Iskiassmerter er et symptom, der ofte optræder sammen med nyopståede eller kroniske lændesmerter. Symptomet kan være smerte, følelsesløshed eller føleforstyrrelser ned i et eller begge ben.
Ved kroniske lændesmerter og iskiassmerter er guldbehandling en effektiv behandling. I videoen nedenfor fortæller vi om en patient med kroniske rygsmerter og iskiassmerter gennem 10 år, som blev hjulpet med guldimplantation (en behandling hvor små 24-karat guldstykker lægges ind omkring de ømme led i ryggen).
Længere nede i denne artikel kommer vi desuden ind på behandling og årsager til iskiassmerter.
10 års smertehelvede og rygsmerter kureret med guld
Citatet nedenfor er fra videoen:
Lilian blev i 2003 opereret for en diskusprolaps.
“Jeg havde voldsomme smerter i ryggen – invaliderende smerter. Jeg kunne ikke klare mig selv overhovedet. Jeg havde hjemmepleje otte gange i døgnet. Mine smerter var forfærdelige og jeg havde ingen livskvalitet.”
Smerterne tiltog for alvor for halvandet år siden, hvor hun var indlagt på Holstebro Sygehus.
“Min moster havde for nogle år siden fået indlagt guld og anbefalede mig at forsøge at få indlagt guld. […] Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv”
Hør hele Lillians historie i videoen her.
Iskiassmerter stammer oftest fra ryggen
Det mest almindelige er, at iskiassmerter stammer fra ryggen. Det kan for eksempel være symptomer fra en diskusprolaps i ryggen eller slid på båndskiverne imellem ryghvirvlerne (diskus-degeneration).
Symptomerne kan også komme fra spændte muskler i ryg- og sæderegionen, som man for eksempel ser ved et piriformis syndrom.
Behandling af kroniske lændesmerter med iskiassmerter er en specialistopgave, som vi varetager i Guldklinikken med gode resultater.
Fordele ved guldimplantation
Der er mange fordele ved guldimplantation i forhold til andre behandlingsformer:
- Guldimplantation har dokumenteret og varig effekt på kroniske smerter hos flertallet af de behandlede. Nogle bliver helt smertefri efter en behandling.
- Én behandling er almindeligvis nok.
- Dagligt indtag af smertestillende kan reduceres.
- Genoptræning er ikke nødvendig efter en behandling.
- Sygemelding er ikke nødvendig.
- Der ses aldrig forværring af smerter efter en guldimplantation.
- Der er aldrig set bivirkninger eller allergiske reaktion over for guldimplantaterne.
Hvad er kroniske iskiassmerter?
I praksis anvender man begrebet iskiassmerter om:
Føleforstyrrelser eller smerter, som trækker fra ryggen og ned i benet.
Symptomerne kaldes kroniske, når de har varet længere end 6 måneder – og været til stede enten konstant eller med jævne mellemrum.
Hvad skyldes kroniske iskiassmerter?
Når iskiassmerter og kroniske rygsmerter optræder samtidig, stammer symptomerne som regel fra ryggen. Det kan være strukturelle forandringer i rygsøjlen, såsom:
- Slidgigt i ryggen (især diskogene forandringer)
- Følger efter diskusprolaps
- Rygmarvsforsnævring (spinalstenose)
- Følger efter fejlslagen rygkirurgi (Eng: Failed back surgery syndrome)
Det er værd at bemærke, at iskiassmerter i folkemunde næsten altid tilskrives en diskusprolaps, som trykker ind på en nerve i ryggen (iskiasnerven).
Discusprolaps som årsag til iskiassmerter
En diskusprolaps er en hyppig årsag til føleforstyrrelser eller smerter ned i benet, især når symptomerne kommer lige pludseligt. Man ser det for eksempel ved et forkert løft eller vrid i ryggen.
Er båndskiven (diskus) i forvejen skrøbelig og har sprækker i sin overflade, kan en sådan belastning af ryggen forårsage, at indholdet fra båndskiven presses ud i rygmarvskanalen, hvor det irriterer eller trykker direkte ind på en nerverod (såkaldt diskusprolaps).
