Slidgigt i knæet – Knæartrose

Slidgigt i knæet er en meget almindelig årsag til kroniske knæsmerter. Tilstanden forekommer især efter 50-årsalderen, og hyppigheden øges med alderen. 45% af alle over 80 år har slidgigt i et knæ.

Smerterne kan være meget invaliderende, fordi de ofte påvirker både gangfunktion, nattesøvn og livsglæde.
Selvom slidgigt er en kronisk lidelse, er der mange terapiformer, der kan afhjælpe og lindre kroniske smerter i et slidgigtsramt knæled.

Guldimplantation er en af de mere effektive behandlingsformer. Fordelene ved guldimplantation er, at det er en let og ukompliceret behandling, der ikke kræver måneders genoptræning i modsætning til en knæoperation.
 
 

Fakta om implantation af guld:
✓ Det er videnskabeligt dokumenteret, at guldimplantation kan afhjælpe langvarige og kroniske smerter.
✓ En guldimplantation kan udskyde tiden til – eller helt overflødiggøre en knæoperation.
✓ Én behandling omkring knæleddet er som regel nok.
✓ Varig smertelindring eller smertefrihed ses hos flertallet af patienter.
✓ Behov for smertestillende medicin efter behandlingen bliver mindre eller forsvinder.
✓ Ingen indlæggelse.
✓ Kan foretages uanset alder og evt. hjerte-/lungesygdom.
✓ Ingen bivirkninger.
✓ Ingen genoptræning.
✓ Ingen sygemelding efter en guldimplantation.

 
Billedet nedenfor viser guldstykkernes placering efter en behandling af et slidgigtsramt knæ. Patienten blev helt fri for knæsmerter efter behandlingen.

guld i knæ Klik her for at høre hvad vores patienter siger om behandling med guld.

 
I denne artikel kan du læse mere om:

Hvad er slidgigt i knæet (knæartrose)?

I det raske knæ er alle områder, hvor knoglerne er i kontakt med hinanden, beklædt med brusk. Brusken sikrer, at knæleddet bevæges gnidningsfrit.

Når der er slidgigt i knæet, er brusken nedslidt. Det vil sige, at ledfladerne bliver ujævne og knæet begynder at skure ved bevægelse. Ved fremskreden sygdom kommer der også fortykkelse af ledkapslen og knogleudvækster.

Alle disse slidgigtsforandringer er med til at fremprovokere kroniske smerter i knæet.

Symptomer på knæartrose

Hovedsymptomet ved slidgigt i knæet er smerter.

Det primære symptom på slidgigt i et knæ er smerter. Smerterne er som regel værst lige efter, at man begynder fysisk aktivitet, f.eks. når man skal i gang om morgen eller når man skal i gang igen efter at have siddet ned i længere tid.
Smerterne bedres efter lidt tid, når man først er kommet i gang med at være aktiv. Ved langvarig belastning eller kraftig aktivitet forværres knæsmerterne igen.

Dette smertemønster er karakteristisk for slidgigt og kaldes en smertetriade.

Med tiden kan der desværre også komme smerter i hvile og om natten. Det påvirker både nattesøvn og livskvalitet.

Senere i sygdomsforløbet komme der:
• Stivhed i knæet
• Nedsat bevægelighed
• Evt. hævelse af knæet

Stivhed i knæet er særlig udtalt om morgen, men bedres ved bevægelse.

Årsager til slidgigt i et knæ

Undersøgelser har vist, at der er en række forhold, der øger risikoen for at udvikle slidgigt i et knæled.
For eksempel er der større forekomst af knæartrose blandt personer med:

• Høj alder
• Arvelig tendens til slidgigt (en familiehistorie med slidgigt)
• Overvægt (stor vægtbelastning af knæleddene)
• Tungt arbejde med mange dybe knæbøjninger
• Tidligere operation i knæet (f.eks. pga. ledskade eller diagnostisk kikkertundersøgelse/artroskopi)
• Tidligere ledskade
o Meniskskade
o Korsbåndsskade
o Knoglebrud som involverer ledbrusken
• Ledskade relateret til sportsudøvelse
• Leddegigt
• Udtalt kalveknæ eller hjulben

Hvordan stilles diagnosen?

For at stille diagnosen, slidgigt i knæet (knæartrose), undersøger lægen dit knæ. Ofte vil lægen bemærke, at du har hævelse og nedsat bevægelighed af dit knæ.

Lægen kan også få en ide om, at det drejer sig om slidgigt ud fra din sygehistorie og et smertemønster, hvor smerterne kommer i tre faser i forbindelse med belastning af knæet (smertetriade):

Fase 1: smerterne forværres ved fysisk aktivitet (f.eks. om morgen, når du står ud af sengen)
Fase 2: i løbet af en halv time bliver smerterne alm. mindre igen
Fase 3: ved langvarig eller tung belastning af knæet kommer smerterne tilbage på fuld styrke

Et røntgenbillede af knæleddet kan også anvendes i de tilfælde, hvor diagnosen ikke er oplagt. Typisk ser man slidtageforandringer på røntgenbilledet.

Hvilke konsekvenser har kroniske slidgigtsmerter?

