Kronisk hovedpine er en smertetilstand, der har varet længere end 6 måneder. Man skelner mellem forskellige former for hovedpiner. De vigtigste grupper er:
- Kronisk spændingshovedpine
- Migræne (med og uden aura)
- Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)
Behandling af kroniske hovedpine sigter mod smertelindring, reduktion i antal anfald og bearbejdning af de psykiske og sociale problemer, som kronisk hovedpine forårsager.
I vores klinik har vi siden 1996 behandlet patienter med kroniske nakkesmerter og spændingshovedpiner vha. guldimplantation. Hovedparten af vores patienter oplever væsentlig reduktion i deres smerter eller bliver helt smertefri efter en behandling.
Behandlingen foregår ved, at der i lokalbedøvelse lægges små 24-karat guldstykker ind i de områder af nakkemuskulaturen, som forårsager såvel nakkespændinger som kronisk hovedpine.
I denne artikel kan du læse om kronisk spændingshovedpine, hvad der kendetegner spændingshovedpine og hvordan den kan behandles.
Fakta om guldimplantation:
- Det er videnskabeligt dokumenteret, at guldimplantation kan afhjælpe langvarige og kroniske smerter.
- Én behandling er som regel nok.
- Varig smertelindring eller smertefrihed ses hos flertallet af patienter.
- Behov for smertestillende medicin efter behandlingen bliver mindre eller forsvinder.
- Metoden blev oprindeligt udviklet af dyrlæger i slutningen af 1970erne til behandling af ledsmerter hos hunde og andre kæledyr. I dag anvendes metoden på mange dyrehospitaler rundt omkring i Europa og USA.
Jeg er det lykkeligste menneske i verden
4 uger efter min guldbehandling er 90% af mine smerter væk. Jeg er det lykkeligste menneske i verden. Jeg er dig så taknemmelig. Før behandlingen kunne jeg kun gå 30 minutter gennem byen og hvert skridt med smerter. Nu går jeg 3 timer og længere uden smerter. Mange mange tak.
Hvad kendetegner kronisk spændingshovedpine?
Spændingshovedpine rammer 7 ud af 10 mennesker på et tidspunkt i deres liv og er dermed den mest almindelige form for hovedpine.
Hos omkring 3% går spændingshovedpinen over i en episodisk eller kronisk form med hovedpineanfald flere gange ugentligt eller på daglig basis.
Ved kronisk spændingshovedpine har man som regel ondt i hovedet fra man står op om morgen til man går i seng om aftenen.
Tilstanden er typisk dobbeltsidig, pressende eller strammende, har mild til moderat styrke og forværres ikke ved fysisk aktivitet.
Det enkelte hovedpineanfald kan vare helt fra 30 minutter til 7 dage. Ofte vil man have en fornemmelse af, at der sidder et pandebånd omkring hovedet, der strammes i løbet af dagen.
I modsætning til migræne-anfald, oplever patienter med spændingshovedpine ingen kvalme eller overfølsomhed over for lys eller lyde. Det betyder, at de fleste personer, der lider af episodisk eller kronisk spændingshovedpine som regel kan passe deres arbejde på uændret tid.
Kronisk spændingshovedpine er en godartet tilstand, som kan behandles eller lindres gennem korrekt behandling (se længere nede).
Hvad skyldes kronisk spændingshovedpine?
Man kender ikke årsagen til alle former for kronisk spændingshovedpine.
Der er imidlertid meget der tyder på, at muskelspændinger i nakkemusklerne spiller en afgørende rolle i udvikling og vedligeholdelse af kronisk spændingshovedpine.
Kronisk hovedpine er dermed i mange tilfælde resultatet af meddelte smerter fra spændte og ømme muskler i nakke og skulderåget, som belastes gennem:
- Uhensigtsmæssige og ensidige arbejdsstillinger (især ved kontorarbejde)
- Hårdt fysisk arbejde
- Slidgigt i nakkerygsøjlen
- Skade i nakken (herunder efter trafikulykke med piskesmæld)
- Dårlig kropsholdning
- Bekymring og stress
- Dårlig søvn
Hvilke ledsagesymptomer ses ved spændingshovedpine?
