Langvarige smerter bliver ofte kaldt ”kroniske”. Kronisk betyder i denne sammenhæng, at smerterne er tilstede i mere end et halvt år, men det betyder ikke, at smerterne ikke kan behandles og forsvinde igen. Kroniske smerter kan enten være tilstede hele tiden eller komme igen gang på gang. Ca. hver 5. dansker er plaget af daglige smerter. Smerterne giver nedsat bevægelighed i et eller flere led og kan forårsage nedsat livskvalitet, tristhed, depression, træthed samt social isolation og ensomhed. Smerterne kan også få negativ indflydelse på evnen til at udføre dagligdags- og arbejdsrelaterede opgaver. Behandling af kroniske smerter sigter mod smertelindring og lindring af smerternes psykiske og sociale følger.
Behandling af muskel- og ledsmerter
Man inddeler smerter efter varighed. Langvarige smerter skal som regel gribes an og behandles på en helt anden måde end ”almindelige” smerter.
Grunden er, at langvarige smerter kan være så godt som umulige at behandle til bunds med de gængse terapiformer, som er nævnt nedenfor i Trin 1.
Derimod vil man ofte nå længere med de terapiformer, som er anført i Trin 2.
Læs videre nedenfor om behandling af ”almindelige” – og ”langvarige smerter”:
Trin 1: Behandling af “almindelige” smerter
“Almindelige” smerter går typisk i sig selv i løbet af få uger til et par måneder (højest 3-6 måneder).
De behandles let med nedenstående terapiformer:
Behandling af “almindelige” smerter
- Afspændingsøvelser
- Akupunktur
- Fysioterapi (øvelsesterapi)
- Kiropraktisk behandling
- Massage
- Smertestillende medicin
- Elektrisk nervestimulation (TENS)
- M.fl.
At en terapiform er velegnet til behandling af ”almindelige” smerter betyder desværre ikke, at man kan forvente samme gode resultat af behandlingen ved mere avancerede – og kroniske smerter.
Effekten af ovenstående terapiformer skal derfor helst ses allerede inden for 3-5 behandlinger (og ved øvelsesterapi skal effekten komme inden for 3 måneder).
Oplever du ikke en nævneværdig effekt i løbet af nogle behandlinger eller kommer smerterne altid tilbage kort tid efter en behandling, tyder det på, at en bagvedliggende årsag holder smerterne ved lige. Det kan for eksempel være slidgigt i et led – som er hyppigt forekommende hos midaldrende og ældre.
I de tilfælde må man formode, at der er tale om mere avancerede smerter, som bedre håndteres med de behandlingsformer, som er nævnt i “Trin 2” (jf. næste afsnit).
Trin 2: Behandling af varige – og kroniske smerter
Behandling af vedvarende smerter er en specialistopgave, som bør varetages af læger og andre sundhedsfaglige personer med viden om kroniske smerter, årsager og behandling.
I vores smerteklinik anvender vi guldimplantation med stor succes til behandling af langvarige – og kroniske smerter i led og muskler.
Flertallet af vores patienter bliver enten smertefri eller får meget mindre ondt efter én guldimplantation.
Guldimplantation er særdeles velegnet til behandling af:
✓ Alle led- og muskelsmerter, der varer mere end 1-2 år.
✓ Guldimplantation er et godt alternativ til en operation.
En af fordelene ved guldimplantation er bl.a., at alle ledsmerter kan behandles, herunder rygsmerter samt smerter i nakke, skuldre, hofter, knæ og fingre m.fl.
Det kan du læse mere om her: Behandling af kroniske smerter med guldimplantation.
Desværre kender mange patienter ikke til de forskellige muligheder for behandling og kan tit heller ikke finde råd og vejledning hos deres egen læge. Hvor skal man henvende sig for at blive hjulpet, hvad virker og hvad virker ikke?
Derfor har vi nedenfor samlet nogle af de behandlingsformer, som generelt har god effekt på langvarige – og kroniske smerter. Du finder mere detaljeret information om behandling af specifikke smertetilstande i menuen.
