Har du ondt i lænden? Så er du desværre ikke alene. Lændesmerter rammer nemlig danskerne så hyppigt, at cirka 30% af befolkningen i løbet af et år døjer med smerter i ryggens nedre del.
I Guldklinikken har vi stor ekspertise i at behandle netop lændesmerter med lokal guldbehandling (også kaldet guldimplantation).
Metoden har vi anvendt siden 1996, og vores mange succeshistorier taler for sig selv. Du kan læse mere om tidligere patienters oplevelser længere ned på siden, samt blive klogere på lændesmerter generelt.
Hvad er lændesmerter?
Lændesmerter, også kaldt lumbago, hekseskud eller hold i ryggen, defineres som smerter eller ubehag i den nedre del af ryggen, hvilket typisk er området mellem de nederste ribben og hen over balderne.
Smerterne kan opstå pludseligt eller gradvist, og kan variere fra lette til meget stærke.
Kortvarige eller nyopståede lændesmerter kaldes gerne for ”akutte”, mens lændesmerter, der har varet i mere end tre måneder, ofte betegnes som ”kroniske”.
Hvad er symptomerne på lændesmerter?
Ligesom smerteintensiteten kan variere fra person til person, kan generne i forbindelse med lændesmerter også opleves forskelligt. Måske føles det, som om ryggen er stiv, eller måske forekommer smerten snarere skærende, dunkende eller brændende.
Dog har lændesmerter typisk disse fællestræk:
- Tung smerte og træthed i lænden (især ved inaktivitet)
- Øget stivhed i lænden om morgenen (aftager gerne i takt med, at kroppen kommer i bevægelse)
- Skarpe smerter i lænden under aktivitet og bevægelse (disse smerter er oftest forårsaget af dysfunktion i muskulaturen)
- Svært ved at rejse sig fra liggende eller siddende til stående
- Fornemmelsen af hold i lænden (også kaldet hekseskud), og følelsen af, at lænden er ”låst”
- Smerter, der stråler ud i lysken, balden eller benet (dette skyldes påvirkning af lænderegionens spinalnerver)
Hvorfor får man ondt i lænden?
Lændesmerter kan opstå akut, hvis du f.eks. foretager et forkert løft, laver et utilsigtet vrid eller i forbindelse med sportsaktivitet eller træning laver en forkert bevægelse. Smerterne kan dog også ramme pludseligt, hvis du har stillesiddende arbejde eller hvilet dig i en forkert stilling. I disse tilfælde er der som regel tale om muskelsmerter.
Hvad kan lændesmerter være tegn på?
Lændesmerter kan være særdeles ubehagelige og, som betegnelsen antyder, meget smertefulde.
Men i langt de fleste tilfælde er smerterne dog fuldkommen ufarlige og aftager igen inden for nogle dage eller et par uger.
Dog kan lændesmerter i visse tilfælde skyldes:
- Diskusprolaps i lænden: Mellem hvirvlerne sidder der små, faste skiver af brusk. Skiverne er en slags støddæmpere og kaldes hver især en diskus. Revner en af disse, kan diskens geléagtige kerne blive presset ud og trykke på ledbånd og evt. en eller flere af nerverødderne
- Diskusprotution: Her er slidforandringer opstået i kanten af en diskus, påvirker nervefibrene og give smerter. Dette kan være stadiet før en decideret diskusprolaps
- Facetledsartrose (også kaldet facetledssyndrom): Leddene mellem to eller flere hvirvler bliver irriteret og giver følelsen af ”fastlåsthed”
- Spinalstenose: En forsnævring af rygmarven, der kan give irritation, smerte og neurologiske symptomer
- Spondylolistese: En ryghvirvel forskyder sig i forhold til hvirvlen nedenunder. Dette foranlediger et mekanisk problem i lænden og medfører smerte ved bevægelse
- Nyresten: Et typisk nyrestensanfald består af pludselige, ofte meget intense, smerter under kanten af ribbenene, flanken og/eller nedre del af ryggen
- Kredsløbspåvirkninger: Et dårligt fysiologisk miljø i og omkring ryggen kan føre til degeneration af vævet i området
- Slidgigt i lænden: Slid og erosioner påvirker lændens bevægelighed
- Osteofytter: En knoglegevækst, der vokser på rygsøjlens knogler eller omkring leddene, og irriterer spinalnerverne. Forekommer typisk hos gigtpatienter.
- Osteoporose (sjældent): Osteoporose (også kaldet knogleskørhed) forårsager sammenfald i lænden
- Modic-forandringer (meget sjældent): En inflammationstilstand, forårsaget af bakterier, i to eller flere af rygsøjlens hvirvler
- Kræft (yderst sjældent): I disse, meget sjældne tilfælde, er forværres lændesmerterner gerne over tid og føles ofte af uforklarligt vægttab samt andre konstante symptomer på sygdom
Læs mere om symptomer på slidgigt her
Billedet nedenfor viser slidgigt i lændens bueled.
Hvor længe skal man have ondt i lænden, inden man søger læge?
Som nævnt er lændesmerter i de fleste tilfælde uskadelige og forsvinder efter et stykke tid.
Men oplever du tiltagende og længerevarende rygsmerter, som står på i mere end 2-4 uger, bør du søge hjælp hos din egen læge.