Personer med kronisk spændingshovedpine har undertiden muskelspændinger eller smerter i andre dele af kroppen, herunder
- Nakkespændinger
- Skuldersmerter
- Migræne
Disse ledsagesymptomer har i en lang række tilfælde direkte forbindelse til den underliggende årsag til spændingshovedpinen.
Hvordan diagnosticeres kronisk spændingshovedpine?
Kronisk spændingshovedpine er hos langt de fleste en godartet tilstand.
Diagnosen stilles af en læge på baggrund af:
- Din sygehistorie
- En objektiv – og neurologisk undersøgelse
- Evt. CT- eller MR-scanning af hjernen
Hvordan behandles milde til moderate spændingshovedpiner?
Behandling af spændingshovedpine sigter mod at mindske antallet af anfald, smertelindre og bearbejde de sociale og psykiske følger.
Behandlingseffekten af de forskellige terapiformer afhænger blandt andet af sværhedsgraden af spændingshovedpinen. Mild til moderat spændingshovedpine med varighed mindre end ½-1 år kan ofte lindres af behandlingsformer såsom afspænding og bevægelse, fysioterapi, ergoterapi, smertestillende medicin, massage og akupunktur.
Man kan for eksempel forsøge med et dagligt afspændings- og øvelsesprogram, hvis formål er, at få musklerne i nakke og skuldre til at slappe af.
Akupunktur kan i nogle tilfælde have god effekt på spændingshovedpine. Ofte er det nødvendigt med flere behandlinger over et langvarigt behandlingsforløb. Effekten af akupunktur afhænger i høj grad af behandler og akupunktur-teknik.
Af smertestillende medicin kan forsøges medicin i håndkøb. Det er dog væsentligt at understrege, at større og/eller længerevarende forbrug af smertestillende medicin kan forværre kronisk hovedpine. Vær derfor varsom med selvmedicinering uden at have en læge med indover.
Hvordan behandles moderate til svære spændingshovedpiner?
Guldimplantation har som regel god smertelindrende effekt på kronisk spændingshovedpine og vil i de fleste tilfælde reducere antallet af hovedpineanfald. Denne behandlingsform kan anbefales til behandling af moderate til sværere former for episodisk eller kronisk spændingshovedpine, som ikke går i sig selv inden for ½-1 år eller hvor ovenstående behandlingsformer ikke synes at have tilstrækkelig effekt
I en videnskabelig undersøgelse foretaget i Guldklinikken med deltagelse af patienter med moderate til svære kroniske nakkesmerter, havde mange af patienterne desuden episodisk eller kroniske spændingshovedpine. Undersøgelsen viste, at guldimplantation ikke alene havde signifikant smertelindrende effekt på patienternes nakkesmerter, men også helbredte patienterne for deres spændingshovedpine.
Siden har vi fundet en tilsvarende effekt af guldbehandling ved migræne og klyngehovedpine (Hortons hovedpine).
Jeg er det lykkeligste menneske i verden
4 uger efter min guldbehandling er 90% af mine smerter væk. Jeg er det lykkeligste menneske i verden. Jeg er dig så taknemmelig. Før behandlingen kunne jeg kun gå 30 minutter gennem byen og hvert skridt med smerter. Nu går jeg 3 timer og længere uden smerter. Mange mange tak.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan altid selv forsøge at lindre og behandle kronisk hovedpine. I mange tilfælde kræver det dog professionel hjælp udefra til at identificere og behandle de udløsende årsager.
Nedenfor følger nogle råd til, hvad du selv kan gøre:
- Få klarhed over hvilken hovedpineform, du lider af.