Kan sove igen uden smerter
Tusind tak for en fantastisk god og behagelig oplevelse jeg fik hos jer, i torsdags, da jeg fik lagt guld i min ryg. Jeg har i går, for første gang i ca. 3 år, kunnet støvsuge HELE vores 325m2 store hus, uden at gøre det over flere omgange, og uden at jeg måtte ligge resten af dagen. Jeg blev lidt træt i ryggen, men fik ikke stærke forværrede smerter som jeg plejer. Jeg har for første gang i over 1½ år fået sovet fra 23.00-07.00 uden at måtte op 3-4 gange for at tage piller. At kunne få sig en ordentlig nattesøvn, det var bare helt fantastisk.
Behandlingsformer mod kroniske smerter
Her kan anbefales:
- Guldimplantation (én behandling er som regel nok)
- Smertestillende medicin evt. tillagt nervemedicin og muskelafslappende medicin
- Vægttab (ved smerter i vægtbærende led, såsom knæ, hofte og ryg)
- Operation
- Steroidinjektioner i led (skal gentages med hyppige mellemrum)
- Mestringsstrategier (cooping)
- Fysioterapi (træning og øvelser) til vedligeholdelse af kroppens funktioner
Ved midlertidig forværring af kroniske smerter kan der også være effekt af akupunktur, massage, elektrisk nervestimulering (TENS), kiropraktisk behandling, afspændingsøvelser og lignende. Effekten af disse terapiformer er varierende og ofte kortvarig.
Fysioterapi og træning kan også anbefales ved kroniske smerter, men det er med forbehold, idet den smertelindrende effekt som regel er begrænset. Formålet med fysioterapi og øvelsesterapi ved langvarige – og kroniske smerter er primært at holde kroppen i gang og i mindre grad at smertelindre.
✓ Vores læger i Guldimplantationsklinikken er specialister i behandling af kroniske smerter.
✓ Mange af vores patienter, der får lagt guld ind omkring et smertefuldt led, bliver enten smertefri eller får meget mindre ondt efter én guldbehandling.
Læs mere om behandling af kroniske smerter med guld.
Nedenfor har du mulighed for at læse videre om årsager til – og konsekvenser af at have kroniske muskel- og ledsmerter.
Hvad er forskellen på almindelige – og kroniske smerter?
Langvarige og kroniske smerter
Kroniske smerter er kendetegnet ved, at de:
- Er konstante eller hyppigt tilbagevendende gennem mere end 6 måneder
- Fortsætter ud over den normale tid for heling efter en skade
- Ikke tjener noget formål
Varigheden af smerterne afhænger typisk af flere faktorer, herunder den tilgrundliggende årsag, vedligeholdende faktorer og valg af behandling.
Kroniske smerter kan gå væk igen, men de kan også fortsætte resten af livet.
“Almindelige” smerter
I modsætning til kroniske smerter er “almindelige” smerter kendetegnet ved, at de:
- Har varighed fra få uger til få måneder (altid under 3-6 måneder)
- Forsvinder igen, når skaden er helet
- Tjener et formål ved at begrænse yderligere skade
“Almindelige” smerter ses for eksempel ved forstuvning af en ankel. Her er smerte og hævelse af anklen med til, at man aflaster anklen, så skaden får lov til at hele.
Hvad sker der, når smerter bliver kroniske?
Når man har ondt i et led eller muskler i flere måneder, sker der en række forandringer i kroppens måde at opfatte smerte på.
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at man i det ømme led udvikler:
- Lavere smertetærskel (dvs. lettere føler smerte) – også kaldet hyperalgesi
- Ændret følesans – også kaldet allodyni
Eksempel 1
Et typisk eksempel på nedsat smertetærskel ses ved slidgigt i et knæ.
En patient vil for eksempel få ondt ved belastning af knæet. Det kan være belastningen ved trappegang eller almindelig gang; altså aktiviteter, som hos den raske slet ikke gør ondt.
Smerterne i knæet ved belastningen skyldes ikke, at belastningen er skadelig for knæet eller forværrer slidgigten. Tværtimod oplever patienten sværere smerter, end hvad man vil forvente af den givne belastning, fordi smertetærsklen er lavere i det smertefulde led.
