Slidgigt i ryg og lænd kan være årsag til permanente rygproblemer

Slidgigt i ryggen er en hyppig årsag til kroniske eller tilbagevendende rygsmerter hos midaldrende og ældre over 50 år.

Smerterne er typisk lokaliseret i lænden og er vanskelige at behandle med konventionelle terapiformer, såsom kiropraktorbehandling, afspændingsøvelser, fysioterapi (rygtræning), akupunktur og smertestillende medicin, der som regel kun lindre smerterne kortvarigt.

Ved manglende eller begrænset effekt af sådanne terapiformer er det relevant at skifte strategi og gå til mere effektive behandlingsformer, såsom guldimplantation.

Behandling af kroniske rygsmerter er en specialistopgave, som vi varetager i Guldimplantationsklinikken.

Det kan du læse mere om slidgigt i ryggen og behandling nedenfor:

Hvad er slidgigt i ryggen?

En af årsagerne til at slidgigt kommer med alderen er, at vandindholdet i båndskiverne, der adskiller ryghvirvlerne, bliver mindre med alderen.

Når vandindholdet i båndskiverne reduceres, synker båndskiverne sammen og bliver tyndere. Der kommer også sprækker i båndskiverne, som kan give rygsmerter. Denne form for slidgigt kaldes diskus-degeneration (se figur af slidgigt i båndskiven).

Et andet sted, der hyppigt rammes af slidgigt, er bueleddene bagerste i ryggen (også kaldt facetledsdegeneration).

I de raske bueled er knoglefladerne dækket af en glat overflade af brusk, men ved slidgigt nedslides brusken, så overfladen i stedet bliver ru og ujævn.

Slidgigt i bueleddene kan blandt andet forklares ved det mindskede vandindhold i båndskiverne.

Når båndskiverne falder sammen, bliver afstanden mellem ryghvirvlerne mindre. Det forårsager samtidig en afsmalning af ledspalten i bueleddene bagest i ryggen.
Når ledspalten afsmalnes kommer der en øget vægtbelastning af ledbrusken, som med tiden betyder, at brusken slides væk.
De nøgne knogleflader i leddet kommer til at gnide mod hinanden, hvilket kan give smerter.

Med tiden ses der også strukturelle forandringer i bueleddene såsom knogle-nydannelse (osteofytter) og fortykkelse af ledkapslen, så leddene bliver stive (hvordan ser slidgigt i lændens bueled ud?).

Hvem får slidgigt i ryggen?

Slidgigt ses hyppigst hos mennesker over 50 år, men forekommer også hos helt unge, især efter knoglebrud og skader på rygsøjlen.

Langt de fleste mennesker får slidgigt før eller siden som led i aldringsprocessen. Det er arv, der bestemmer, i hvor høj grad slidgigten udvikler sig, og dermed risikoen for at få ondt.

Ud over alder og arv kan en række faktorer øge risikoen for at få slidgigt:
• Ulykker
• Kirurgi
• Overvægt
• Dårlige arbejdsstillinger
• Rygbelastende, tungt arbejde
• Ensidigt, gentaget arbejde

Symptomer på slidgigt i ryggen

De typiske symptomer på slidgigt i ryggen er:
• Smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i ryggen.

• Smerterne kan forværres ved langvarig inaktivitet, for eksempel ved bilkørsel eller stillesidden i en sofa. Det kan være svært at komme i gang igen efter hvile.

• Smerterne er mest udtalt om morgenen, bliver mindre i løbet af dagen, efterhånden som man kommer i gang, og forværres igen hen på dagen (smerte-triade)

• Føleforstyrrelser i benene (iskiassmerter). Føleforstyrrelserne kan for eksempel vise sig som prikkende, snurrende eller brændende fornemmelse i låret, og kan stråle helt ned i foden.

• Dårlig nattesøvn, nedsat livskvalitet, depression.

Hvorfor giver slidgigt ondt i ryggen?

Kroniske rygsmerter skyldes ofte et samspil mellem slidgigtsforandringer og muskelspændinger i ryggen. Det er slidgigtsforandringerne i rygsøjlen, der vedligeholder smerterne.

Ved slidgigt i rygsøjlen kan man ofte se små sprækker i overfladen af båndskiverne.
Disse små sprækker påvirker de fintfølende nerver, der ligger i overfladen af båndskiven, så nervesystemet bliver overaktivt.
Dermed frigiver nervesystemet smertefremkaldende stoffer, så man får ondt.

Når nervesystemet bliver overaktiveret, bliver den omkringliggende rygmuskulatur også overaktiv. Det giver vedvarende spændinger i ryggen og sidenhen muskelsmerter som et vigtigt ledsagefænomen til slidgigt i ryggen (læs mere om muskelspændinger som årsag til kroniske smerter).

Slidgigtsforandringer gør nervesystemet overaktivt, hvilket bevirker, at der frigives smertefremkaldende stoffer og at muskulaturen i ryggen bliver spændt og øm.

