Slidgigt i ryggen og lænden er en hyppig årsag til kroniske eller tilbagevendende rygsmerter hos +50-årige.
Smerterne er typisk lokaliseret i lænden og er vanskelige at behandle med konventionelle terapiformer, såsom kiropraktorbehandling, afspændingsøvelser, fysioterapi (rygtræning), akupunktur og smertestillende medicin, der som regel kun lindre smerterne kortvarigt.
Ved manglende eller begrænset effekt af sådanne terapiformer er det relevant at skifte strategi og gå til mere effektive behandlingsformer, såsom guldimplantation.
Behandling af kroniske rygsmerter er en specialistopgave, som vi varetager i Guldklinikken. Hør om én af vores mange succeshistorier i videoen nedenfor:
Fakta om implantation af guld:
- Guldimplantation hos mennesker giver hos de fleste patienter blivende smertelindring eller smertefrihed.
- Vi har adskillige eksempler på patienter, der er smertefri 15-17 år efter en guldimplantation.
- Der ses aldrig forværring af kroniske smerter efter en guldimplantation.
- Behandlingen foregår ambulant. Det vil sige, at man tager hjem samme dag som behandlingen foretages. Der kræves ingen hospitalsindlæggelse.
- Behandlingen er skånsom, foretages i lokalbedøvelse, efterlader ingen operationsar, og der ses ingen komplikationer til behandlingen.
- Det er intet behov for genoptræning eller sygemelding efter en guldimplantation.
Guldimplantation til mennesker er en videnskabelig dokumenteret behandling, som hos størstedelen af vores patienter giver blivende smertelindring eller smertefrihed.
Vores resultater i Guldklinikken er gode, og vi har fået mange flotte anmeldelser fra vores patienter gennem tiden.
Behandling af smerter som følge af slidgigt
Slidgigt i ryggen kan give lige fra ingen smerter til svære smerter.
I behandlingsafsnittet nedenfor skelner vi mellem tre behandlingsstrategier (Trin 1-3), som er inddelt efter sværhedsgrad og varighed af rygsmerterne samt effekt af tidligere afprøvede behandlingsformer.
Hvert trin består af en række behandlingsformer og anbefalinger, som med fordel kan følges.
Ved manglende effekt af Trin 1 gås til Trin 2, og ved udeblivende effekt af behandlingsstrategien i Trin 2 gås til Trin 3.
Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv
“Jeg havde voldsomme smerter i ryggen – invaliderende smerter. Jeg kunne ikke klare mig selv overhovedet. Jeg havde hjemmepleje otte gange i døgnet. Mine smerter var forfærdelige og jeg havde ingen livskvalitet.”, fortæller Lillian, der i 2003 blev opereret for en diskusprolaps.
Smerterne tiltog for alvor for halvandet år siden, hvor hun var indlagt på Holstebro Sygehus. “Min moster havde for nogle år siden fået indlagt guld og anbefalede mig at forsøge at få indlagt guld. […]
Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv”, fortæller Lillian i dag.
Hør hele Lillians historie i videoen her.
Vi har udarbejdet en artikel som kaster lys over hvad slidgigt er og hvad du skal være opmærksom på.
Læs her og bliv klogere på slidgigt
Behandling af lette til svære kroniske rygsmerter i 3 trin
Behandling af slidgigts-betingede smerter afhænger af, hvor svære smerterne er, varighed af rygsmerterne samt effekt af tidligere afprøvede behandlingsformer.
Vi anbefaler, at du begynder med Trin 1, da nogen rygpatienter kan klare sig på disse behandlingsformer.
Trin 1:
Lette til moderate grader af slidgigts-betingede rygsmerter med varighed under 12 måneder
I dette trin anbefaler vi:
- Rygtræning i hjemmet, motion og fysisk aktivitet
- Svagt virkende smertestillende medicin (gerne paracetamol)
- Vægttab (ved overvægt)
- Evt. supplerende behandling med konventionelle eller alternative terapiformer (afspændingsøvelser, akupunktur, fysioterapi, massage, kiropraktorbehandling m.fl.)
