stikkende, prikkende, snurrende, sovende fornemmelse) eller smerter ud i et ben (læs mere om ryg- og iskiassmerter ved at klikke her)

I behandlingsafsnittet nedenfor skelnes mellem tre behandlingsstrategier (trin 1-3), som er inddelt efter sværhedsgrad og varighed af rygsmerter samt effekt af tidligere afprøvede behandlingsformer.
 
Hvert trin består af en række behandlingsformer og anbefalinger, som med fordel kan følges.
 
Ved manglende effekt af Trin 1 gås til Trin 2, og hvis du ikke bliver nævneværdigt smertelindret af de behandlingsformer, som anbefales under Trin 2 gås til Trin 3.

Hvordan behandles lette til moderate rygsmerter?

Ved de lettere til moderate grader af rygsmerter med varighed under et år, kan der som regel opnås god smertelindring af nedenstående behandlingsformer. I mange tilfælde kan rygsmerterne trænes væk.
 
 
Trin 1: Lette til moderate grader af rygsmerter med varighed under 12 måneder.
Nogle af de terapiformer, som kan forsøges, er blandt andet:
• Afspændingsøvelser
• Akupunktur
• Elektrisk nervestimulering (TENS)
• Fysioterapi (rygtræning)
• Kiropraktorbehandling (manipulationsbehandling)
• Massage
• Svagt virkende smertestillende medicin
• Vægttab (ved overvægt)
• Yoga
 
Da mange rygsmerter går i sig selv i løbet af nogle måneder eller kan håndteres med svagt virkende smertelindrende medicin i form af paracetamol og rygtræning i hjemmet, anbefaler vi, at du i første omgang forsøger sådanne tiltag af rent økonomiske grunde.
 
Du skal imidlertid være opmærksom på, at sandsynligheden for en langvarig effekt af ovenstående behandlingsformer mindskes, desto længere tid rygsmerterne har stået på samt desto ældre du er. Fra 50-60 års alderen er rygsmerter ofte betinget af slidgigt, som vanskeligt behandles med ovenstående behandlingsformer. Her er guldimplantation derimod en effektiv behandling, der som hovedregel giver varig smertelindring (patienterne anbefaler guldimplantation).
 
 
Hvis du i perioder oplever, at dine smerter forværres, kan du supplere med andre former for smertestillende medicin (NSAID-præparater). Målet med behandlingen er at smertelindre så meget, at du er i stand til at træne din ryg og undgå fysisk inaktivitet.
 
Rygtræning anbefales generelt ved lette til moderate rygsmerter af kortere varighed. Det er vigtigt, at du træner regelmæssigt i minimum 3 måneder og at du starter blidt ud for at undgå overbelastning af rygmusklerne. Ryggen skal stille og roligt trænes op og bliver stærkere. Nogen har god effekt af rygtræning, mens andre slet ikke opnår smertelindring selv efter måneders træning. I så fald er det vigtigt, at du skifter strategi (gå til Trin 2) og forsøger mere effektive behandlingsformer, såsom guldimplantation.
 
Kiropraktorbehandling (manipulationsbehandling), akupunktur og massage kan være nyttige i visse akutte situationer, hvor der er behov for umiddelbar smertelindring, men ved kroniske gener har disse behandlingsformer sjældent varig effektiv.
Hvis du ikke oplever nævneværdig effekt, skal kiropraktorbehandling, akupunktur og massage begrænses til højest 4-5 behandlinger, da behandlingerne ellers hurtigt bliver omkostningstunge, og udgifterne til behandlingerne ikke modsvarer effekten.
 

Har du haft rygsmerter i mere end ½-1 år, eller har du ikke oplevet nævneværdig effekt af ovenstående terapiformer under Trin 1, er der ikke grund til at fortsætte et langvarigt behandlingsforløb hos en terapeut.

Hvis ovenstående er tilfældet, skal du gå videre til næste trin, som vedrører behandling af:
 
 
Trin 2: Lette til moderate grader af rygsmerter med varighed over 12 måneder, eller hvor andre behandlingsformer er uden nævneværdig effekt.
 