I takt med at båndskiverne synker sammen og mister deres evne til at bære kropsvægten, øges vægtbelastningen på bueleddene bagest i ryggen også.
Den øgede belastning af bueleddene øger risikoen for nedslidning af brusken i leddet. Dermed kommer de nøgne knogleflader i bueleddene til at stå og gnide mod hinanden, hvilket kan give smerter.

Hvis man er utryg og bange for at bruge ryggen, er der en større tendens til at få kroniske smerter, end hvis man har tillid til, at ryggen holde til noget.

Alt i alt er slidgigt i ryggens blot én af flere faktorer, der kan gøre rygsmerter kroniske.

Hvordan stilles diagnosen på slidgigt?

Kroniske rygsmerter, der har stået på i mere end 6 måneder, bør som udgangspunkt udredes med en rygundersøgelse og en billeddiagnostisk undersøgelse.

Er der tale om slidgigt i ryggen, kan et røntgenbillede eller scanning af ryggen bekræfte diagnosen.

Ved mistanke om kroniske rygsmerter som følge af Modic forandringer, der er en irritationstilstand (inflammation) i én eller flere tilstødende ryghvirvler, foretages udredning med MR-scanning.

 
Behandling af smerter som følge af slidgigt
Slidgigt i ryggen kan give lige fra ingen smerter til svære smerter.

I behandlingsafsnittet nedenfor skelner vi mellem tre behandlingsstrategier (Trin 1-3), som er inddelt efter sværhedsgrad og varighed af rygsmerterne samt effekt af tidligere afprøvede behandlingsformer.

Hvert trin består af en række behandlingsformer og anbefalinger, som med fordel kan følges.

Ved manglende effekt af Trin 1 gås til Trin 2, og ved udeblivende effekt af behandlingsstrategien i Trin 2 gås til Trin 3.

Behandling af lette til moderate kroniske rygsmerter

Behandling af slidgigts-betingede smerter afhænger af, hvor svære smerterne er, varighed af rygsmerterne samt effekt af tidligere afprøvede behandlingsformer.

Vi anbefaler, at du starter du med Trin 1, da nogen rygpatienter kan klare sig på denne behandling.

Trin 1: Lette til moderate grader af slidgigts-betingede rygsmerter med varighed under 12 måneder.

I Trin 1 anbefaler vi:

• Rygtræning i hjemmet, motion og fysisk aktivitet
• Svagt virkende smertestillende medicin (gerne paracetamol)
• Vægttab (ved overvægt)
• Evt. supplerende behandling med konventionelle eller alternative terapiformer (afspændingsøvelser, akupunktur, fysioterapi, massage, kiropraktorbehandling m.fl.)

Vælger du at forsøge med konventionelle eller alternative terapiformer såsom akupunktur, fysioterapi, massage og kiropraktorbehandling, skal du opleve en nævneværdig effekt allerede inden for 3-5 behandlinger.

Hvorvidt der er effekt af ovenstående behandlingsformer, er meget individuelt. Det typiske forløb er desværre, at smerterne vender tilbage igen allerede efter få dage til uger, fordi slidgigt er en vedligeholdende årsag til kroniske rygsmerter.

I så fald er det vigtigt, at du skifter strategi (gå til Trin 2) og forsøger mere effektive behandlingsformer, såsom guldimplantation.

Har du haft rygsmerter i mere end 1-2 år, eller har du ikke oplevet nævneværdig effekt af behandlingsformerne under Trin 1, er der ikke grund til at fortsætte et langvarigt behandlingsforløb hos en terapeut.

Oplever du ikke smertelindrende effekt efter 3 måneders rygtræning eller nævneværdig effekt af andre behandlingsformer, anbefales det, at du gå til Trin 2.

Trin 2: Lette til moderate grader af slidgigts-betingede rygsmerter med varighed over 12 måneder, eller hvor andre behandlingsformer er uden nævneværdig effekt.

I Trin 2 anbefaler vi:

• Guldimplantation
• Kombination af smertestillende medicin (f.eks. paracetamol og NSAID-præparater)
• Mestrings-strategier
• Nervestimulering (TENS)
• Vægttab (ved overvægt)

Er slidgigt hovedårsagen til kroniske rygsmerter, er det almindeligvis ikke muligt at behandle smerterne til bunds med rygtræning, øvelsesterapi, fysioterapi, afspændingsøvelser og kiropraktorbehandling. Disse behandlingsformer anbefales derfor ikke under Trin 2.

Guldimplantation kan anbefales, hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt af ovenstående behandlingsmetoder eller hvis man har haft rygsmerter i mere end 1-2 år.
Guldimplantation til mennesker er videnskabeligt bevist at have langvarig eller blivende effekt på kroniske rygsmerter udløst af slidgigt.

Størsteparten af de rygpatienter, der behandles i vores klinik oplever signifikant og langvarig smertelindring eller smertefrihed efter én behandling med guldimplantation. Undertiden er det nødvendigt at give en supplerende guldimplantation for yderligere smertelindring.

Behandling af moderate til svære kroniske rygsmerter

Moderate til svære kroniske smerter går sjældent i sig selv.