Vælger du at forsøge med konventionelle eller alternative terapiformer såsom akupunktur, fysioterapi, massage og kiropraktorbehandling, skal du opleve en nævneværdig effekt allerede inden for 3-5 behandlinger. Oplever du i modsat fald ikke nævneværdi effekt eller hurtigt tilbagefald af smerterne, da gå til Trin 2.
Man kan hurtigt komme til at smide mange penge efter fysioterapi, massage, kiropraktorbehandling m.fl., da disse behandlingsformer som regel kun har kortvarig effekt på smerter som følge af slidgigt! Det typiske forløb er, at smerterne vender tilbage igen allerede efter få dage til uger, fordi slidgigt er en vedligeholdende årsag til kroniske rygsmerter.
Hvorvidt der er effekt af ovenstående behandlingsformer, er meget individuelt.
Har du haft rygsmerter i mere end 1-2 år, eller har du ikke oplevet nævneværdig effekt af behandlingsformerne under Trin 1, er der ikke grund til at fortsætte et langvarigt behandlingsforløb hos en terapeut. Oplever du ikke smertelindrende effekt efter 3 måneders rygtræning eller nævneværdig effekt af andre behandlingsformer, anbefales det, at du gå til Trin 2.
Trin 2:
Lette til moderate grader af slidgigts-betingede rygsmerter med varighed over 12 måneder, eller hvor andre behandlingsformer er uden nævneværdig effekt
I Trin 2 anbefaler vi:
- Guldimplantation
- Kombination af smertestillende medicin (f.eks. paracetamol og NSAID-præparater)
- Mestrings-strategier
- Nervestimulering (TENS)
- Vægttab (ved overvægt)
Er slidgigt hovedårsagen til kroniske rygsmerter, er det almindeligvis ikke muligt at behandle smerterne til bunds med rygtræning, øvelsesterapi, fysioterapi, afspændingsøvelser og kiropraktorbehandling. Disse behandlingsformer anbefales derfor ikke under Trin 2.
Guldimplantation kan anbefales, hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt af ovenstående behandlingsmetoder eller hvis man har haft rygsmerter i mere end 1-2 år. Behandlingen er videnskabeligt dokumenteret og hjælper hovedparten af vores patienter med kroniske rygsmerter udløst af slidgigt.
Størsteparten af de rygpatienter, der behandles i vores klinik oplever signifikant og langvarig smertelindring eller smertefrihed efter én behandling med guldimplantation. Undertiden er det nødvendigt at give en supplerende guldimplantation for yderligere smertelindring.
Trin 3:
Behandling af moderate til svære slidgigt-betingede rygsmerter
Moderate til svære kroniske smerter går sjældent i sig selv.
Nedenfor har vi samlet nogle af de behandlingsformer, der kan have smertelindrende effekt ved moderate til svære slidgigts-betingede rygsmerter.
I Trin 3 anbefaler vi:
- Guldimplantation
- Kombination af stærkere smertestillende medicin (receptpligtig medicin)
- Rygtræning for at vedligeholde ryggens funktion (begrænset smertelindrende effekt)
- Vægttab (ved overvægt)
- Mestrings-strategier
- Evt. rygoperation (OBS. i Guldklinikken anbefaler vi som udgangspunkt ikke denne behandlingsmetode pga. risiko for smerteforværring, såkaldt fejlslagen rygkirurgi syndrom)
Førstevalgsbehandling til moderate og svære smerter er guld, fordi…
Guldimplantation er førstevalgsbehandling ved moderate til svære kroniske rygsmerter, fordi behandlingen har langvarig (oftest blivende) smertelindrende effekt (det er videnskabeligt bevist), hverken kræver sygemelding, indlæggelse eller genoptræning.
I modsætning til en rygoperation er guldbehandling en skånsom behandling, som kan foretages i lokalbedøvelse.
Behandlingen bør derfor overvejes hos alle med moderate og svære kroniske rygsmerter.
Andre terapiformer
Øvelsesterapi og fysioterapi kan i nogle tilfælde bedre ryggens funktion ved at gøre den stærkere, men behandlingen har begrænset smertelindrende effekt. Imidlertid mindsker fysisk aktivitet risikoen for forværring af et kronisk muskelsmertesyndrom, der er en hyppig ledsagetilstand ved slidgigt i ryggen.