Med tiden fjerner kroppen selv diskusprolapsen, hvilket gerne skulle få symptomerne til at mindskes eller forsvinde helt – men det er desværre ikke altid tilfældet.
Den slidte ryg og iskiassmerter
Så, hvad så i de tilfælde, hvor symptomerne varer ved og iskiassmerterne bliver kroniske?
En nærmere gennemgang af listen over årsager til iskias viser, at iskiassmerter også kan skyldes almindelig slidgigt i ryggen. Her er der ikke noget, der decideret trykker ind på hverken rygmarv eller nerver som ved en diskusprolaps.
Forklaringen skal i stedet findes i, at slidgigt ofte involverer båndskiverne i rygsøjlen. Disse forandringer viser sig som talrige små sprækker i båndskiverne.
Involverer sprækkerne overfladen af båndskiverne, overaktiveres de meget fintfølende nerver, som ligger her. Resultatet er, at nerverne begynder at frigive smertefremkaldende stoffer. Det fintfølende nervevæv reagerer altså ved at signalere, at der er noget galt.
Figurerne herunder viser rygsøjlen med tilhørende ryghvirvler,
bueled (facetled) og båndskiver (diski):
Billedet nedenfor viser slidgigt i lændens båndskiver:
Eftersom de fintfølende nerver kommunikerer direkte med de nerver, som modtager sansesignaler fra benene, sker der det, at hjernen mistolker signalerne, som om smerterne kommer fra benene. Derfor kan slidgigt i ryggen altså give iskiassmerter eller føleforstyrrelser i benene.
Føleforstyrrelserne kan være i form af snurrende, sovende eller brændende fornemmelse i låret, omkring knæet og evt. helt ned i foden.
Ved slidgigt i ryggen, der involverer båndskiverne (diskus-degeneration), mistolker hjernen undertiden smertesignalerne, som om smerterne kommer fra benene. Derfor kan slidgigt i ryggen give iskiassmerter og føleforstyrrelser i benene.
Ved slidgigt bliver musklerne i ryggen spændte og ømme
En anden konsekvens ved at have strukturelle forandringer (diskus-degeneration) i rygsøjlen er, at muskler omkring leddene i ryggen lettere bliver spændte og ømme ved almindelig brug af kroppen.
Dermed er en ond cirkel sat i gang, hvor muskelspændinger efterhånden forplanter sig til både ryg og sæderegion, så musklerne bliver ømme.
Smerterne forplanter sig til resten af ryggen og balleregionen
Hvis den pæreformede ballemuskel (musculus piriformis) bliver involveret og spændt, forkortes musklen og kan klemme direkte ind på iskiasnerven, som går ud i benet, med forværring eller vedligeholdelse af iskias-symptomerne til følge (nervevæv bryder sig ikke om at blive klemt).
Her taler man om et såkaldt “piriformis syndrom”. Forklaringen er den samme som tidligere, nemlig at hjernen mistolker signalet fra kroppen. Så hvad der i virkeligheden stammer fra ryg- og sæderegion, tolkes af hjernen, som om det kommer fra benet.
Iskias kan bl.a. vise sig ved udstråling som vist i figuren nedenfor:
Føleforstyrrelserne viser sig ved udstråling til balle, baglår og læg. Symptomet ses ofte ved samtidige lændesmerter.
Overbelastning af muskler i ryg- og sæderegion kan være forårsaget af:
- Manuelt arbejde samt mange tunge løft
- Langvarigt ensidigt arbejde, f.eks. kontorarbejde eller arbejde som lastbil- eller buschauffører
- Overvægt
- Traume mod ryggen
- Fysisk inaktivitet og langvarig sengeleje
Hvad er symptomerne på iskias?
Symptomer på kroniske lændesmerter med iskias er:
- Smerter i lænden
- Føleforstyrrelser eller følelsesløshed på bagside og yderside af lår, knæ, underben, fod
- Evt. hoftesmerter
- Evt. nedsat kraft i benet og besvær med at styre benet / foden
Føleforstyrrelserne kan for eksempel være af snurrende, sovende, prikkende eller brændende karakter.