Til behandling og smertelindring af kroniske rygsmerter med varighed over 12 måneder, eller hvor andre behandlingsformer er uden væsentlig eller langvarig smertelindrende effekt, skal nævnes:
Guldimplantation
• Elektrisk nervestimulering (TENS)
• Mestrings-strategier
• Svagt virkende smertestillende medicin
• Vægttab (ved overvægt)
 
Guldimplantation er som udgangspunkt en væsentlig mere effektiv behandlingsform til lindring af kroniske rygsmerter end afspændingsøvelser, akupunktur, kiropraktorbehandling, massage, yoga og fysioterapi (rygtræning).
 
Størsteparten af de patienter, der behandles med guldimplantation i vores klinik, oplever signifikant smertelindring eller smertefri efter en enkelt guldimplantation. Behandlingen egner sig til alle sværhedsgrader af rygsmerter uanset varighed.

Hvordan behandles vedvarende moderate/svære rygsmerter?

Moderate til svære rygsmerter, som er blevet kroniske, er næsten umulige at behandle til bunds med behandlingsformer såsom afspændingsøvelser, massage, kiropraktik, akupunktur, elektrisk nervestimulering (TENS) og svagt virkende smertestillende medicin, da effekten af behandlingerne er kortvarig.
Disse terapiformer kan derfor kun anbefales til behandling af nyopståede moderate/svære rygsmerter. Chancen for at opnå langvarig smertelindrende effekt af rygtræning er også begrænset.
 

Den smertelindrende effekt af rygtræning er desværre sjældent overbevisende ved svære kroniske lænde-/rygsmerter. Rygtræning er dog vigtig for at vedligeholde ryggens funktion.

 
Hvis du ikke oplever nævneværdig effekt af ovenstående behandlinger, skal du gå videre til næste trin, som vedrører behandling af moderate til svære kroniske rygsmerter:
 
 
Til behandling af moderate til svære lænde-/rygsmerter anbefales nedenstående terapiformer, dog med forbehold for rygoperation (læs mere om fejlslagen rygkirurgi).
 
Trin 3: Behandling af moderate til svære kroniske rygsmerter.
Guldimplantation
• Mestrings-strategier
• Rygoperation
• Stærk smertestillende medicin
• Rygtræning for at vedligeholde ryggens funktion
• Vægttab (ved overvægt)
• (Kan forsøges ved smerteforværring: akupunktur, massage, TENS, kiropraktorbehandling, afspændingsøvelser)
 
 
Stærkere smertestillende medicin i form af opioider kan være nødvendigt i en periode ved svære rygsmerter eller smerteforværring.
Man skal være tilbageholdende med langvarig behandling, da der er risiko for tolerance-udvikling og bivirkninger i form af forstoppelse, påvirket hukommelse, træthed, sløvhed, svimmelhed og afhængighed. Denne type smertebehandling skal kontrolleres af din læge.
 
Guldimplantation anvendes i Guldimplantationsklinikken og er en effektiv behandling ved moderate og svære kroniske lænde-/rygsmerter.
 
Mange af de patienter, der behandles med guldimplantation, rapporterer om langvarig smertelindring eller smertefrihed efter en enkelt behandling.

 
Fordelene ved guldimplantation er, at behandlingen ikke kræver genoptræning, sygemelding eller indlæggelse – i modsætning til en rygoperation.
 
Behandlingen bør derfor altid være førstevalgsbehandling til lindring af moderate – og svære rygsmerter, der ikke lindres af andre traditionelle terapiformer, såsom afspændingsøvelser, akupunktur, kiropraktorbehandling, massage, yoga og fysioterapi (rygtræning).
 
Der ses aldrig forværring af smerter efter en guldimplantation.
 
Guldimplantation kan anbefales ved moderate – og svære kroniske rygsmerter efter en rygoperation (fejlslagen rygkirurgi), og bør altid overvejes til behandling af kroniske rygsmerter før en evt. rygoperation, hvor der ikke er grund til akut kirurgi.
 
Operation i ryggen omfatter bl.a. stivgørende rygoperation (dese-operation), operation for diskusprolaps og operation for rygmarvsforsnævring (spinalstenose).
En stivgørende operation kan i visse tilfælde af svære rygsmerter forårsaget af lokaliserede slidgigt i ryggen have en positiv effekt, men bør altid være sidste behandlingsvalg grundet risiko for smerteforværring, langvarig genoptræning, sygemelding og komplikationer.
 