Ved Modic forandringer er der en tendens til forværring af smerter ved selv let fysisk aktivitet.
Ved moderate til svære kroniske rygsmerter kan det undertiden også være nødvendigt at behandle med stærkere smertestillende medicin.
Guldimplantation er et væsentlig alternativ til behandling af kroniske rygsmerter hos mennesker. Behandlingen bør overvejes hos alle med lette, moderate og svære kroniske rygsmerter, da det er en effektiv og skånsom behandling.
En stor del af vores patienter med slidgigtssmerter oplever permanent smertelindring eller smertefrihed efter en guldimplantation.
I Guldklinikken står vores højt specialiserede læger klar til at hjælpe dig med dine kroniske rygsmerter, hvad enten du har lette, moderate eller svære smerter.
Nedenfor har vi gennemgået emnet, slidgigt i ryggen, mere generelt:
Hvad er slidgigt i ryggen?
En af årsagerne til at slidgigt kommer med alderen er, at vandindholdet i båndskiverne, der adskiller ryghvirvlerne, bliver mindre med alderen.
Når vandindholdet i båndskiverne reduceres, synker båndskiverne sammen og bliver tyndere. Der kommer også sprækker i båndskiverne, som kan give rygsmerter. Denne form for slidgigt kaldes diskus-degeneration.
Figurerne viser rygsøjlen med tilhørende ryghvirvler,
bueled (facetled) og båndskiver (diski).
Billedet viser slidgigt i lændens båndskiver.
Et andet sted, der hyppigt rammes af slidgigt, er bueleddene bagerste i ryggen (også kaldt facetledsdegeneration).
I de raske bueled er knoglefladerne dækket af en glat overflade af brusk, men ved slidgigt nedslides brusken, så overfladen i stedet bliver ru og ujævn.
Slidgigt i bueleddene kan blandt andet forklares ved det mindskede vandindhold i båndskiverne.
Når båndskiverne falder sammen, bliver afstanden mellem ryghvirvlerne mindre. Det forårsager samtidig en afsmalning af ledspalten i bueleddene bagest i ryggen.
Når ledspalten afsmalnes kommer der en øget vægtbelastning af ledbrusken, som med tiden betyder, at brusken slides væk.
De nøgne knogleflader i leddet kommer til at gnide mod hinanden, hvilket kan give smerter.
Med tiden ses der også strukturelle forandringer i bueleddene såsom knogle-nydannelse (osteofytter) og fortykkelse af ledkapslen, så leddene bliver stive
Billedet nedenfor viser slidgigt i lændens bueled.
Hvem får slidgigt i ryggen?
Slidgigt i ryggen ses hyppigst hos mennesker over 50 år, men forekommer også hos helt unge, især efter knoglebrud og skader på rygsøjlen.
Langt de fleste mennesker får slidgigt før eller siden som led i aldringsprocessen. Det er arv, der bestemmer, i hvor høj grad slidgigten udvikler sig, og dermed risikoen for at få ondt.
Ud over alder og arv kan en række faktorer øge risikoen for at få slidgigt i ryggen:
- Ulykker
- Kirurgi
- Overvægt
- Dårlige arbejdsstillinger
- Rygbelastende, tungt arbejde
- Ensidigt, gentaget arbejde
Hvad er symptomerne på slidgigt i ryggen?
De typiske symptomer på slidgigt i ryggen er:
- Smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i ryggen.
- Smerterne kan forværres ved langvarig inaktivitet, for eksempel ved bilkørsel eller stillesidden i en sofa. Det kan være svært at komme i gang igen efter hvile.
- Smerterne er mest udtalt om morgenen, bliver mindre i løbet af dagen, efterhånden som man kommer i gang, og forværres igen hen på dagen (smerte-triade)
- Føleforstyrrelser i benene (iskiassmerter). Føleforstyrrelserne kan for eksempel vise sig som prikkende, snurrende eller brændende fornemmelse i låret, og kan stråle helt ned i foden.
- Dårlig nattesøvn, nedsat livskvalitet, depression.
Hvorfor giver slidgigt ondt i ryggen?
Kroniske rygsmerter skyldes ofte et samspil mellem slidgigtsforandringer og muskelspændinger i ryggen. Det er slidgigt i ryggen i rygsøjlen, der vedligeholder smerterne.