Du skal også søge læge eller skadestue, hvis du:
- oplever at smerterne er vedvarende og konstante døgnet rundt
- har smerter, som stråler ned i benene, og er lige så voldsomme eller endnu kraftigere end smerterne i lænden
- oplever intense smerter i ryggen, der ikke bliver afhjulpet af, at du bevæger dig eller skifter stilling (dette kan være symptom på nyresten)
- har stivhed i ryggen, der gradvist rammer hele rygsøjlen og nakken (dette kan være symptom på meningitis)
- har problemer med at holde på urin eller føle- og motoriske forstyrrelser i begge ben
- bliver følelsesløs i skridtet
- oplever pludselige, akutte og uforklarlige smerter i lænden, fremprovokeret af vægtbæring (dette kan skyldes kollaps af lændehvirvlerne forårsaget af osteoporose (knogleskørhed), og rammer som regel kun mænd og kvinder over 50 år)
Hvad kan hjælpe på akutte lændesmerter?
Du kan forebygge og reducere almindelige lændesmerter ved bl.a. at være opmærksom på følgende:
- Hold kroppen aktiv og dyrk motion mindst 30 minutter 3-4 gange ugentligt. Fysisk aktivitet forbedrer og styrker kroppens kredsløb, samt hjælper lændehvirvler og diskus med at forblive sunde.
- Undgå lange perioder med stillesiddende arbejde. Skift gerne mellem at arbejde siddende og stående, og prioritér jævnlige pauser, så kroppen aktiveres. Det styrker kredsløbet.
- Styrk muskler, sener og led i kroppen med styrketræning. Det fremmer blodgennemstrømningen i ryggen, øger tætheden i knoglerne og styrker led og ledbånd.
- Sørg for at få en sund kost. En nærende kost er nemlig afgørende for, at led, muskler og bindevæv kan forblive stærke eller styrkes yderligere.
- Reducér stress. Når du er stresset, øges den fysiologiske inflammation i kroppen, og det er med til at svække ryggen.
- Prioritér din søvn. Dine led og diskus bliver styrket om natten.
Er det godt at bevæge sig, når man har ondt i lænden?
Du kan selvfølgelig hvile dig efter behov, men ja, det er en god idé at forblive aktiv og bevæge sig så meget som muligt, når du har ondt i lænden. Udover at bevægelse styrker ryggen, er mental trivsel også med til at mindske smerterne.
Kan man træne smerter i nedre del af ryggen væk?
Ja, mange har held til at komme deres lændeproblemer til livs ved hjælp af træning. I hvert fald når det gælder de mere akutte lændesmerter, der f.eks. skyldes overbelastning fra forkert arbejds- eller sovestilling. Her kan udstrækningsøvelser kombineret med styrkeøvelser tit lindre aktuelle smerter, styrke muskulaturen og være med til at forebygge, at generne genopstår.
Hvordan behandler man akutte lændesmerter?
De fleste lændesmerte-forløb er som nævnt korte og akutte og aftager typisk inde for nogle uger.
Udover at man kan forsøge at afhjælpe generne med forskellige træningsøvelser, oplever flere patienter desuden, at mobilisering og manipulation, foretaget af kiropraktor eller fysioterapeut, har lindrende effekt.
Hvordan kan kroniske lændesmerter behandles?
Et muligt behandlingsforløb vil være afhængigt af hvad, der forårsager den enkelte patients kroniske smerter i lænden. Hvis det ikke skyldes mere alvorlige tilstande, vil manipulation og rygtræning i første omgang være den typiske anbefaling for mange patienter. Men når det gælder kroniske lændesmerter, er det dog ikke altid muligt at blive tilstrækkeligt smertelindret gennem fysisk træning, ligesom en operation for f.eks. en diskusprolaps heller ikke altid har den tilsigtede effekt og nulstiller patientens smerte-gener.
I sådanne tilfælde kan guldimplantation være en løsning.
Guldimplantation har dokumenteret langvarig smertelindrende effekt ved kroniske muskel-og ledsmerter, og undertiden er implantationen så vellykket, at effekten er blivende.
Opsummering
En guldimplantation foregår i lokalbedøvelse. Via kanyler lægges små 24-karat guldstykker ind omkring de gigtplagede fingerled. Behandlingen virker hos hovedparten af vores patienter, hvoraf mange bliver helt smertefri eller væsentlig smertelindret.
Behandlingen er særdeles skånsom og kræver hverken indlæggelse eller genoptræning. Derfor anbefaler vi guldimplantation, hvis du lider af smerter i fingerleddene.
Før en guldbehandling:
For at komme i betragtning til en guldimplantation bedes du:
- Kontakte klinikken for tidsbestilling Herunder. Du kan også kontakte os for en uforpligtende samtale.
- Få foretaget en røntgen-/ scanningsundersøgelse af det smertefulde led eller område efter vejledning fra lægerne i klinikken. Har du tidligere fået foretaget en sådan undersøgelse, der er nyere end 2 år, kan denne ofte anvendes.
- Du bedes kontakte den røntgenafdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen mhp. at få tilsendt røntgen-/scanningsbillederne. Afdelingen er forpligtet til at tilsende dig billederne.
- Tilsende os røntgen-/scanningsbilleder af det smertefulde led eller område i god tid forud for konsultationen.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den blodfortyndende medicin i nogle dage op til din guldbehandling. Dette aftaler du med os i forbindelse med tidsbestilling.
- Vi vil også bede dig om evt. at tage en pårørende med på dagen for behandlingen, som kan transportere dig hjem efter guldbehandlingen. Det skyldes, at lokalbedøvelsen kan have en generel sløvende effekt, og vi derfor fraråder, at du køre bil de første timer efter behandlingen.
Kontakt os for en uforpligtende vurdering
Vi er pionere inden for guldimplantation og er den klinik i verden, der har længst erfaring med at behandle langvarige – og kroniske smerter hos mennesker med små 24-karat guldstykker.
