Til top
Ring til os på +45 23 39 49 77
Vi behandler

Meniskskader

Gå til afsnit

Kroniske knæsmerter kan undertiden tilskrives en skade på menisken.

Behandlingen er ofte en meniskoperation. Imidlertid viser ny forskning, at en meniskoperation ikke fremmer resultatet hos midaldrende og ældre mennesker sammenlignet med almindelig fysisk aktivitet.

Ved fortsatte smerter efter en meniskoperation anbefaler man i dag genoptræning og smertestillende medicin.
Af andre behandlingsformer skal også nævnes guldimplantation, som har dokumenteret langvarig og undertiden blivende smertelindrende virkning ved kroniske ledsmerter. 

I denne artikel kan du læse mere om meniskskader, hvordan det går patienter med skader på menisken og behandling.

Hvad er en menisk?

I knæleddet er der to halvmåneformede bindevævsskiver mellem lår- og skinnebenet. Hver af disse bindevævsskiver kaldes menisker. De glider frem og tilbage under knæets bevægelser og kan beskadiges.

Meniskernes funktion er primært at optræde som støddæmper og fordele vægten, så brusken i knæet slides mindre under gang og løb. Hvis meniskerne mangler, vil ledfladerne hurtigere slides med slidgigt i knæet til følge.

Figuren nedenfor viser knæets opbygning og meniskernes placering. Hvert knæ indeholder en indre – og en ydre menisk. Begge kan blive beskadiget ved traume eller slid.

Meniskskader

Hvad er en meniskskade?

Skaden opstår som regel i den tynde kant af menisken, som ligger ind mod knæets midte. Et lille stykke af menisken kan så komme i klemme mellem ledfladerne, når knæet bevæges. Denne type skade ses oftest hos unge mennesker i alderen 15-45 år i forbindelse med sport.

Hos midaldrende og ældre mennesker skyldes meniskskader hyppigere et generelt slid af menisken (degenerativ menisk), som er et forstadie til slidgigt i knæet.

Hvilke årsager er der til meniskskader?

En meniskskade kan opstå som følge af slid eller vrid i knæet:

  • Traumatisk vrid i knæet er hyppigst hos unge
  • Slid af menisken (degenerativ menisk) er hyppigst hos midaldrende og ældre

Hos unge opstår meniskskader oftest, når knæet vrides samtidig med, at det er belastet. Herved kommer menisken i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebenet, og menisken vrides i stykker.

Hos ældre skyldes skaden, at der er kommet slid af såvel brusken som meniskerne i knæet.

Slitage af meniskerne ses hyppigst hos:

  • Ældre mennesker
  • Overvægtige
  • Personer, der gennem mange år har haft erhverv eller idræt med stor belastning af knæene.

Hvilke symptomer ses ved en meniskskade?

De klassiske symptomer på meniskskade er:

  • Smerter i knæet, især ved belastning
  • Evt. fastlåsning af knæet, når benet har været bøjet (fx i hugsiddende stilling)
  • Evt. hævelse af knæet i større eller mindre grad

Knæsmerterne vil som regel komme og gå, og kan forværres af fysisk belastning. Smerter udløses især ved rotationer i knæet. Det kan derfor være svært at vende sig i sengen. Trappegang kan ligeledes være smertefuldt.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og en klinisk undersøgelse af knæet.

Ved kroniske knæsmerter og mistanke om meniskskade, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere med en MR-scanning.

Diagnosen hviler dermed på:

  • Din sygehistorien
  • En lægelige undersøgelse af knæet
  • Evt. MR-scanning af knæet
  • Evt. kikkertundersøgelse
  • En kikkertundersøgelse (artroskopi) af knæet skal så vidt muligt undgås (på grund af risiko for skade på brusken i knæet ved indgrebet). Undersøgelsen bør kun foretages, hvor der findes indikation for en meniskoperation.

Hvordan behandles kroniske knæsmerter pga. en meniskskade?

Ved valg af behandling af kroniske knæsmerter som følge af en meniskskade er det vigtigt at skelne mellem, om der er tale om:

  • En traumatisk skade, som er opstået i forbindelse med et vrid i knæet (hyppigst hos unge)

Eller

  • Alders-betinget slitage af menisken, som er et forstadie til slidgigt i knæet (hyppigst hos midaldrende og ældre).

Nedenfor er de generelle behandlingsprincipper beskrevet.