Hvad skal man være opmærksom på ved pludselig forværring af iskiassmerter?
Du skal straks søge læge/skadestue ved ét eller flere af nedenstående alarmsymptomer:
- Kraftig smerteforværring
- Lammelse i benet
- Føleforstyrrelser i skridtet, eller
- Ufrivillig vandladning/afføring
En stor diskusprolaps kan give såkaldt cauda equina syndrom, hvilket kræver akut operation.
Hvordan stilles diagnosen på kronisk iskias?
Iskiassmerter er ikke en diagnose men et symptom på sygdom andetsteds, for eksempel i ryggen.
Ved diagnosticering af årsagen til iskiassmerter foretages en lægelig undersøgelse.
Diagnosticering omfatter sædvanligvis en kombination af:
- En beskrivelse af dine symptomer
- Lokalisation af smerterne og smertekarakteren
- Udstrålende smerter og/eller føleforstyrrelser til det ene eller begge ben
- Bestemte fund ved rygundersøgelsen
I Guldklinikken anvender vi også billedediagnostiske undersøgelser til at vurdere, hvor i ryggen smerterne stammer fra. Det kan for eksempel være et røntgenbillede, CT- eller MR-scanningsbilleder af rygsøjlen.
Hvordan er prognosen uden behandling?
En stor del af dem, der har nyopståede lændesmerter med iskias (varighed under 6-8 uger), får det godt igen. Efter fire uger har 75 procent det bedre, og 60 procent er sluppet af med lændesmerterne inden for tre måneder.
Kun et mindretal har brug for fortsat behandling. Prognosen afhænger i de tilfælde af den underliggende årsag til, at man har ondt samt valg af behandling. Guldbehandling kan for de flestes rygpatienter bedre prognosen væsentligt (læs mere om lokal guldbehandling).
Valg af behandling er afgørende for at få det bedre, når smerterne er blevet kroniske.
Jeg er dybt taknemmelig
Havde store smerter i lænden og havde besvær med at få min dagligdag til at hænge sammen. Fik lagt guld ind af to omgange.
Nu har jeg verdens bedste pensionistjob, så jeg går hver dag mellem 10 og 15 km og dvs. mit guld bliver aktiveret så meget, så her om aften har jeg ikke det der ligner smerter (kun ømme fødder!). Sover rimeligt godt om natten og har det bare helt fantastisk takke været det guld du lagde i lænden af mig.
Jeg er dybt taknemmelig for din indsats for mange år siden.
Behandling af nyopståede lænde- og iskiassmerter
Ved nyopståede lændesmerter og iskiassmerter afhænger behandlingen af, om der er alarmsymptomer, der peger i retning af en diskusprolaps, som skal opereres akut (læs mere om symptomer på diskusprolaps).
Er der ingen alarmerende symptomer fra en diskusprolaps, vil man ikke blive tilbudt en operation med det samme.
Det skyldes, at langtidsresultaterne hos patienter, der bliver opereret, er de samme som langtidsresultaterne hos patienter, hvor man vælger ikke at operere for diskusprolaps.
Iskiassmerter som følge af en diskusprolaps bør derfor i første omgang forsøges lindret gennem øvelsesterapi eller lignende behandlingsformer, som anført i listen nedenfor. Med tiden fjerner kroppen selv diskusprolapsen.
Behandling af nyopståede lændesmerter med iskiassmerter (eller ved opblussen i kroniske smerter)
- Afspændingsøvelser og udstrækning
- Akupunktur
- Fysioterapi (øvelsesterapi)
- Kiropraktor
- Massage
- Operation med fjernelse af diskusprolapsen (kun relevant hos 10 %)
Er der slet ingen bedring efter flere ugers fysioterapi og træning, vil det være en god ide at få foretaget en MR-scanning med henblik på at undersøge, om symptomerne alligevel stammer fra en diskusprolaps. Er det tilfældet kan en operation komme på tale sent i forløbet.
Formålet med en operation er alene at lindre bensmerterne, som skyldes trykket fra diskusprolapsen, men det er værd at bemærke, at en operation ikke afhjælper smerter fra muskler i ryggen.