I en del tilfælde kan kroniske rygsmerter ikke bedres ved en rygoperation. Nogen oplever endog at få svære invaliderende rygsmerter efter en operation (læs mere om fejlslagen rygkirurgi). Man er derfor tilbageholdende med at operere ved kroniske rygsmerter.
 
Mestrings-strategier bør generelt reserveres til patienter, der har forsøgt alle andre behandlingsformer, da formålet med mestrings-strategier er at acceptere, at man har ondt.

Hvad kan du selv gøre?

• Vær ikke nervøs for at bruge din ryg. Det er bedre, at du bevæger dig og bruger ryggen normalt, end at du hele tiden går og passer på.
 
Du bør genoptage de normale aktiviteter så tidligt som muligt, selvom du stadig har ondt. Forsøg at lindre dine smerter med smertestillende håndkøbsmedicin. Desto hurtigere du kommer i gang igen, desto bedre.
 
Undersøgelser har vist, at personer med rygsmerter, der undlader at bruge ryggen, fordi de er bange for at ødelægge noget i ryggen, har større tendens til at udvikle kroniske rygsmerter sammenlignet med rygpatienter, der ikke frygter at bruge ryggen.
 
• Gå normalt på arbejde, selvom du har ondt. Arbejde skader sædvanligvis ikke ryggen. Tværtimod er det i almindelighed mere skadeligt at lade være med at gå på arbejde. Specielt bedrer langvarig sygemelding ikke situationen – tværtimod øger sygemelding risiko for aldrig at vende tilbage til jobbet.
 
Har du rygbelastende arbejdsopgaver kan det være en fordel at få ændret dine arbejdsfunktioner. Diskutér dine arbejdsfunktioner med din læge og din arbejdsgiver, så I sammen kan finde ud af, hvordan de uhensigtsmæssige arbejdsforhold fjernes.
 
• Lav rygøvelser for at holde ryggens funktion ved lige. Start blidt ud så du undgår overbelastning af rygmusklerne. Du skal træne regelmæssigt i minimum 3 måneder, før en evt. effekt kan ses. Dette gælder dog ikke ved kroniske rygsmerter som følge af Modic forandringer.
 
• Hvis du ikke oplevet væsentlig eller varig effekt af behandlingsformer, såsom afspændingsøvelser, akupunktur, massage, kiropraktorbehandling m.fl., er det vigtigt, at du ændrer strategi og forsøger mere effektive behandlingsformer såsom guldimplantation.
 
• Lev så frit du overhovedet kan med dine rygsmerter. Jo mindre du tænker på dem, desto mindre spænder dine muskler, som er en del af dine smerter. Ryggen kan holde til mere, end du tror.
 
• Brug evt. en smertedagbog til at få overblik over effekten af forskellige behandlingsformer. En smertedagbog kan give dig overblik over, hvad der forværrer eller bedrer dine smerter.

Hvorfor vælge guldimplantation?

Guldimplantation er generelt en effektiv behandlingsform til lindring af kroniske rygsmerter og har dokumenteret langvarig effekt på kroniske smerter. Behandlingen er udviklet særskilt til behandling af kroniske smerter.

Størsteparten af kroniske rygpatienter, der behandles med guldimplantation, bliver enten væsentlig smertelindret eller helt smertefri.
Guldimplantation har dokumenteret og varig effekt på kroniske smerter.

Almindeligvis er en enkelt behandling tilstrækkelig, men i nogle få tilfælde, især ved svære kroniske smerter, er det nødvendigt med en supplerende guldimplantation efter et halvt år.
 
Foruden at guldimplantation er en effektiv behandling, er metoden hverken forbundet med komplikationer, bivirkninger, indlæggelse, genoptræning eller sygemelding.
guld i lænd
Billede af lænderyggen de første dage efter implantation af guld. Guldimplantation efterlader ingen større operationsar.
 
Du kan læse mere om vores patienters erfaringer med guldimplantation ved at klikke her.
 
Du er velkommen til at kontakte Speciallæge Hans Kryger Kjerkegaard for en uforpligtende samtale vedrørende behandling af kroniske rygsmerter. Guldimplantation anvendes til alle sværhedsgrader af rygsmerter.