Der er i beskrivelsen skelnet mellem unge (under 45 år) og midaldrende/ældre med kroniske knæsmerter som følge af meniskskade, da menisk-operation ikke er indiceret ved alders-betinget slitage af menisken.

Kroniske knæsmerter hos unge (under 45 år) som følge af meniskskade

Mindre skader på meniskerne læges af sig selv og man kan derfor i mange tilfælde undgå en operation.
Mindre meniskskader kan behandles med aflastning af knæet kombineret med optræning under fysioterapeutisk vejledning.

Af anbefalede behandlingsformer til unge skal nævnes:

  • Akupunktur
  • Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
  • Svagtvirkende smertestillende medicin
  • Vægttab (ved overvægt)
  • Evt. menisk-operation
  • Guldimplantation (ved manglende effekt af ovenstående behandlingsformer)

Ved større skader hos unge, som har vedvarende gener, behandles ved en kikkertoperation. Indgrebets art afhænger af skadens omfang. Efterfølgende skal knæet skånes i op til 3 måneder. Det frarådes derefter, at man vender tilbage til knæbelastende sport.
 
Én af grunden til fortsatte kroniske knæsmerter efter en meniskskade og evt. meniskoperation hos unge kan være, at musklerne omkring knæet bliver stive og ømme, når knæet – på grund af smerter – belastes anderledes i for lang tid. Disse kroniske muskelsmerter skal i så fald behandles med andre behandlingsformer, såsom træning, akupunktur, massage.
 
Ved fortsatte kroniske knæsmerter efter evt. meniskoperation eller hvor andre behandlingsformer er forsøgt, kan anbefales guldimplantation (guldakupunktur), som generelt er en mere effektiv behandlingsform til behandling af kroniske ledsmerter.
 
Guldimplantation er videnskabeligt dokumenteret at have langvarig og undertiden blivende smertelindrende effekt på kroniske muskel- og ledsmerter.

Kroniske knæsmerter hos midaldrende og ældre som følge af meniskskade

Behandling af knæsmerter hos midaldrende og ældre er forskellig fra den behandling, som unge almindeligvis har gavn af. Forskellen skyldes, at knæsmerter hos midaldrende og ældre i langt højere grad er betinget af et generelt slid i knæet. Det kan en menisk-operation ikke afhjælpe (se nedenfor).

Af anbefalede behandlingsformer til midaldrende og ældre skal nævnes:

  • Guldimplantation
  • Akupunktur
  • Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet
  • Svagtvirkende smertestillende medicin
  • Vægttab (ved overvægt). Overvægt øge belastningen af knæene og dermed risikoen for senere slidgigt i knæet.

Er der tale om alders-betingede slitage af menisken, kan det ikke anbefales at få foretaget en kikkertoperation på menisken.

Ny forskning publiceret i British Medical Journal viser, at de udbredte kikkertoperationer ved knæsmerter eller skader på menisken hos midaldrende og ældre slet ikke nytter og i nogle tilfælde ligefrem gør skade. Bortset fra en kortvarig smertelindrende virkning på smerterne, ser man stort set ingen effekt af operationerne hos midaldrende og ældre mennesker.
Dette skyldes, at midaldrende og ældre kun sjældent har akutte skader i knæet, men derimod lider af alders-betinget slid af menisken (degenerativ menisk).

Overordnet set har midaldrende og ældre mennesker større gavn af træning, som til forskel fra en operation kan øge funktionen i knæene.
Ved kroniske knæsmerter er det dog ikke altid muligt at blive tilstrækkeligt smertelindret gennem fysisk træning.

Ved kroniske knæsmerter i mere end ½-1 år eller ved utilstrækkelig effekt af behandlingsformer såsom akupunktur, smertestillende medicin og fysioterapi, kan guldimplantation (guldakupunktur) anbefales.

Guldimplantation anvendes med god effekt til behandling af blandt andet kroniske knæsmerter som følge af slidgigt samt alders-betinget slid af menisken, som er forstadiet til slidgigt i knæet. Behandlingen er videnskabeligt dokumenteret at have langvarigt eller blivende smertelindrende effekt på kroniske ledsmerter.

Andre behandlingsformer kan også anbefales ved decideret slidgigt i knæleddet, som undertiden udvikles som senkomplikation til meniskskader. Du kan læse mere om fordelene ved guldimplantation i forhold til en knæoperation her.

Røntgen-billede af knæ efter guldimplantation.
Billedet viser placeringen af guldstifterne omkring knæleddet.

