Om Smertelægen

I Guldimplantationsklinikken kan du forvente, at vi tager hånd om din smerteproblematik. Vi arbejder ud fra den filosofi, at alle smertetilstande skal tages alvorligt og kan behandles.
Vi anser hver enkelt patient for at være et unikt individ, som kræver særskilt behandling og omsorg. I klinikken anvender vi guldimplantation mod smerter – primært kroniske smerter.

Klinikken er beliggende i lækre, nyrenoverede lokaler på Rolighedsvej 30 i den nordlige del af Århus, nemlig Risskov, som er kendt for sine naturskønne områder lige ved Riis Skov.

Om Hans Kryger Kjerkegaard
Speciallæge Hans Kryger Kjerkegaard har en lang karriere inden for akupunktur og guldimplantation.
Han har arbejdet med akupunktur siden 1981 og har haft akupunkturklinik på fuld tid siden 1984, deltaget i talrige kurser i akupunktur både nationalt og internationalt og er medlem af Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur.
I 1996 starter Læge Hans Kryger Kjerkegaard, som den første læge i verden, behandling med guldimplantation.
Guldimplantation viste sig hurtigt at være meget effektiv til behandling af kroniske smertetilstande, hvilket er grunden til, at Hans Kryger Kjerkegaard siden 1996 har arbejdet med denne teknik på fuld tid til behandling af patienter med kroniske smerter.