En konsekvens af at have ondt i lang tid kan også være, at nervesystemet bliver overaktivt.
Det betyder, at nerverne i det ømme område konstant bombarderer de omkringliggende muskler med nerveimpulser, så musklerne bliver spændte og ømme.
Det viser sig ved, at smerterne forværres, når kroppen bruges og musklerne belastes.
- Ømme muskler er en generel medvirkende årsag til kroniske smerter
Den tilgrundliggende årsag til langvarige smerter kan for eksempel være slidgigt, diskusprolaps eller piskesmæld (Whiplash).
Mere om dette i de næste afsnit.
Årsager til kroniske smerter
Hos de fleste mennesker med kroniske smerter stammer smerte fra muskler og led.
Men hvorfor får man ondt, og hvorfor får nogen varige smerter? Det har vi sat ord på nedenfor:
I mange tilfælde skyldes kroniske smerter et samspil mellem forskellige faktorer, der hver især har en del af ansvaret for, at smerter bliver kroniske.
Lad os lægge ud med et eksempel:
Eksempel 2
Eksemplet vedrører en 64-årig mand med ondt i ryggen gennem 5 år. Han har de sidste 27 år arbejdet som pedel på en skole, og har meget manuelt arbejde på skolen.
En scanning af ryggen viser slidgigt i flere led i rygsøjlen.
Ved en grundig undersøgelse af patienten finder vi, at han er øm i musklerne omkring de slidgigtsramte led i rygsøjlen. Kropsholdningen er heller ikke for god.
Her er der flere ting at tage fat på!
Slidgigt i ryggen er formodentlig den tilgrundliggende årsag til, at patienten med tiden har fået ondt i ryggen.
Vi fortsætter på eksemplet i næste afsnit.
Først skal du have en kort oversigt over nogle af de tilstande, der kan give kroniske led- og muskelsmerter. De er vist nedenfor:
Årsager til kroniske led- og muskelsmerter:
- Slidgigt
- Diskusprolaps
- Rygmarvsforsnævring (spinalstenose)
- Modic forandringer
- Kronisk muskelsmertesyndrom (myofasciel smertesyndrom)
- Facetledssyndrom
- Leddegigt
- Bechterews sygdom (spondylitis ankylopoietica)
- M.fl.
Ovenstående oversigt er langt fra dækkende, men giver et billede af nogle af de tilstande, der kan give varige muskel- og ledsmerter. Smerter forårsaget af ovennævnte tilstande kan alle behandles vha. guldimplantation.
Slidgigt som årsag til kroniske smerter
Den mest almindelige årsag til varige smerter – især blandt midaldrende og ældre – er slidgigt i et led. Her får man ondt i det slidgigtsramte led og tilstødende muskler.
Eksempel 2 (fortsættelse)
Patienten fra før havde slidgigt i ryggen som tilgrundliggende årsag til rygsmerter, men der var også andre medvirkende årsager til den dårlige ryg.
Patientens muskelspændinger i ryggen skyldes formodentlig en kombination af slidgigt, den dårlige kropsholdning og det manuelle arbejde som pedel.
Den dårlige kropsholdning og det fysiske arbejde er belastninger for ryggen. Disse belastninger giver ikke smerter, når man er ung, men når man har gigt i et led, bliver musklerne lettere spændte og bliver ømme.
Muskelsmerter er altså ledsagefænomen til gigt.
De første symptomer på sygdom i et led er, at man får ondt ved arbejde og aktiviteter, som tidligere ikke har givet problemer.
Slidgigt i nakken viser sig ved, at man begynder at få problemer med nakken for eksempel i forbindelse med stillesiddende arbejde foran en computer. Det kan også være, at man får skuldersmerter ved vanlige arbejdsopgaver, hvor hænder og arme hele tiden er i brug (frisører, mekaniker, slagter m.fl.).
Ved slidgigt i den nederste del af ryggen, kan man komme til at døje med dårlig ryg og lændesmerter undertiden kombineret med føleforstyrrelser i et ben (iskiassmerter).