Meniskskader

Hvordan er prognosen efter en skade på menisken?

Hos unge

Hos unge mennesker heler en meniskskade i løbet af kort tid og symptomerne svinder ofte i løbet af nogle uger.
 
I nogle tilfælde blusser smerterne op igen ved mindre belastninger, såsom trappegang eller løb. Efter meniskoperation er nogle få smertefrie efter cirka 2 uger.
Halvdelen af de opererede har stadig smerter efter 6 uger. De fleste er uden symptomer efter 6 måneder.
 
En del udvikler senere i livet kroniske knæsmerter som følge af slidgigt i knæet.

Hos midaldrende og ældre

Hos midaldrende og ældre mennesker er der ofte tale om alders-betinget slid på menisken (degenerativ menisk).
Prognosen er derfor uden behandling generelt dårligere end hos unge. Ofte ses et tilbagevendende forløb med kroniske knæsmerter.

Alders-betinget slid på menisken vil i en del tilfælde udvikle sig over en årrække til behandlingskrævende slidgigt i knæet. Læs mere om behandling af slidgigt i knæet.

Før en guldbehandling:

For at komme i betragtning til en guldimplantation bedes du: 

  1. Kontakte klinikken for tidsbestilling herunder. Du kan også kontakte os for en uforpligtende samtale.
  2. Få foretaget en røntgen-/ scanningsundersøgelse af det smertefulde led eller område efter vejledning fra lægerne i klinikken. Har du tidligere fået foretaget en sådan undersøgelse, der er nyere end 2 år, kan denne ofte anvendes.
  3. Du bedes kontakte den røntgenafdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen mhp. at få tilsendt røntgen-/scanningsbillederne. Afdelingen er forpligtet til at tilsende dig billederne.
  4. Tilsende os røntgen-/scanningsbilleder af det smertefulde led eller område i god tid forud for konsultationen.
  5. Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den blodfortyndende medicin i nogle dage op til din guldbehandling. Dette aftaler du med os i forbindelse med tidsbestilling.
  6. Vi vil også bede dig om evt. at tage en pårørende med på dagen for behandlingen, som kan transportere dig hjem efter guldbehandlingen. Det skyldes, at lokalbedøvelsen kan have en generel sløvende effekt, og vi derfor fraråder, at du køre bil de første timer efter behandlingen.

Kontakt os for en uforpligtende vurdering

Vi er pionere inden for guldimplantation og er den klinik i verden, der har længst erfaring med at behandle langvarige – og kroniske smerter hos mennesker med små 24-karat guldstykker.

Spørgsmål & svar

Nedenfor finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål
vi hører fra vores patienter.

En menisk kan revne enten som følge af kraftig vridning af knæet eller som en naturlig del af aldringsprocessen. Uanset årsagen vil en revnet menisk typisk medføre smerte og hævelse i knæet samt problemer med at strække knæet helt ud. Mindre skader på menisken har tendens til at hele af sig selv.

 

 

Meniskskader opstår typisk, når der opstår en vridning i knæet, mens det er bøjet. Dette kan resultere i, at en menisk kommer i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebenet og bliver revet i stykker.

Ved valg af behandling af kroniske knæsmerter som følge af en meniskskade er det vigtigt at skelne mellem, om der er tale om:

    • En traumatisk skade, som er opstået i forbindelse med et vrid i knæet (hyppigst hos unge)

Eller

    • Alders-betinget slitage af menisken, som er et forstadie til slidgigt i knæet (hyppigst hos midaldrende og ældre).

Behandlingen afhænger af individuelle forhold som en læge kan hjælpe med at afklare.
Behandlingsformerne omfatter.

    • Akupunktur

    • Fysioterapi, motion og fysisk aktivitet

    • Svagtvirkende smertestillende medicin

    • Vægttab (ved overvægt)

    • Evt. menisk-operation

Det mest almindelige symptom på en meniskskade er stærke smerter i knæet, ofte af en stikkende karakter. Smerten kan være intermittent og forværres ofte ved fysisk belastning. Især rotationer i knæet kan udløse smerten.

Gå til afsnit

Picture of Læge Hans Kjerkegaard
Læge Hans Kjerkegaard

Behandlet med guld siden 1996

Kontakt os helt uforpligtende

For professionel & kompetent behandling af smerter & ømme led med guld

Vi er godkendt af Styrelsen for patientsikkerhed

Her kan du forvente

  • Høj ekspertise
  • Patienten i centrum
  • Nærværende vejledning
  • Uforpligtende forundersøgelse
  • Baseret på forskning og erfaring siden 1996

Spørgsmål og svar om slidgigt i nakken

Nedenfor finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende denne behandling.