Her er det også meget vigtigt at skelne mellem, om der er tale om nyopståede rygsmerter eller kroniske rygsmerter (over 6 måneder). Ved kroniske rygsmerter anbefales generelt ikke rygoperation, da det i mange tilfælde kan forværre eksisterende rygsmerter, såkaldt fejlslagen rygkirurgi syndrom (Eng.: failed back surgery syndrome).
Mange patienter, der opereres for en diskusprolaps i ryggen, oplever bedring af deres iskiassmerter, mens smerter i lænden i en del tilfælde varer ved og bliver kroniske (varighed over 6 måneder) pga. slidgigt rygsøjlen.
Grunden til den ofte afventende holdning til operation er, at mange andre tilstande kan give iskias – og dermed have samme symptomer som en diskusprolaps.
En af de andre tilstande, som kan forårsage iskiassmerter er et piriformis syndrom, som skyldes muskelspændinger i sæderegionen. Denne tilstand skal først forsøges lindret ved hjælp af akupunktur, strækøvelser og dyb massage.
Ved langvarige iskiassmerter – uanset årsag – har øvelsesterapi, fysioterapi, kiropraktor, massage og akupunktur kun begrænset smertelindrende effekt, og man bør derfor skifte behandlingsstrategi. Mere om dette i næste afsnit, ”Behandling af kroniske iskiassmerter”.
Behandlingsformer såsom øvelsesterapi, fysioterapi, kiropraktor, massage og akupunktur har meget begrænset og kun kortvarig effekt på kroniske ryg- og iskiassmerter. Disse behandlingsformer bør derfor forbeholdes nyopståede smerter eller til lindring ved opblussen i kroniske smerter.
Behandling af kroniske iskiassmerter
Ved langvarige rygsmerter med iskias hvor ovenstående behandlingsformer er uden varig smertelindrende effekt, eller hvor smerterne har stået på i mere end 6-12 måneder, kan det anbefales at forsøge behandling med nedenstående behandlingsformer:
Behandling af kroniske lændesmerter med iskiassmerter:
- Guldimplantation (lokal guldbehandling)
- Mestrings-strategier
- Elektrisk nervestimulering (TENS)
- Nervemedicin og smertestillende medicin (især paracetamol, antidepressiva og antiepileptika)
- Rygmarvsstimulation
- Pladsgørende operation (ved rygmarvsforsnævring)
Generelt gælder de samme principper for behandling af kronisk iskias som for kroniske lændesmerter. Det vil sige, at guldimplantation i mange tilfælde er førstevalgsbehandling.
En guldimplantation har i de fleste tilfælde langvarig eller blivende smertelindrende effekt. Nogle oplever at blive helt smertefri. Ved svære kroniske smerter kan der være behov for en supplerende behandling.
Guldimplantaterne virker ved at hæmme frigivelsen af smertefremmende stoffer fra det overaktiverede nervesystem, og mindsker dermed ryg- og iskiassmerterne.
Læs mere om guldimplantation til behandling af kroniske smerter.
Guldimplantation er en skånsom behandling, der i mange tilfælde har god effekt på kroniske rygsmerter med iskiassmerter.
Vi har haft patienter, der har været smertefri i mere end 15 år efter en guldimplantation trods smerter i adskillige år forud for behandlingen.
Andre behandlingsformer kan også forsøges ud over guldimplantation. Det kan for eksempel være nervemedicin (antidepressiva og antiepileptika), elektrisk nervestimulering (TENS), rygmarvsstimulation eller en pladsgørende operation.
Ved elektrisk nervestimulering (TENS) påsættes elektroder på huden, som leverer en strøm. Elektrisk nervestimulering kan være en okay behandling til midlertidig smertelindring, men i modsætning til guldimplantation giver TENS ikke varig smertelindring.
Af medicinsk behandling skal nævnes nervemedicin (antidepressiva og antiepileptika). Nogle oplever god effekt af nervemedicin, men ligesom al anden medicin kan nervemedicin give bivirkninger.
Af kirurgiske behandlingsformer skal nævnes rygmarvsstimulation. Ved en rygmarvsstimulation indopereres en elektrode i rygmarvskanalen, som leverer en konstant strøm.