Ved slidgigt i en hofte eller et knæ kan der komme smerter i disse led ved trappegang og almindelig gang. Overvægt kan også være en medvirkende årsag til smerter i ryg, hofte eller knæ som følge af den ekstra belastning, kroppen dagligt udsættes for.
Eksempel 3
En 59-årig kvinde med hoftesmerter pga. slidgigt i hofteleddet fortæller, at hendes smerter er værst om morgen, aftager hen på formiddagen, når leddet er gået varmt, for så at blive slemt igen hen på eftermiddagen ved fortsat aktivitet.
Eksemplet her viser det, der kaldes en smerte-triade, hvor smerterne er ”tredelte”:
1) der føles igangsætningssmerter, 2) smerterne lindres ved bevægelse og 3) forværres igen ved større eller længerevarende belastning.
Det er et klassisk symptom på slidgigt i hoften.
I begyndelsen er smerterne kun tilstede af og til, men efterhånden bliver der kortere mellem, at man har ondt. Nogen får daglige smerter og nogen har også ondt om natten og har svært ved at sove for bare smerter.
I næste afsnit kommer vi ind på overbelastningsskader som årsag til kroniske smerter, herunder fejlbelastning af led og piskesmæld (whiplash).
Belastningsskader kan også give smerter
Fejlbelastning af led og muskler er i sig selv en risikofaktor for at udvikle varige smerter. Det ser man bl.a. ved nedenstående tilstande:
Årsager til fejlbelastning og smerter:
- Kileformede ryghvirvler (Scheuermanns syndrom)
- Knogleskørhed (osteoporose) og sammenfald i ryggen
- Skæv rygsøjle (skoliose)
- Fejlstilling i et knæled (“kalveknæ” og “hjulben”)
- Bechterews sygdom
- Ubehandlet medfødt hofteskred (hofteledsdysplasi)
- Forskellig benlængde
Ved disse tilstande er fejlbelastning af kroppen en vigtig medvirkende årsag til smerter. Dels bliver leddene belastet og dels belastes de tilstødende muskler.
Vedvarende smerter kan også være en konsekvens af en ulykke eller påført traume, hvor vævet er blevet overbelastet eller direkte ødelagt. Denne type skade ser man for eksempel ved:
Ulykke eller påført traume:
- Piskesmæld (whiplash)
- Større kirurgi
- Knoglebrud (ved trafikuheld eller sammenfald i ryggen pga. knogleskørhed)
Ved piskesmæld er der tale om en overbelastningsskade, hvor både ledbånd og muskler i nakken er blevet overbelastet ved en hurtig acceleration-deceleration af nakken i forbindelse med et trafikuheld eller andet traume.
Musklerne i nakken reagerer ved at blive spændte, så nakken bliver stiv og øm.
Sammenfald i ryggen på grund af knogleskørhed giver ofte kroniske rygsmerter hos ældre. Det er sjældent nødvendigt at behandle denne type knoglebrud, men de afledte smerter kan til gengæld behandles med guldimplantation og lindres med almindelig smertestillende medicin.
D-vitamin og medicin, der modvirker kalktabet i skelettet, anbefales for at forebygge yderligere sammenfald i ryggen.
✓ Kroniske smerter skyldes ofte en kombination af forskellige belastende forhold. Slidgigt og andre gigtformer er hyppige årsager.
✓ Varig smertelindring kan bl.a. opnås ved at lægge guld ind omkring det smerteplagede led.
Ovenstående gennemgang af årsager til kroniske smerter er lang fra dækkende, men omfatter nogle af de tilstande, der kan behandles med guldimplantation.
Hvorfor forværres mine smerter?
Som du sikkert husker fra ovenstående afsnit, kan ømme muskler være en medvirkende årsag til kroniske smerter.
Ved nogle tilstande er muskelsmerter et ledsagefænomen som ved slidgigt, mens muskelsmerter i andre tilfælde kan være en af de primære grunde til, at man har ondt, som ved piskesmæld (whiplash).
