Behandling af kroniske smerter fra slidgigt i fingrene og tommelfingerens rodled

Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Stort set alle får gennem livet slidforandringer i en eller anden grad. Nogle plages meget af slidgigt, andre ganske lidt.

Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men fingrenes yderled og mellemled kan også rammes.

Behandling af kroniske fingersmerter som følge af slidgigt afhænger af smerternes sværhedsgrad og omfatter bl.a. øvelsesterapi, smertestillende medicin, guldimplantation og evt. operation.

Du kan læse mere om disse behandlingsformer nedenfor foruden følgende emner:

Hvad er slidgigt?

I fingerleddene er de tilstødende knogleender dækket af en glat bruskflade, der skal sikre, at leddene i fingrene bevæges gnidningsfrit.
 
Slidgigt er basalt set en mangel på brusk i et led, hvor ledbrusken er slidt helt eller delvis væk, enten som følge af almindelig slitage eller egentlige skader på leddet. Det bevirker, at knogleenderne i leddet kommer til gnide op imod hinanden, da de ikke længere er beskyttet af brusken.
 
Slidgigt vil typisk give smerter i leddet, især ved belastning, men efterhånden også ofte i hvile. Desuden ses nedsat bevægelighed som følge af knoglenydannelse og fortykkelse af ledkapslen, som ligger omkring leddet.
 
Klik på linket her for at se røntgen-billeder af slidgigt i henholdsvis fingrenes mellem- og ydreled og tommelfingerens rodled.

Hvor hyppig er slidgigt i fingrene og tommelfingerens rodled?

Slidgigt i fingrene kan med alderen ses på røntgen hos op mod 30% af alle kvinder, men kun en mindre del får symptomer, der kræver lægebehandling.
 
Tilstanden er 2-6 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Hvorfor får man slidgigt?

Som ved slidgigt i andre led kan man ofte ikke finde en enkeltstående forklaring på, hvorfor der opstår slidgigt i et fingerled, men der er flere faktorer, som er forbundet med slidgigt.
 
Det omfatter blandt andet nedenstående faktorer:
 
• Alder
• Køn
• Arvelige faktorer
• Tidligere skader mod leddet
• Overbelastning gennem mange år
• Forekomst af leddegigt eller andre sygdomme i led og bindevæv

Symptomer på slidgigt i fingrene

Hovedsymptomet på slidgigt i fingrene, herunder tommelfingerens rodled er ledsmerter.
 
Derudover ses:
 
• Stivhed, især morgenstivhed i leddene
• Bevægelsesindskrænkning
• Nedsat kraft i fingrene
• Hævelse
• Skurren i det slidgigtsplagede led
• Fejlstillinger
• Evt. hvilesmerter med smerter om natten.
 
Symptomerne viser sig ofte i perioder og med svingende intensitet, men kan med tiden bliver mere vedholdende som sygdommen skrider frem.
 
Et klassisk symptom er den såkaldte belastningstriade, der viser sig ved smerter ved igangsætning, som lindres, når man først er kommet i gang med at bruge fingrene. Herefter vender smerterne tilbage ved fortsat aktivitet.
 
Smerterne ved slidgigt kan inddeles i belastningssmerter, som kommer ved brug af fingrene, og hvilesmerter. Generelt er hvilesmerter et tegn på mere fremskreden slidgigt.
 
 
Symptomer på slidgigt i fingrenes mellem- og ydreled
Slidgigt i fingrene giver smerter ved belastning af det eller de påvirkede led. Ofte nedsættes bevægeligheden, så leddet efterhånden bliver stift.
 
Tilstanden medfører ofte besvær med at udføre en lang række dagligdagsfunktioner med hånden.
 
Smerterne i leddene bliver som regel værre efter større aktivitet og efter lange perioder med inaktivitet. Nogle oplever ubehag i leddene i forbindelse med, at vejret skifter.
 
Ved slidgigt i fingrenes yderled ses undertiden hårde knuder ud for leddene. Disse knuder kaldes Heberdens knuder og er knogleudvækster ved fingrenes yderled som led i sygdommen. Som regel findes disse forandringer på flere fingre.
 
 
Symptomer på slidgigt i tommelfingerens rodled
Slidgigt i tommelfingeren giver smerter og stivhed i leddet.
 
Efterhånden vil kraften i tommelfingeren reduceres, så gribefunktionen svækkes. Man kan få problemer med dagligdags gøremål som f.eks. at åbne et skruelåg, vride en klud eller dreje en nøgle.
 
Ved fremskreden slidgigt vil man også have smerter i hvile, f.eks. om natten. Ofte er leddet hævet.
 
Klik på linket her for at se et billede af slidgigt i tommelfingerens rodled.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen på slidgigt i fingrene stilles på baggrund af din sygehistorie og en lægelig klinisk undersøgelse af fingrene.
 
Et røntgenbillede af hånden anvendes til at bekræfte diagnosen samt til at få indtryk af, hvor fremskreden sygdommen er.

Hvilke konsekvenser har kroniske slidgigtsmerter?