Nedenfor har vi samlet nogle af de behandlingsformer, der kan have smertelindrende effekt ved moderate til svære slidgigts-betingede rygsmerter.

Trin 3: Behandling af moderate til svære slidgigt-betingede rygsmerter.

I Trin 3 anbefaler vi:

• Guldimplantation
• Kombination af stærkere smertestillende medicin (receptpligtig medicin)
• Rygtræning for at vedligeholde ryggens funktion (begrænset smertelindrende effekt)
• Vægttab (ved overvægt)
• Mestrings-strategier
• Evt. rygoperation

Førstevalgsbehandling
Guldimplantation er førstevalgsbehandling ved moderate til svære kroniske rygsmerter, da behandlingen er videnskabeligt bevist at have langvarig (oftest blivende) smertelindrende effekt ved moderate til svære slidgigts-betingede smerter.

Ved svære kroniske smerter kan det undertiden være nødvendigt med en supplerende behandling efter nogle måneder.
En guldimplantationsbehandling kræver hverken sygemelding, indlæggelse eller genoptræning. Du kan læse mere om guldimplantation her.
Behandlingen bør overvejes hos alle med svære kroniske rygsmerter, da det er et skånsomt indgreb.

Andre terapiformer

Øvelsesterapi og fysioterapi kan i nogle tilfælde bedre ryggens funktion ved at gøre den stærkere, men behandlingen har begrænset smertelindrende effekt. Imidlertid mindsker fysisk aktivitet risikoen for forværring af et kronisk muskelsmertesyndrom, der er en hyppig ledsagetilstand ved slidgigt i ryggen. Læs mere om bevægelse og kroniske smerter.
Ved Modic forandringer er der en tendens til forværring af smerter ved selv let fysisk aktivitet.
Ved moderate til svære kroniske rygsmerter kan det undertiden også være nødvendigt at behandle med stærkere smertestillende medicin.

Rygoperation – fordele og ulemper

Hvis kun én diskus – eventuelt to – er årsag til svær slidgigt hos en person med kraftige lændesmerter, kan en stivgørende operation komme på tale.
En rygoperation skal dog betragtes som sidste alternativ, og kun foretages i yderste tilfælde, hvor alle andre behandlingsformer er forsøgt.

Idéen med en stivgørende rygoperation er at forhindre bevægelse i det smertegivende led og opnå stabilitet ved større frilægning af rygkanalen og/eller flere nerverodskanaler. Det betyder, at en del af rygsøjlen bliver låst sammen.
Det giver hos nogle patienter en vis smertelindring.

Ved slidgigt, der involverer flere ryghvirvler og båndskiver, kan det ikke anbefales at lade sig operere i ryggen, da alle undersøgelser viser, at indgrebet i så fald gør mere skade end gavn.

Ulemperne ved den stivgørende rygoperation er flere:
1. Efter en rygoperation udvikler op mod 30-40 % af de rygopererede et fejlslagen rygkirurgi syndrom (failed back surgery syndrom) med uændret eller forværring af de kroniske rygsmerter (læs mere om fejlslagen rygkirurgi syndrom).
2. Når en del af rygsøjlen fastlåses i en bestemt stilling, bliver rygsøjlen belastet på en ny måde med det resultat, at der ofte udvikles slidgigt i tilstødende bueled og båndskiver. Resultatet er, at en del patienter, der er blevet rygopereret, med tiden udvikler smerter fra andre dele af ryggen.
3. Mange patienter med svære kroniske rygsmerter har også ledsagende kroniske muskelsmerter på grund af fejlbelastning af ryggen. En rygoperation kan ikke afhjælpe kroniske muskelsmerter.
4. En rygoperation er et stort kirurgisk indgreb, som kræver hospitalsindlæggelse og er forbundet med langvarig genoptræning og risiko for komplikationer og re-operation.

Guldimplantation er et væsentlig alternativ til behandling af kroniske rygsmerter hos mennesker. Behandlingen bør overvejes hos alle med lette, moderate og svære kroniske rygsmerter, da det er en effektiv og skånsom behandling.

En stor del af vores patienter med slidgigtssmerter oplever permanent smertelindring eller smertefrihed efter en guldimplantation.

Fordelene ved guldimplantation er flere:
1. Guldimplantation hos mennesker giver hos de fleste patienter blivende smertelindring eller smertefrihed.
2. Der ses aldrig forværring af kroniske smerter efter en guldimplantation.
3. Behandlingen foregår ambulant. Det vil sige, at man tager hjem samme dag som behandlingen foretages. Der kræves ingen hospitalsindlæggelse.
4. Behandlingen er skånsom, foretages i lokalbedøvelse, efterlader ingen operationsar, og der ses ingen komplikationer til behandlingen.
5. Det er intet behov for genoptræning eller sygemelding efter en guldimplantation.

Guldimplantation til mennesker er en videnskabelig dokumenteret behandling, som hos størstedelen af vores patienter giver blivende smertelindring eller smertefrihed.

I Guldimplantationsklinikken står vores højt specialiserede læger klar til at hjælpe dig med dine kroniske rygsmerter, hvad enten du har lette, moderate eller svære smerter.