Fælles for tilstandene er, at der udvikles ømme punkter (tender points) i musklerne. Det viser sig bl.a. ved, at fysisk aktivitet og bevægelse forårsager opblussen af smerter. Forværringen varer fra få timer til få dage, før man igen når tilbage til det vanlige smerteniveau.
En anden ting, der kendetegner kroniske smerter, er, at smerter giver flere smerter – ikke bare lokalt, men smerterne kan også sprede sig til andre dele af kroppen.
Eksempel 4
Lad os se på et eksempel på forværring og spredning af smerter.
Eksemplet vedrører en 29-årig kvinde, der for 18 måneder siden var involveret i et færdselsuheld, hvor hun blev påkørt bagfra. Hun fortæller, at hun nu døjer med daglige nakkesmerter og spændingshovedpine. Smerterne er kun blevet værre siden ulykken.
De seneste måneder har patienten også fået føleforstyrrelser ned i fingrene. En MR-scanning viser ingen tegn på diskusprolaps.
I dette tilfælde ses forværring af nakkesmerter efter et piskesmæld (whiplash).
Nakkesmerterne bevirker, at hele nakkemuskulaturen bliver stiv og øm.
Efterhånden er de omkringliggende muskler blevet involveret. Resultatet er, at smerterne spreder sig til hele nakke-/skulder-regionen.
I eksemplet her er der tale om meddelt smerte fra de involverede muskler og evt. nervetryk fra de spændte muskler. Det viser sig i form af føleforstyrrelser i arme og hænder samt spændingshovedpine.
Spredning af smerter skyldes, at de tilstødende muskler bliver spændte og ømme, desto længere tid smerterne står på.
Eksempel 5
Spredning af smerter ser man også hos patienter med langvarige rygsmerter pga. slidgigt i ryggen og efter diskusprolaps.
Diskusprolaps og slidgigt i ryggen involverer typisk båndskiverne i den nederste del af rygsøjlen. Resultatet er, at musklerne i ryggen bliver ømme, og at forandringerne i en del tilfælde giver langvarige lændesmerter.
Undertiden bliver musklerne i sæderegionen også involveret, hvilket kan give iskiassmerter og føleforstyrrelser ned i et ben.
Opsummering
Smerter er altså ikke bare smerter. Det er en usynlig sygdom, som kan skyldes mange forskellige forhold, der ikke altid lader sig afsløre på røntgen og scanninger.
Vores læger er eksperter i behandling af langvarige smerter. Vi har anvendt lokal guldbehandling mod kroniske smerter og ømme led siden 1996 og er dermed den klinik i Europa med længst erfaring.
Læs mere om guldbehandling (guldimplantation) mod kroniske smerter her.
Før en guldbehandling:
For at komme i betragtning til en guldimplantation bedes du:
- Kontakte klinikken herunder for tidsbestilling. Du kan også kontakte os for en uforpligtende samtale.
- Få foretaget en røntgen-/ scanningsundersøgelse af det smertefulde led eller område efter vejledning fra lægerne i klinikken. Har du tidligere fået foretaget en sådan undersøgelse, der er nyere end 2 år, kan denne ofte anvendes.
- Du bedes kontakte den røntgenafdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen mhp. at få tilsendt røntgen-/scanningsbillederne. Afdelingen er forpligtet til at tilsende dig billederne.
- Tilsende os røntgen-/scanningsbilleder af det smertefulde led eller område i god tid forud for konsultationen.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den blodfortyndende medicin i nogle dage op til din guldbehandling. Dette aftaler du med os i forbindelse med tidsbestilling.
- Vi vil også bede dig om evt. at tage en pårørende med på dagen for behandlingen, som kan transportere dig hjem efter guldbehandlingen. Det skyldes, at lokalbedøvelsen kan have en generel sløvende effekt, og vi derfor fraråder, at du køre bil de første timer efter behandlingen.
Kontakt os for en uforpligtende vurdering
Vi er pionere inden for guldimplantation og er den klinik i verden, der har længst erfaring med at behandle langvarige – og kroniske smerter hos mennesker med små 24-karat guldstykker.