Slidgigt i fingrene kan få mange konsekvenser, når sygdommen griber om sig. Nogle af de hyppigste konsekvenser er:
 
• Påvirket arbejdsfunktion
• Nedsat livskvalitet
• Dårlig nattesøvn
• Evt. depression, træthed og manglende energi

Behandlingsmuligheder ved artrose i fingre og hænder

Behandling af slidgigt i et fingrene fokuserer på at smertelindre og genvinde den tabte funktion af hænderne.
 
Til daglig udførelse (effekten er ikke vedvarende):
Behandlingerne må gerne kombineres:
• Smertestillende medicin
• Øvelsesterapi
• Varmt håndbad (effektivt til lindring af ledstivhed om morgenen)
 
Forsigtig træning og øvelsesterapi kan forsøges for at holde muskler og led ved lige. Håndøvelserne må ikke forværre symptomerne.
Du kan eventuelt søge råd og vejledning hos en ergoterapeuter eller fysioterapeut.
 
Fingersmerterne kan også forsøges lindret med smertestillende medicin såsom paracetamol. Ved smerteforværring kan man supplere med smertestillende medicin af typen NSAIDs. Denne type medicin dæmper irritation i vævet (inflammation) og lindrer derved smerter. NSAIDs bør dog kun tages af få ugers varighed, da denne type medicin især hos ældre er forbundet med alvorlige bivirkninger, herunder blødende mavesår, nyresvigt, blodmangel og blodprop i hjertet.
 
 
Til smertelindring ved smerteforværring (effekten er midlertidig):
• Skinne (ortose) til midlertidig immobilisering af leddet
• Indsprøjtning af binyrebarkhormon i leddet
 
I perioder kan man forsøge skinnebehandling (ortose). Behandlingen immobiliserer det smerteplagede led. Det kan være effektivt til midlertidig lindring af smerterne, men bør ikke anvendes permanent, da det kan forværre smerterne yderligere pga. immobilisering (immobilisering kan forårsage muskelsmerter).
 
Indsprøjtning af binyrebarkhormon kan give lindring i nogle uger til få måneder. Denne behandling er dog ikke en holdbar løsning i længden.
 
 
Til smertelindring af moderate til svære kroniske fingersmerter (effekten er undertiden permanent):
Guldimplantation (guldakupunktur)
• Evt. operation
 
Guldimplantation:
Guldimplantation bør altid foretrækkes før operation, fordi guldimplantation er et væsentlig mere skånsomt indgreb uden risiko for komplikationer og som ikke kræver sygemelding.
 
Guldimplantation anbefales ved moderate til svære kroniske fingersmerter, hvor smerterne har varet mere end et halvt år eller hvor andre behandlingsformer (øvelsesterapi, smertestillende medicin, binyrebarkhormon-indsprøjtninger m.fl.) ikke har tilstrækkelig effekt.
 
Guldimplantation kan anvendes både ved slidgigtssmerter i tommelfingeren og fingerleddene.
 
Læs mere om vores patienters erfaringer med behandling af kroniske smerter med guldimplantation.
 

Guldimplantation er videnskabeligt dokumenteret at have langvarig og undertiden permanent smertelindrende effekt på kroniske slidgigtssmerter. Der ses aldrig forværring af smerter efter en guldimplantation.

 
 
Stivgørende operation og protese:
Operation bør altid anses for at være absolut sidste udvej ved gigt i fingrene. Denne behandling giver undertiden permanent smertelindring, men er desværre ikke en garanti for at blive smertefri. Et kirurgisk indgreb er som udgangspunkt forbeholdt patienter med ukontrollerede smerter, som umuliggør normal brug af hånden.
 
Alle øvrige behandlinger bør som udgangspunkt være afprøvet før en evt. stivgørende operation eller protese-operation, da en operation kan give permanent smerteforværring!

 
Man skelner mellem to forskellige typer operationer, henholdsvis stivgørende operation (artrodese) og operation med indsættelse af en protese. Der er forskellige fordele og ulemper ved de to metoder. For nogle kan det være en lettelse at få en stivgørende operation af det slidgigtsramte led, fordi smerterne mindskes. Til gengæld kan man ikke bevæge leddet efter operationen. Tilsvarende vil funktionen af leddet som regel være nedsat efter indsættelse af en protese.
 
En operation er forbundet med minimum 8-12 ugers sygemelding. Der kan være smerter og ømhed i flere måneder efter operationen, foruden at en operation er forbundet med risiko for komplikationer og manglende smertelindrende effekt.

 

Slidgigt udvikler sig langsomt over tid. Ofte vil der være stor variation i smerterne med gode og dårlige perioder. Hos en del patienter ses moderate til svære smerterne og tab af daglige funktioner pga. smerter.

Ved moderate til svære kroniske smerter i hænder og fingre er guldimplantation almindeligvis en effektiv behandling. Guldimplantation er videnskabeligt dokumenteret at have langvarig smertelindrende effekt hos hovedparten af de behandlede.