- Forsøg at identificere hvad der udløser dine hovedpineanfald. En nem måde til at få overblik over, hvad der udløser eller forværrer spændingshovedpine, er at føre en smertedagbog. Heri skal du også notere dit evt. forbrug af hovedpinepiller, antal tabletter og medicinpræparat.
- Bliver din spændingshovedpine f.eks. forværret af, at du arbejder for længe foran en computer, skal du tænke over din arbejdsstilling. Det kan du gøre ved at sikre, at computerskærmen er i øjenhøjde og skrivebordet er i niveau med dine albuer.
- Forsøg at gøre dine arbejdsopgaver så varierede som muligt, så du undgår den samme arbejdsstilling for mange timer ad gangen.
- Lav daglig udspændingsøvelser af nakke og skuldre.
- Undgå overforbrug af hovedpinepiller (smertestillende medicin). Et overforbrug kan vedligeholde kronisk hovedpine.
- Søg professionelle behandlere, f.eks. ved kontakt til smertespecialisterne i Guldklinikken.
Guldbehandling ved kronisk hovedpine
Guldimplantation bliver anvendt til alle former for smerter, herunder kronisk hovedpine, diskusprolaps og slidgigt i nakken. Ca. 80% af vores patienter oplever permanent smertelindrende effekt efter en behandling. Det betyder, at flertallet af vores patienter kan reducere eller helt trappe ud af deres smertestillende medicin. Flertallet genvinder deres livsglæde og nogle bliver helt smertefri.
Mange af vores patienter har forud for en guldbehandling gået rundt med smerter i adskillige år, og har ofte forsøgt mange forskellige behandlingsformer – alle uden varig effekt.
Vi har patienter, der melder om fortsat smertefrihed eller smertelindring 10-15 år efter en behandling. Læs om succeshistorierne og vores patienters tilbagemeldinger her.
Gennem videnskabelige undersøgelser har vi dokumenteret den smertelindrende effekt på kroniske nakkesmerter og kronisk hovedpine.
Hvordan foregår en guldbehandling?
En guldbehandling foregår i lokalbedøvelse, hvor der lægges små 24-karat guldstifter ind i relevante områder.
Behandling med guld er dermed et helt ufarlig og skånsom behandling. Den smertelindrende effekt kommer for hovedparten af patienterne efter 3 måneder og er herefter varig.
Teknikken er anvendt i klinikken på mennesker siden 1996 og af dyrlægerne siden 1978 på bl.a. hunde med god effekt.
Læs mere om guldimplantation.
Før en guldbehandling:
For at komme i betragtning til en guldimplantation bedes du:
- Kontakte klinikken for tidsbestilling herunder. Du kan også kontakte os for en uforpligtende samtale.
- Få foretaget en røntgen-/ scanningsundersøgelse af det smertefulde led eller område efter vejledning fra lægerne i klinikken. Har du tidligere fået foretaget en sådan undersøgelse, der er nyere end 2 år, kan denne ofte anvendes.
- Du bedes kontakte den røntgenafdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen mhp. at få tilsendt røntgen-/scanningsbillederne. Afdelingen er forpligtet til at tilsende dig billederne.
- Tilsende os røntgen-/scanningsbilleder af det smertefulde led eller område i god tid forud for konsultationen.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den blodfortyndende medicin i nogle dage op til din guldbehandling. Dette aftaler du med os i forbindelse med tidsbestilling.
- Vi vil også bede dig om evt. at tage en pårørende med på dagen for behandlingen, som kan transportere dig hjem efter guldbehandlingen. Det skyldes, at lokalbedøvelsen kan have en generel sløvende effekt, og vi derfor fraråder, at du køre bil de første timer efter behandlingen.
Kontakt os for en uforpligtende vurdering
Vi er pionere inden for guldimplantation og er den klinik i verden, der har længst erfaring med at behandle langvarige – og kroniske smerter hos mennesker med små 24-karat guldstykker.