Hvordan behandles kroniske rygsmerter?

Almindeligvis omfatter behandling af kroniske rygsmerter, Paracetamol, NSAID (gigtmedicin), fysisk aktivitet, og manipulation er det berørte område. Sidstnævnte foretages primært af kiropraktor, men også fysioterapeuter, osteopater og læger. 

Start med at konsultere din egen læge da den konkrete behandling bør bero på en konkret og faglig vurdering. 

Seneste tal fra sundhedsstyrelsen fra 2022. I rapporten “Sygdomsbyrden i Danmark” Fremgår det at 1.7 millioner angiver at have rygsmerter.

Kilde

Rygsmerter er noget de fleste oplever i løbet af deres liv. 
For nogle kommer smerterne igen, eller varierer. 
Varer smerterne i mere end 6 mdr. Anses de ofte som værende kroniske rygsmerter. 
Denne graduering anvendes dog primært af fagpersoner når de skal anbefale et behandlingsforløb og du bør derfor altid kontakte dig læge hvis du oplever nye eller tiltagende smerteområder.

Omkring 5-8 % af voksne i den vestlige verden opfylder kriterierne for komplekse kroniske smerter. Komplekse kroniske smerter defineres som kroniske smerter, der har væsentlige konsekvenser for arbejdsliv og/eller hverdagsliv de fleste dage eller hver dag de seneste 3 måneder.

Kilde

Kroniske smerter, der varer mere end 12 uger, forsvinder sjældent af sig selv. Behandling kan kræve en kombination af medicinsk intervention, fysioterapi, og livsstilsændringer. Konsultation med en sundhedsprofessionel er vigtig for at udvikle en effektiv behandlingsstrategi.

Kroniske nervesmerter, også kendt som neuropatiske smerter, opstår, når nervesystemet ikke fungerer korrekt på grund af skade eller sygdom. Dette kan skyldes en række årsager, herunder diabetes, skader, infektioner, og visse medicinske tilstande. Til forskel fra normale smerter, der opstår som et signal om skade, opstår nervesmerter uden en tydelig årsag og kan føles som brændende, stikkende, eller som elektriske stød. Behandlingen er kompleks og kan omfatte medicin, fysiologisk manipulation, og Guldimplantation.

Ja, kroniske rygsmerter kan være relateret til eller forværres af stress. Stress kan forårsage muskelspændinger og spændinger, især i ryggen, hvilket kan bidrage til smerter eller forværre eksisterende rygproblemer. Desuden kan kronisk stress påvirke kroppens smerteopfattelse og smertetærskel, hvilket gør individer mere følsomme over for smerte.

Er kroniske smerter arveligt?

Kroniske smerter kan have en arvelig faktor, hvilket betyder at risikoen kan være højere, hvis din familie har en historie med sådanne smerter. Dog påvirkes de også af miljømæssige og personlige faktorer. Genetik er kun en del af årsagen til kroniske smerter.

  • Motionér regelmæssigt: Aktiviteter som gåture, svømning og specifikke rygøvelser kan forbedre rygstyrken og fleksibiliteten.
  • Gennemgå fysioterapi: En professionel kan udarbejde et personligt øvelsesprogram og guide i korrekte holdninger.
  • Anvend medicin: Efter rådgivning fra en læge kan smertestillende og antiinflammatoriske medicin anvendes.
  • Praktiser mindfulness: Metoder som meditation og dyb vejrtrækning kan hjælpe med at håndtere stress, der forværrer smerter.
  • Brug varme eller kulde: En varmepude eller en ispakning kan give midlertidig lindring.
  • Modtag massage: Terapeutisk massage kan afhjælpe muskelspændinger.
  • Tilpas din ergonomi: Justeringer af din daglige rutine og arbejdsområde kan mindske rygproblemer.

Ja, varme kan afhjælpe kroniske rygsmerter ved at slappe af i musklerne og forbedre blodcirkulationen. Anvend en varmepude eller tag et varmt bad i op til 20 minutter for midlertidig lindring. Undgå dog for varme overflader og rådfør dig med en sundhedsprofessionel, hvis du har særlige helbredstilstande.