Slidgigt i et knæ kan få mange konsekvenser, når sygdommen griber om sig. Nogle af de hyppigste konsekvenser er:

• Dårlig gangfunktion
• Påvirket arbejdsfunktion
• Påvirket familieliv
• Nedsat livskvalitet og tristhed
• Dårlig nattesøvn
• Depression, træthed og manglende energi

Oversigt over behandlingsmuligheder ved knæartrose

Behandling af slidgigt i et knæ fokuserer på at smertelindre og genvinde den tabte gangfunktion.

Valg af behandlingsform bør afhænge af, hvor ondt du har, dit aktuelle funktionsniveau og hvor meget din livskvalitet er påvirket af smerter:

Lette til moderate slidgigtsmerter (Anbefalede behandlingsformer)
• Akupunktur
• Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
Guldimplantation
• Svagtvirkende smertestillende medicin
• Transkutan nervestimulation (TENS)
• Udstrækningsøvelser
• Varme-/kuldebehandling
• Vægttab (ved overvægt)

Svære slidgigtsmerter (Anbefalede behandlingsformer)
• Fysioterapi for at vedligeholde funktionen i knæet (begrænset smertelindrende effekt)
Guldimplantation
• Hjælpemidler (stok eller rollator)
• Indsprøjtning af binyrebarkhormon i knæleddet
• Indsprøjtning af hyaluronsyre i knæleddet
• Knæoperation
• Stærke smertestillende lægemidler
• Vægttab (ved overvægt)

Den generelle behandling af knæartrose er beskrevet nedenfor:

Generel behandlingsvejledning ved slidgigt i et knæ

Din læge vil i første omgang rådgive dig om at forsøge motion, smertestillende medicin og vægttab. Har disse behandlinger ikke effekt, vil din læge herefter foreslå dig en knæoperation med indsættelse af et kunstigt knæled. Det er imidlertid vigtigt, at du er opmærksom på, at der også findes andre behandlingsmuligheder end en knæoperation, som din egen læge formodentlig ikke er bekendt med, herunder guldimplantation.

Motion og fysisk træning
Den primære behandling af lette til moderate slidgigtsmerter i et knæ er motion og fysisk aktivitet. Det kan f.eks. være i form af små gåture i jævnt terræn, svømning, cykling, lav-intensitet aerobic og styrkeøvelser. Målet med behandlingen er at lindre smerterne i knæet, styrke lårmusklerne og øge knæets funktion.
En del patienter kan med regelmæssig motion 2-3 gange pr uge opnå tilstrækkelig smertelindring og funktion i knæet til at undgå en knæoperation.

Smertestillende medicin
Undertiden kan det være nødvendigt at behandle knæsmerterne med smertestillende medicin i form af paracetamol (f.eks. pinex, pamol eller panodil). Selvom effekten ofte er beskeden, kan paracetamol være et godt supplement til at holde smerterne nede, når du er fysisk aktiv.
Hvis paracetamol ikke er tilstrækkeligt, kan der supplereres med gigtmedicin (NSAID-præparater) eller tramadol. Behandling med gigtmedicin over 6 uger skal generelt undgås på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger (mavesår og nyresvigt).

Vægttab
Undersøgelser har vist, at personer med et BMI over 25 kan opnå væsentlig smertelindring og evt. udsætte en knæoperation med op til flere år ved at tabe sig mindst 10% i vægt. Vejer du f.eks. 100 kg, anbefales et vægttab på mindst 10 kg (svarende til 10% af 100 kg). Du må ikke tage de tabte kilo på igen.
Som regel opnås det bedste resultat ved både at ændre kost- og motionsvaner.

Guldimplantation
Guldimplantation kan anvendes til behandling af såvel lette, moderate og svære knæsmerter som følge af slidgigt.
Mange patienter med kroniske knæsmerter oplever langvarig smertelindring eller smertefrihed efter en guldimplantation. I mange tilfælde er det muligt helt at undgå en knæoperation.
En guldimplantation er derfor en holdbar løsning på sigt og et væsentligt alternativ til en knæoperation. Der er hverken behov for sygemelding eller genoptræning efter en guldimplantation.

Knæoperation
Indsættelse af et kunstigt knæled skal betragtes som en ”sidste udvej”, da der er tale om et stort indgreb med risiko for komplikationer, behov for sygemelding og langvarig genoptræning. Efter en knæoperation anbefales mindst et års genoptræning.
Mange bliver smertefrihed eller smertelindret, men der er også en stor gruppe patienter, som stadig har kroniske smerter efter en knæoperation.
Derfor er det vigtigt, at du overvejer andre behandlingsmuligheder, inden du takker ja til en knæoperation.

Undgå smerteforværring og vedligehold knæets funktion

Smerter i et slidgigtsramt knæ forværres typisk over en årrække. I begyndelsen er der både gode og dårlige dage.

Én af årsagerne til forværring af kroniske knæsmerter er, at musklerne omkring knæet bliver stive og ømme, når knæet bruges mindre.

Du skal generelt ikke være nervøs for at bruge knæet, selvom det gør ondt. Bevægelse er en god ting, der både styrker musklerne i låret og lindrer knæsmerterne.