Ved slidgigt i ryggen kan man ofte se små sprækker i overfladen af båndskiverne.
Disse små sprækker påvirker de fintfølende nerver, der ligger i overfladen af båndskiven, så nervesystemet bliver overaktivt.
Dermed frigiver nervesystemet smertefremkaldende stoffer, så man får ondt.
Når nervesystemet bliver overaktiveret, bliver den omkringliggende rygmuskulatur også overaktiv. Det giver vedvarende spændinger i ryggen og sidenhen muskelsmerter som et vigtigt ledsagefænomen til slidgigt i ryggen.
Slidgigt i ryggen gør nervesystemet overaktivt, hvilket bevirker, at der frigives smertefremkaldende stoffer og at muskulaturen i ryggen bliver spændt og øm.
I takt med at båndskiverne synker sammen og mister deres evne til at bære kropsvægten, øges vægtbelastningen på bueleddene bagest i ryggen også.
Den øgede belastning af bueleddene øger risikoen for nedslidning af brusken i leddet. Dermed kommer de nøgne knogleflader i bueleddene til at stå og gnide mod hinanden, hvilket kan give smerter.
Hvis man er utryg og bange for at bruge ryggen, er der en større tendens til at få kroniske smerter, end hvis man har tillid til, at ryggen holde til noget.
Alt i alt er slidgigt i ryggens blot én af flere faktorer, der kan gøre rygsmerter kroniske.
Læs om symptomer på lændesmerter her.
Hvordan stilles diagnosen slidgigt?
Kroniske rygsmerter, der har stået på i mere end 6 måneder, bør som udgangspunkt udredes med en rygundersøgelse og en billeddiagnostisk undersøgelse.
Er der tale om slidgigt i ryggen, kan et røntgenbillede eller scanning af ryggen bekræfte diagnosen.
Ved mistanke om kroniske rygsmerter som følge af Modic forandringer, der er en irritationstilstand (inflammation) i én eller flere tilstødende ryghvirvler, foretages udredning med MR-scanning.
Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv
“Jeg havde voldsomme smerter i ryggen – invaliderende smerter. Jeg kunne ikke klare mig selv overhovedet. Jeg havde hjemmepleje otte gange i døgnet. Mine smerter var forfærdelige og jeg havde ingen livskvalitet.”, fortæller Lillian, der i 2003 blev opereret for en diskusprolaps.
Smerterne tiltog for alvor for halvandet år siden, hvor hun var indlagt på Holstebro Sygehus. “Min moster havde for nogle år siden fået indlagt guld og anbefalede mig at forsøge at få indlagt guld. […]
Guldimplantation har fuldstændig ændret mit liv”, fortæller Lillian i dag.
Hør hele Lillians historie i videoen her.
Før en guldbehandling:
For at komme i betragtning til en guldimplantation bedes du:
- Kontakte klinikken for tidsbestilling herunder. Du kan også kontakte os for en uforpligtende samtale.
- Få foretaget en røntgen-/ scanningsundersøgelse af det smertefulde led eller område efter vejledning fra lægerne i klinikken. Har du tidligere fået foretaget en sådan undersøgelse, der er nyere end 2 år, kan denne ofte anvendes.
- Du bedes kontakte den røntgenafdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen mhp. at få tilsendt røntgen-/scanningsbillederne. Afdelingen er forpligtet til at tilsende dig billederne.
- Tilsende os røntgen-/scanningsbilleder af det smertefulde led eller område i god tid forud for konsultationen.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med den blodfortyndende medicin i nogle dage op til din guldbehandling. Dette aftaler du med os i forbindelse med tidsbestilling.
- Vi vil også bede dig om evt. at tage en pårørende med på dagen for behandlingen, som kan transportere dig hjem efter guldbehandlingen. Det skyldes, at lokalbedøvelsen kan have en generel sløvende effekt, og vi derfor fraråder, at du køre bil de første timer efter behandlingen.
Kontakt os for en uforpligtende vurdering
Vi er pionere inden for guldimplantation og er den klinik i verden, der har længst erfaring med at behandle langvarige – og kroniske smerter hos mennesker med små 24-karat guldstykker.