Et sammenfald i ryggen, også kendt som en spinal fraktur eller vertebrale kollaps, kan variere i symptomer afhængigt af graden og placeringen af sammenfaldet. Typisk kan det medføre:

Pludselig opstået rygsmerter: Smerten kan være skarp og intens, især lige efter skaden eller sammenfaldet.

Højde tab: Over tid kan et sammenfald i ryggen føre til et mærkbart tab af kropshøjde.

Krumning af ryggen: Især i tilfælde af flere sammenfald, kan personen udvikle en fremadbøjet holdning, ofte kaldet en “enkens pukkel”.

Begrænset bevægelighed: Smerten og skaden kan begrænse din evne til at bevæge dig normalt.

Langvarig smerte: Selv efter det indledende akutte stadium kan der være vedvarende, dullerende smerter.

Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis man oplever disse symptomer, da et sammenfald i ryggen kan påvirke rygmarven og andre vitale funktioner.

Rygsmerter kan være farlige, fordi de kan indikere alvorlige underliggende tilstande såsom diskusprolaps, infektioner eller spinal frakturer. Ubehandlede rygsmerter kan føre til kronisk smerte, nedsat mobilitet og påvirke livskvaliteten. Det er vigtigt at søge lægehjælp for at diagnosticere og behandle årsagen korrekt.

Træning kan være en effektiv del af behandlingen for kroniske rygsmerter. Regelmæssig, moderat motion styrker rygmusklerne, forbedrer holdning og fleksibilitet og fremmer blodcirkulationen, hvilket kan bidrage til smertelindring og heling. Det er dog vigtigt at tilpasse øvelserne til den enkeltes situation og smerteniveau, og det anbefales at konsultere en sundhedsfaglig person eller en fysioterapeut for at udvikle et sikkert og effektivt træningsprogram. Direkte træning kan ikke altid “træne smerten væk”, men det kan signifikant reducere smerter og forbedre livskvaliteten.

At have en nerve i klemme i ryggen kan føles forskelligt afhængigt af personen og situationen, men almindelige symptomer inkluderer:

Smerter: Ofte skarpe, stikkende eller brændende, som kan forværres ved bestemte bevægelser.

Manglende følelse eller prikken: En følelse af “nåle og pins” eller tab af følelse i det område, der forsynes af den påvirkede nerve.

Muskelsvaghed: Musklerne i det berørte område kan føles svage eller blive hurtigt trætte.

Strålende smerter: Smerterne kan stråle fra ryggen og ned i benene eller arme, afhængigt af hvilken nerve der er påvirket.

Det er vigtigt at konsultere en læge, hvis du oplever disse symptomer, da en nerve i klemme kan kræve medicinsk behandling for at undgå varige skader.

Succesfortællinger fra vores patienter

5/5
Jeg er SÅ glad for at smerterne er forsvundet

Nu er der næsten gået 3 mdr efter jeg fik guld i venstre knæ d 3.11.21
Jeg kan med glæde fortælle, at smerterne stort set var væk med det samme. Smerterne var kortvarigt på besøg igen i slutning af nov. /start dec. men så forsvandt de.
Jeg får stadig forøget væske i knæet (mindre end tidligere), når jeg går langt. Men det gør ikke ondt i knæet og væsken fortager sig også rimeligt hurtigt igen. Jeg kan strække knæet helt, hvad jeg ikke kunne tidligere.

Jeg er SÅ glad for at smerterne er forsvundet og for at have fået min fulde førlighed tilbage og det er som om det stadig bliver lidt bedre dag for dag👏🏻😊.

Mette
5/5
Knæsmerterne er væk

Hej Min Mirakellæge.
Jeg fik guld i mit venstre knæ d. 30 november 2016. Jeg havde inden en frygtelig smerte, hvor knoglerne skurrede mod hinanden. Allerede efter 14 dage var der en forbedring. Jeg havde inden også overbelastet mit højre knæ, de smerter er også væk nu.

Jeg fortæller det til alle, der gider høre om det😊

Lene, 41 år
5/5
Smerterne er væk

Efter at jeg har fået lagt guld i knæet, er smerterne væk.

Hør hele Irenes historie i videoen her.

Irene, 69 år
5/5
Det er et mirakel

Det er helt fantastisk – mor har ingen smerter haft i knæet siden i går efter, at hun fik guld i knæet. Hun har været ude at gå en tur på vejen med rollator, det har hun ikke kunnet i lang lang tid […] Det er et mirakel.

Tusind tusind tak – vi er så glade, både på mors og vores vegne.

Datter til 92-årig kvinde