Formålet med en rygmarvsstimulation er, at smerterne ned i benene erstattes af en anden følesans. De fleste oplever, at iskiassmerterne erstattes af en konstant summen, kuldegysninger eller snurren ned i benene.
En anden kirurgisk mulighed er en pladsgørende operation med henblik på at lindre de udstrålende smerter til benene. En pladsgørende operation foretages ved rygmarvsforsnævring (spinalstenose) og samtidige iskiassmerter og kraftnedsættelse i benene.
En pladsgørende operation skal altid være sidste alternativ. Alle andre behandlingsmuligheder skal være udtømte, da en operation kan forværre kroniske smerter.
Formålet med en pladsgørende operation er at skabe mere plads i rygmarvskanalen og mindske et evt. tryk ind på rygmarven, som forårsager smerter ned i benene.
De fleste oplever smertelindring af bensmerterne i løbet af de første dage efter operationen, men det langvarige tryk, nerven har været udsat for inden operationen, betyder, at det kan tage lang tid, inden nerven reagerer normalt igen.
Det er ikke muligt at forudse, om nogle af fibrene i nerven har taget varig skade inden operationen. Derfor er det ikke alle, der oplever effekt af operationen.
Nogle oplever desværre fejlslagen rygkirurgi syndrom (failed back surgery syndrome) efter en pladsgørende operation.
Et fejlslagen rygkirurgi syndrom er kendetegnet ved, at der enten ses forværring af kroniske ryg- og iskiassmerter efter operationen eller, at indgrebet slet ikke har smertelindrende effekt.
Det er uheldigt, idet der – uanset effekten af indgrebet – altid er behov for langvarig sygemelding og genoptræning efter en pladsgørende operation.
Jeg er dybt taknemmelig
Havde store smerter i lænden og havde besvær med at få min dagligdag til at hænge sammen. Fik lagt guld ind af to omgange.
Nu har jeg verdens bedste pensionistjob, så jeg går hver dag mellem 10 og 15 km og dvs. mit guld bliver aktiveret så meget, så her om aften har jeg ikke det der ligner smerter (kun ømme fødder!). Sover rimeligt godt om natten og har det bare helt fantastisk takke været det guld du lagde i lænden af mig.
Jeg er dybt taknemmelig for din indsats for mange år siden.
En lokal guldbehandling hjælper hovedparten af vores patienter med kroniske rygsmerter og iskiassmerter
Vores erfaring i Guldklinikken er, at mange mennesker med kroniske smerter pga. en rygoperation, oplever bedring af deres smerter efter en guldimplantation. Se vores anbefalinger af guldbehandlingen her.
Før en guldbehandling:
For at komme i betragtning til en guldimplantation bedes du:
- Kontakte klinikken for tidsbestilling (kontaktoplysningerne finder du her). Du kan også kontakte os for en uforpligtende samtale.
- Få foretaget en røntgen-/ scanningsundersøgelse af det smertefulde led eller område efter vejledning fra lægerne i klinikken. Har du tidligere fået foretaget en sådan undersøgelse, der er nyere end 2 år, kan denne ofte anvendes.
- Du bedes kontakte den røntgenafdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen mhp. at få tilsendt røntgen-/scanningsbillederne. Afdelingen er forpligtet til at tilsende dig billederne.
- Tilsende os røntgen-/scanningsbilleder af det smertefulde led eller område i god tid forud for konsultationen.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den blodfortyndende medicin i nogle dage op til din guldbehandling. Dette aftaler du med os i forbindelse med tidsbestilling.
- Vi vil også bede dig om evt. at tage en pårørende med på dagen for behandlingen, som kan transportere dig hjem efter guldbehandlingen. Det skyldes, at lokalbedøvelsen kan have en generel sløvende effekt, og vi derfor fraråder, at du køre bil de første timer efter behandlingen.
Kontakt os for en uforpligtende vurdering
Vi er pionere inden for guldimplantation og er den klinik i verden, der har længst erfaring med at behandle langvarige – og kroniske smerter hos mennesker med små 24-karat guldstykker.
